Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme tilbyder en uklassificeret reservestilling i specialet Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi
I Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme på Rigshospitalet har vi en ledig uklassificeret reservelægestilling til besættelse indenfor specialet Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi.
Det drejer sig om en 12 måneders stilling til besættelse per 1. januar 2023.
Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme er en selvstændig enhed i Center for Kræft og Organsygdomme. Klinikken er grenspecialiseret og varetager funktioner indenfor gastroenterologien på såvel basis- som lands/landsdelsniveau. Afdelingen har særlig ekspertise indenfor behandling af inflammatorisk tarmsygdom og korttarmssyndrom med behov for parenteral ernæring og er samtidig en højtspecialiseret leverafdeling, som behandler patienter med akut og kronisk leversvigt, autoimmune og kolestatiske leversygdomme samt en række sjældne leversygdomme. Vi har et tæt samarbejde med levertransplantationsfunktionen og udreder patienter med henblik på indstilling til levertransplantation. Vi deltager i nationalt og internationalt forskningssamarbejde og klinikken har desuden eget forskningslaboratorium.
Vi er en lille afdeling med god stemning og tradition for tværfagligt samarbejde, og du vil blive en del af et lægeteam, der arbejder på et højt fagligt niveau indenfor en lang række gastro-hepatologiske sygdomme. Som yngre læge i afdelingen får du gode muligheder for supervision, og du vil blive tildelt en fast speciallæge som vejleder. Der afholdes flere ugentlige konferencer, herunder også multidisciplinære team konferencer, hvor komplicerede patientforløb diskuteres. Herudover har vi skemalagt undervisning for de yngre læger i afdelingen. Du vil få mulighed for at lære praktiske procedurer som anvendes i specialet, fx anlæggelse af ascitesdræn og bed-side ultralydsundersøgelse såvel som introduktion til endoskopiske undersøgelser.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Peter Nissen Bjerring som er formand for ansættelsesudvalget, telefon: 3545 9492.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 23. november 2022
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Peter Nissen Bjerring - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
245288 - Quick-nr.
439794 - Indrykningsdato
08-11-2022 -
Ansøgningsfrist
23-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Peter Nissen Bjerring - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
245288 - Quick-nr.
439794 - Indrykningsdato
08-11-2022 -
Ansøgningsfrist
23-11-2022 (udløbet)