Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Projektsygeplejerske til COPEACT på Rigshospitalet

Vi har vokseværk og i den forbindelse kan vi nu slå denne spændende stilling op som projektsygeplejerske ved COPEACT (Copenhagen Research Center for Autoimmune Connective Tissue Diseases) i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet, Blegdamsvej.

Stillingen er tidsbegrænset på ét år, fra 1. januar 2023.

Vi kan tilbyde et job i en alsidig hverdag med opgaver af både klinisk og administrativ karakter med faglige udviklingsmuligheder indenfor klinisk forskning. Der er en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen, mange administrative opgaver og kontakt til patienter, som er en del af forskningen indenfor det højtspecialiserede reumatologiske speciale. Vi har travlt, men holder fokus på kvalitet og et godt arbejdsmiljø.

I COPEACT er vores forskning rettet mod autoimmune led- og bindevævssygdomme, som blandt andet kan angribe led, muskler, hud, slimhinder og indre organer. Disse systemiske autoimmune sygdomme er sjældne, men kan have stor indflydelse på den enkelte patients liv. Vi forsker derfor på tværs af disse sygdomme i forventning om at kunne drage paralleller og overføre viden mellem de autoimmune sygdomme. I COPEACT er vores netværks- og samarbejdsflade derfor stor, vi har således både nationale og internationale netværk og samarbejdspartnere.

En stor del af vores patienter, der lider af autoimmune led- og bindevævssygdomme, deltager i COPEACTs forskningsprojekter.

Formålet med forskningen er at udvikle stadig bedre diagnostik og behandling for patienter, der lider af autoimmune led- og bindevævssygdomme.

Dine opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer, og du vil naturligvis få en grundig oplæring og vejledning af erfarne og engagerede kolleger. Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejerskespecialist.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • bistå vores Ph.d.-studerende med opgaver relateret til deres projekter
  • foretage screening og indhente information om mulige projektdeltagere under delegeret ansvar fra den projektansvarlige.
  • være ansvarlig for booking af projektaftaler med øje for at gøre patientens deltagelse i forskningsprojekter så let som muligt
  • varetage indtastning i relevante forskningsdatabaser
  • varetage intern samt ekstern kommunikation med samarbejdspartnere
  • forestå medicinske infusioner, som en del af et lægemiddelstudie.
  • Prøvetagning og -håndtering

Vi ser gerne at du har følgende kvalifikationer, men det er ikke et krav:

  • erfaring som projektsygeplejerske, eller kendskab til klinisk forskning
  • kendskab til Good Clinical Practice (GCP)
  • erfaring med biologiske infusioner
  • kendskab til Sundhedsplatformen, og et generelt flair for IT
  • gode engelskkundskaber
  • er god til at planlægge din arbejdsdag
  • har lyst og evne til at arbejde både selvstændigt, tværfagligt, struktureret og målrettet
  • har et personligt drive og er en positiv engageret medarbejder

Ansættelsesvilkår

Vi forventer, at du har autorisation som sygeplejerske.

Stillingen er på 32 timer/uge, og er vagt- og weekendfri.

Starttidspunkt er pr. 1. januar 2023. Det er en tidsbegrænset stilling, der løber i et år fra ansættelsestidspunktet.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis dette har vakt din interesse, kan du komme på et uforpligtende besøg i afdelingen eller få yderligere information om stillingen ved at kontakte Professor Søren Jacobsen på telefon: 3545 7560 eller pr. mail: Soeren.Jacobsen.01@regionh.dk eller klinisk sygeplejerskespecialist og projektsygeplejerske Sidsel Balnagown Ross på telefon: 3545 2672 eller pr. mail: sidsel.balnagown.ross@regionh.dk

Ansøgningsfrist 27. november 2022 med forventede samtaler i uge 48.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Søren Jacobsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245351
  • Quick-nr.
    439882
  • Indrykningsdato
    10-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Søren Jacobsen
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245351
  • Quick-nr.
    439882
  • Indrykningsdato
    10-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job