Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Uddannelsesansvarlig jordemoder

søges til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Brænder du for at arbejde med jordemoderstuderende, udvikling og undervisning, så kan du være vores nye kollega som uddannelsesansvarlig jordemoder.
Vi søger en stærk faglig profil til at varetage en stilling som uddannelsesansvarlig i et team med to andre uddannelsesansvarlige jordemødre. Stillingen er på 30 timer/uge med tiltrædelse senest 1. februar 2023.

Stillingen som uddannelsesansvarlig jordemoder indeholder blandt andet nedenstående opgaver

  • tilrettelæggelse af introduktionsforløb for jordemoderstuderende
  • tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i den kliniske del af uddannelsen jf. studieordningen for jordemoderuddannelsen
  • sikre at de studerende oplever sammenhæng i den kliniske og teoretiske uddannelse samt progression i uddannelsen
  • fungere som mentor for kontaktjordemødre
  • vagttilrettelæggelse for de studerendes fremmøde
  • facilitering af samtaler, herunder midtvejs - og slutevaluering med de studerende i samarbejde med kontaktjordemødre
  • planlægge og gennemføre kliniske interne prøver samt ekstern eksamination på den teoretiske del af uddannelsen
  • deltage i lokale tværfaglige uddannelsesfora

Som uddannelsesansvarlig er du ansvarlig for

  • at den kliniske del af uddannelsen på Nordsjællands Hospital tilrettelægges, så den studerende kan opnå læringsudbyttet for det pågældende semester
  • at sikre kontinuitet og koordinering af uddannelsen på Nordsjællands Hospital under hensyntagen til afdelingens drift
  • udvikle lærings– og studiemiljøet i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling samt de øvrige afdelinger, som er involveret i vores patientforløb
  • i samarbejde med vicechefjordemødrene sikre, at kontaktjordemødrene løbende tilbydes relevant kompetenceudvikling 
  • at vedligeholde og udvikle egne pædagogiske og kliniske kompetencer

Vi forventer, at din faglige profil kommer meget tæt på nedenstående

  • dansk autorisation som jordemoder
  • minimum fem års klinisk erfaring og gerne undervisningserfaring
  • du udstråler faglig stolthed og har høje faglige forventninger til vores jordemoderstuderende og læringsmiljøet
  • du har relevant videreuddannelse på kandidat eller masterniveau
  • du har erfaring med simulation og er faglig stærk
  • du arbejder selvstændigt og er struktureret
  • du har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • du har en energisk, visionær og nysgerrig tilgang til dit arbejde. Fremtiden peger på ændringer i sundhedsvæsenet, som fordrer, at uddannelsen er på forkant for at sikre dimittender med den rigtige profil
  • Vi er på vej mod et ny hospital og det er vigtigt, at du har lyst til nytænkning og forandring

For at vedligeholde dine kliniske kompetencer planlægges med et mindre antal vagter om året.

Lidt om os
Vi er et af regionens fem fødesteder og varetager årligt omkring 4000 fødsler.
Vi er en afdeling med dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder målrettet med det primære fokus at skabe gode patientforløb. Vi sætter faglighed og sammenhæng i patientforløbet højt som fundamentet for arbejdet med afdelingens kompetencer, arbejdsgange og tilbud. Vi samarbejder fleksibelt i tæt dialog med kollegaer i alle afsnit samt med vores samarbejdspartnere i primærsektoren omkring det samlede graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Vi har fokus på et godt læringsmiljø både præ- og postgraduat.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 8 december 2022.
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 14. december 2022.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

chefjordemoder Tine Kirk Lind på telefon 4829 5963

eller

uddannelsesansvarlige jordemødre
Laura Fugmann, telefon 4829 4834 , mail: 
laura.fugmann@regionh.dk eller
Anette Severinsen, telefon 4829 5967, mail: 
anette.severinsen@regionh.dk

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Louise Rosenius
    Louise.Rosenius@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    245350
  • Quick-nr.
    439883
  • Indrykningsdato
    10-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Louise Rosenius
    Louise.Rosenius@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    245350
  • Quick-nr.
    439883
  • Indrykningsdato
    10-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    08-12-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Uddannelsesansvarlig jordemoder"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.