Region Hovedstaden
Havnevej, 3100 Hornbæk
Fysioterapeut til Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk
(Udefunktion til Rigshospitalet, Glostrup)
Kom og bliv en del af vores arbejdsfællesskab, der arbejder med neurorehabilitering i et højt specialiseret felt. Du starter i Hornbæk og i maj 2023 flytter du med os til Glostrup i Bodil Eskesen Centret, som er et nybygget neurorehabiliteringshus.
Der er tale om en fast fysioterapeutstilling på 37 timer til besættelse den 1. januar 2023.
Det kendetegner os:
- Grundig mono- og tværfaglig introduktion til specialet, hvor du bliver tilknyttet en erfaren mentor, fysioterapeut
- En arbejdsplads med kompetente, nysgerrige og ambitiøse mono- og tværfaglige kollegaer, som løfter kerneopgaven rehabilitering med opmærksomhed på patientinddragelse og det sammenhængende patientforløb
- Et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og samarbejde på tværs i organisationen er vigtige værdier
- Et stærkt og udviklende monofagligt og tværfagligt team
- Et trygt og højt fagligt læringsmiljø, hvor der bliver mulighed for at dykke ned i denne del af neuro-rehabiliteringen
- Vi har nyt og unikt træningsudstyr
- Vi arbejder evidensbaseret og efter best practices
Du vil konkret komme til at arbejde med:
- Genoptræning af mennesker der er ramt af en rygmarvsskade og deres pårørende i hele rehabiliteringsforløbet
- Funktions- og færdighedstræning i individuelle træningsforløb og på hold
- Bassintræning
- Afprøvning, tilpasning og ansøgning af hjælpemidler (særligt mobilitetshjælpemidler) i tæt samarbejde med kommunerne
- Hjemmebesøg i samarbejde med afdelingens ergoterapeuter samt med kommunale terapeuter/sagsbehandlere
- Tværfaglige kollegaer med fokus på patientens hele livssituation
- Eksternt samarbejde med konsulenter, kommuner og evt. andre hospitaler
Vi forventer, at du:
- Kan navigere i de længerevarende og komplekse patientforløb
- Har gode tværfaglige samarbejdsevner og samtidigt kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
- Kan samarbejde med patient og pårørende igennem hele rehabiliteringen
- Er initiativrig og viser engagement i faget
- Er indstillet på at deltage aktivt i udvikling af faget
- Er fleksibel og omstillingsparat i en travl hverdag
- Er problemløsende og resultatorienteret
- Er åben, ærlig, nysgerrig og står ved din viden og holdninger gennem faglig argumentation
Afdeling for Rygmarvsskader er en højtspecialiseret afdeling, som har lands-landsdelsfunktion for patienter i alle aldre bosiddende i Østdanmark, Færøerne og Grønland. Afdelingen har 43 sengepladser til mennesker med behov for rehabilitering efter, at de er ramt af en rygmarvsskade.
Rehabilitering efter en rygmarvsskade er en tværfaglig opgave. Vi arbejder derfor i teams sammen med plejepersonale, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, sekretærer og læger. Vi har fokus på, at vores patienter opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv, så de kan blive aktive medborgere på trods af en funktionsnedsættelse.
Afdelingen er fysisk placeret i skønne omgivelser i Hornbæk og er en udefunktion til Rigshospitalet, Glostrup. Til maj 2023 flytter afdelingen til Rigshospitalet, Glostrrupmatriklen til Bodil Eskesen Centret, som er et nyt neurorehabiliteringshus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fra den 1. januar 2023.
Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet kl. 8 til 22 med én aftenvagt hver 3. uge. Fra maj 2023 vil der være weekendvagt hver 7. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Helena Aagaard på telefon 3863 1957, mail: helena.aagaard@regionh.dk
Ansøgningsfristen er fredag d. 25. november 2022. Vi forventer at afholde samtaler d. 28. og 29. november.
Stillingen er omfattet en bekendtgørelse om indhentning af børneattest.
Ansøgning og CV sendes online via linket.
Du kan læse mere om afdelingen på HER og om Bodil Eskesen Centret HER
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Helena Aagaard - Adresse
Havnevej, 3100 Hornbæk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
245462 - Quick-nr.
440104 - Indrykningsdato
14-11-2022 -
Ansøgningsfrist
25-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Havnevej, 3100 Hornbæk -
Kontaktperson
Helena Aagaard - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
245462 - Quick-nr.
440104 - Indrykningsdato
14-11-2022 -
Ansøgningsfrist
25-11-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger en kollega til ambulant psykoterapeutisk behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
FysioterapeutOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Fysioterapeut til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 København
FysioterapeutOpslået
24-06-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025 -
Klinisk underviser i fysioterapi blandt helende haver på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
01-07-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025 -
Fysioterapeut til funktion i ortopædkirurgiske indlagte forløb, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025 -
Fysioterapeut søges til to døgnafsnit på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København S
FysioterapeutOpslået
11-07-2025Ansøgningsfrist
06-08-2025