Jordemoder til Nykøbing Falster Føde-/ Barselafsnit
Mindre fødested, tæt på vandkanten og smuk natur, søger jordemoderkollega.
Brænder du for den gode jordemoderfaglighed, den gode fødsel, og for at fastholde momentet i den ukomplicerede vaginale fødsel, og har du lyst til at give vores gravide, fødende og barslende familier den bedste start på livet som forældre? Så er det hos os, du skal arbejde.
Vi kan tilbyde dig
- En arbejdsplads, hvor vi prioriterer, at dit arbejdsliv og privatliv hænger sammen, ved blandt andet at planlægge vagtskemaet med den enkelte medarbejders ønsker som grundlag. Der er fleksibilitet, så der både er mulighed for jordemoderkonsultation, 8 eller 12 timers vagter, samt døgnvagter. Vi ved, at indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og tilfredshed hænger uløseligt sammen, og vi værner om begge dele
- En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested, med fokus på individuelt tilrettelagt svangreomsorg og fødselsoplevelse
- En afdeling, hvor vi arbejder målrettet med kvalitetsudvikling og patientinddragelse
- Et afsnit, hvor vi arbejder tværfagligt, og hvor du som jordemoder har mulighed for at bruge flere sider af din jordemoderfaglighed, bl a ved at deltage i arbejdet omkring rådgivning og behandling af kvinder, som ønsker abort
- Mulighed for normreduktion som fuldtidsansat
- Mulighed for som pendler at overnatte tæt på afdelingen, enten på et af vores vagtværelser eller på personalehotellet
- Mulighed for at bidrage til uddannelse af jordemoderstuderende, men også af andre studerende, eksempelvis uddannelseslæger og ambulanceredder-elever
Faglig og organisatorisk profil
Vi er en afdeling med ca. 1000 fødsler årligt. Arbejdsdagen er alsidig og indebærer samarbejde mellem jordemødre, assistenter, sygeplejersker, sekretærer og læger. Du varetager de ambulante kontroller og fødsler, og medvirker til plejen af de indlagte gravide og barslende i samarbejde med det øvrige personale. Som jordemoder vil du få en varieret arbejdsdag og mulighed for at bruge alle dine jordemoderfaglige kompetencer.
Afsnit for fødsel og barsel har fire fødestuer, hvoraf to af dem er etableret som sansefødestuer med lys i forskellige nuancer, musik/ lyd og billeder. Derudover har vi ni familiestuer til de nybagte familier. På vores børneafdelingen varetages nyfødte fra uge 34+0. Pædiatriske sygeplejersker og pædiatriske læger assisterer ligeledes ved akut brug for hjælp på afsnittet for fødende og barslende.
For at en lille afdeling skal fungere, er det vigtigt at alle tager et ansvar, både for fagligheden og for det gode arbejdsmiljø. Hos os er der fokus på hjælpsomhed på tværs af faggrænser og stillinger, og din stemme er lige så vigtig som andres. Her er kort vej til forandring, og nye ideer hilses velkommen.
Jordemødre og læger arbejder tæt sammen som team omkring fødslerne. For os er det vigtigt, at familien kender de fagfolk, som de kan møde i løbet af deres fødsel. Lægen er derfor velkommen til at hilse på, på fødestuen også ved ukomplicerede forløb.
Om natten er vi som udgangspunkt en jordemoder i fremmøde og en i døgnvagt. Vi tilpasser vores fremmøde til vores forventede fødselstal, og det betyder, at de måneder hvor vi forventer flere fødsler end normalt, planlægger vi med to jordemødre i nattevagt og en i døgnvagt. Vi ved, at det for nogen kan være en udfordring at skulle være eneste jordemoder på vagt om natten, og det lytter vi til. Hvis du er nyuddannet eller har været ude af faget i en årrække, får du ikke nattevagter, før du føler dig klar til det.
Afdelingen har en vicechefjordemoder, som i hverdagen også har en funktion som superviser. I stedet for en klinisk jordemodersuperviser superviserer og hjælper vi hinanden hele døgnet, med de udfordringer der måtte opstå.
Vi ønsker, at du
- Er fagligt dygtig, og motiveret for at bidrage til at løfte fagligheden
- Kan varetage alle typer af jordemoderopgaver
- Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores kultur
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig indgår i det tværfaglige samspil
- Er stabil og fleksibel
- Arbejder konstruktivt, og er åben for/ med nye ideer
Har vi vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte os og aftale tid til en lille rundvisning på afdelingen og mærke stemningen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Samtaler forventes afholdt d. 5.december 2022.
Ansættelsesdato: 1.februar 2023, eller efter aftale.
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F -
Kontaktperson
Tine Petersen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2023 - Regionens jobnr.
019938 - Quick-nr.
440115 - Indrykningsdato
14-11-2022 -
Ansøgningsfrist
01-12-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×