Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Klinisk vejleder med personlig gennemslagskraft

Du bliver en del af vores klinisk vejleder team på 3, der har et tæt samarbejde om uddannelsesopgaver i afdelingen. 

Din nye kollega siger: ”Jeg finder en stor arbejdsglæde i, at jeg er meget tæt på klinikken. Jeg går bed-side med vores studerende, og derfor giver det mig gode muligheder for at knytte teori og praksis sammen ved efterfølgende refleksion. Som klinisk vejleder tilrettelægger vi de studerendes klinikforløb, og der er sat tid af til at varetage funktionen”

Din hverdag vil bestå af, at:

  • Sikre, at vi lever op til kravene i semesterbeskrivelserne, rammer og krav i klinisk undervisning.
  • Planlægge studieforløb på egne afsnit og i afdelingen.
  • Varetage vejledning og bedsideundervisning i klinisk praksis.
  • Hjælpe de studerende med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
  • Afholde og facilitere refleksionsseancer samt simulationstræning.
  • Afholde studiesamtaler, studieaktiviteter og eksaminer.
  • Udvikle afdelingens læringsmiljø i samarbejde med afdelingens kliniske vejledere.
  • Skabe sammenhæng mellem præ- og postgraduat uddannelse i afdelingen.
  • Understøtte vejlederne i dine afsnit.
  • Planlægge og afholde undervisning sammen med andre kliniske vejledere og undervisere på tværs af hospitalet.

Dit ansvarsområde:
Dit ansvarsområde vil hovedsalig være det perioperative afsnit/opvågningsafsnit - som modtager patienter i alle aldre fra samtlige af hospitalets specialer. Afsnittet har en kapacitet på 19 senge fordelt på det centrale afsnit og et satellit-afsnit til øre- næse- og halspatienter med dagfunktion.

Du varetager også samarbejdet med det operative område, som modtager elektive og akutte patienter inden for alle de operative specialer på NOH.

Derudover samarbejder du med det Dagkirurgisk afsnit - som rummer samtlige opgaver i det dagkirurgiske forløb, fra for-samtaler, assistance til operative indgreb, undersøgelser indenfor det kirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske speciale samt opvågningsfunktion. Her vil dit fokusområde være på opvågningsdelen.

Som klinisk vejleder indgår du i det kliniske arbejde også i aften og weekendvagter efter aftale, så det er en fordel, at du har opvågningserfaring.

Den daglige udvikling og håndtering af uddannelsesfunktionen på afsnittene sker i et tæt samarbejde med oversygeplejerskerne, afdelingens øvrige kliniske vejledere og afsnittenes daglige vejledere.

Du refererer til oversygeplejersken i perioperativt afsnit.

Du er uddannet sygeplejerske og har relevant videreuddannelse indenfor pædagogik- og eller uddannelse på diplomniveau. Du er en god formidler og har erfaring med klinisk undervisning på et højt fagligt niveau. Du evner at vejlede, understøtte og facilitere refleksion.

Vi forventer, at du er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer og at du fungerer godt med såvel selvstændigt arbejde som teamarbejde.

Hvem er vi:
Anæstesiologisk Afdeling varetager alle ydelser indenfor specialet anæstesiologi på Nordsjællands Hospital, hvilket dækker: Dagkirurgi, Operativ assistance, Anæstesi, Opvågning/Perioperativ terapi, Intensiv terapi, Intermediær terapi, Præhospital behandling, Smertebehandling, Sterilisering af instrumenter og andre materialer til anvendelse ved operativ procedure og anæstesi.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse: 01.01.2023 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. 

Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere:
Har du fået lyst til at søge stillingen eller høre mere om denne, er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon. Du kan kontakte oversygeplejerske Lene Höegh på tlf. 4829 5865 eller på mail: lene.hoeegh.christensen@regionh.dk eller klinisk vejleder Karen Strand tlf. 4829 6736 eller mail: karen.strand@regionh.dk
Du er også altid velkommen til et uforpligtende besøg på afsnittene.

Vi glæder os til at høre fra dig:
Ansøgningsfrist: den 05.12.2022
Samtaler afholdes løbende. 

Ansøgning og CV, sendes online via linket her på siden.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Lene Höegh Christensen
    lene.hoeegh.christensen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245497
  • Quick-nr.
    440183
  • Indrykningsdato
    15-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lene Höegh Christensen
    lene.hoeegh.christensen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245497
  • Quick-nr.
    440183
  • Indrykningsdato
    15-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.