Region Hovedstaden
Nielsine Nielsens Vej 10, Indgang 10, stuen, 2400 Kbh NV
2 fysioterapeuter til neurologien på Bispebjerg Hospital
Vi skal opstarte en ny funktion med højt specialiseret rehabilitering for funktionelle lidelser og søger derfor flere kollegaer til vores fysioterapi, der arbejder med genoptræning og rehabilitering i neurologien.
Kort om stillingerne:
Vores arbejde foregår hovedsaligt på vores rehabiliterende neurologiske afdeling, hvor vi genoptræner og rehabiliterer patienter med erhvervet hjerneskade og fra 1. januar 2023 patienter med funktionel lidelse. Derudover foretager vi vurderinger i vores neurologiske akutmodtagelse, som har trombolysefunktion hver anden dag. Fælles for begge afdelinger er, at vi har et stærkt inkluderende tværfagligt samarbejde, hvor enhver patient og fagligheds stemme bliver hørt og inddraget i forløbsplanlægning.
Der er tale om faste stillinger på 37 timer/ugtl.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel og derfor er patienten, forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.
Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder, samt afholdelse af journalclubs, supervision og workshops.
Du bliver en del af vores team i apopleksi, hvor vi er 10 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter. Teamet har stærke faglige- og sociale relationer og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.
Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 28 terapeuter, samt en udviklingsterapeut.
Vi indgår bl.a. i flere kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalet og sektorer, samt lokale arbejdsgrupper med det formål, at forbedre og udvikle patientforløbene primært i neurologisk regi. Aktuelt skal der arbejdes med opstart og udvikling af den nye højt specialiserede funktion.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Rehabilitering og genoptræning af patienter med neurologiske problematikker
- Tæt samarbejde med patienten, pårørende og det tværfaglige team om patientens rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang), samt kommunikation med kommunen
- Akutte funktionsevnevurderinger af neurologiske patienter
Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i den neurologiske weekendvagt hver 6. weekend og helligdagsvagtordningen, hvor I er to fysioterapeuter og to ergoterapeuter på vagt. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.
Vi forventer, at du:
- Synes at det neurologiske speciale er spændende og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende
- Har kendskab til arbejdet på et hospital og er indstillet på at dagens program kan ændres løbende og du trives i et akutmiljø med mange forskellige patientforløb og samarbejdspartnere
- Hviler i din faglighed og kan formidle og reflektere over den mundtligt såvel som skriftligt
- kan arbejde selvstændigt, og har en nysgerrig og lærevillig tilgang til vanskeligheder og overraskelser
- har gode samarbejdsevner og ser er det som naturligt, at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne
Vi tilbyder:
- Dygtige og gode kolleger som vægter faglig sparring og vidensdeling højt
- Grundig introduktion til vores spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, men hvor du aldrig står alene.
- Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske -og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde.
- Positive forventninger til dig og en ledelse der prioriterer innovation, faglig -og personlig udvikling og trivsel højt
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentlig med besættelse 1. januar 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller se meget mere om dine kommende kollegaer på vores instagram:
Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Camilla Hole Ringsted senest 8. december
Søg stillingen via linket til højre senest
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 14. december
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Christina Belbin - Adresse
Nielsine Nielsens Vej 10, Indgang 10, stuen, 2400 Kbh NV - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
245513 - Quick-nr.
440212 - Indrykningsdato
16-11-2022 -
Ansøgningsfrist
08-12-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nielsine Nielsens Vej 10, Indgang 10, stuen, 2400 Kbh NV -
Kontaktperson
Christina Belbin - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
245513 - Quick-nr.
440212 - Indrykningsdato
16-11-2022 -
Ansøgningsfrist
08-12-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fysioterapeut til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 København
FysioterapeutOpslået
24-06-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025 -
Unik funktion som Fysioterapeut til Flex sengeafsnit på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
11-07-2025 -
Klinisk underviser i fysioterapi blandt helende haver på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
01-07-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025 -
Vi søger en kollega til ambulant psykoterapeutisk behandling på Ambulatorium B, Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
FysioterapeutOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Fysioterapeut til funktion i ortopædkirurgiske indlagte forløb, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
03-08-2025