Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C

Børne- og Unge Palliativt Team i Region Syddanmark søger psykolog

Har du lyst til at hjælpe familier i deres livskrise? Har du mod på at tale med børn der skal herfra eller deres søskende og forældre?

Du bliver en del af et engageret tværfagligt team som støtter op omkring familierne og arbejder fælles om at lindre disse familier bedst muligt ud fra Total Pain konceptet. Teamets formål er at give barnet mulighed for at dø i eget hjem. Fokus er livskvalitet for barnet og at få familien godt videre efter dødsfaldet. Hør mere i OUH Talks, podcast om børnepalliation.

Vi har en stilling på 18½ time/uge ledig til besættelse snarest mulig. Stillingen er derfor ideel til kombination med f.eks. forskning eller egen praksis. Arbejdet foregår i det tværfaglige Børne- og Unge Palliative Team, men du vil også blive en del af børneafdelingens 5 andre psykologer til faglig sparring og supervision. Teamet består af to læger, to sygeplejesker, en præst, en psykolog, en socialrådgiver og en koordinator for frivillige.

Ud over rådgivning og psykologisk behandling til familierne består arbejdet i undervisning og rådgivning af samarbejdspartnere internt og eksternt.

Teamet er udekørende, og samtaler foregår derfor primært i familiernes hjem. Du skal derfor have kørekort.

Erfaring med børn og/eller palliation er en fordel, lyst til tværfagligt samarbejde et must.

Du skal være uddannet cand.psych. gerne med autorisation eller specialist erfaring inden for relevant område som psykoterapi, ACT, palliation, børn etc.

Daglig arbejdstid kan aftales individuelt, men der kræves fremmøde hver mandag til tværfaglig teamkonference fra kl. 8-10. Herudover kan timerne tilrettelægges fleksibelt.

 

Formalia:

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.

 

Spørgsmål bedes rettet til:

Overlæge Martin Boesen, tlf. 2311 2435.

 

Ansøgningsfrist: Den 15. december 2022, kl 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. december 2022 i tidsrummet kl. 9-13.

 

Vi gør opmærksom på, at der ved tilbud om ansættelse skal indhentes en børneattest. Attesten indhentes hos Rigspolitiet efter forudgående aftale med dig.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Trine Malec
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223309
  • Quick-nr.
    440230
  • Indrykningsdato
    16-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Trine Malec
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223309
  • Quick-nr.
    440230
  • Indrykningsdato
    16-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.