Region Sjælland
Køgevej 167, 4621 Gadstrup
Sundhedspersonale til Covid-19 Test- og Vaccinationscenter Roskilde
Vil du være med til at løfte den vigtige podnings- og vaccinationsopgave i Test og Vaccinationscentrene i Region Sjælland, så søger vi dygtige og engagerende sundhedsfaglige medarbejdere.
Covid-19 organisationen i Region Sjælland består af Test– og Vaccinationscentre beliggende i 7 af regionens større byer. Vi betjener et bredt udsnit af regionens borgere i alle aldre ift. vores kerneopgave, som for nuværende er test og vaccination, men du skal forvente, at der kommer nye opgaver til. Hvert center har en mobil enhed, som kører ud og tester eller vaccinerer de allermest sårbare borgere i Region Sjælland.
Vi sætter en ære i at fremstå professionelle, imødekommende og serviceminded, og vi hjælper hinanden på tværs af centrene, så borgerne altid kan forvente den bedst mulige service og kvalitet.
Om jobbet - vi tilbyder dig
Et spændende og anderlededes job på en arbejdsplads med en hel særlig opgave, hvor du møder dedikerede og dygtige kollegaer. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af et stort tværfagligt engagement, hvor vi løser opgaverne i fællesskab.
Hvis du ikke har erfaring fra området, vil du blive oplært i Test- og Vaccinationscenterets arbejdsopgaver.
På nuværende tidspunkt har test- og vaccinecentrene have åbent 7 dage om ugen, så weekendarbejde må påregnes.
Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:
- Du skal vaccinere borgere i alle aldre samt dokumentere i Det Danske Vaccineregister (DDV).
- Du skal dispensere og administrere forskellige typer af vacciner.
- Du skal varetage akutfunktion, observation og behandling af borgere på centeret og på udekørende funktioner.
- Du skal udføre forskellige former for podning; både PCR test samt hurtigtest.
- Du skal håndtere IT systemer såsom Webreg, DDV og Fælles Medicinkort (FMK).
- Du skal vejlede borgere på et højt fagligt niveau under test eller vaccination.
- Du skal udføre andre former for sundhedsfremmende opgaver.
- Du har ansvar for at kerneopgaven udføres efter gældende lovgivning, retningslinjer og regler mm.
Kompetencer - vi forventer at:
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation, og det er en fordel, hvis du har kendskab til test-og vaccinationsopgaverne i relation til COVID-19.
- Du er smilende og imødekommende overfor borgeren.
- Du møder borgeren med respekt og interesse, og du kan skabe hurtig kontakt.
- Du er optaget af at give borgeren en professionel og sikker behandling.
- Du motiveres af et tværfagligt miljø, hvor man hjælper hinanden.
- Du har lyst til at udvikle Test- og Vaccinationscentret, og du har blik for nye og bedre arbejdsgange.
- Du skal være villig til at indgå i forskellige funktioner som fx håndtering af flow og koordinering af opgaver.
- Du bidrager ansvarligt til fagligheden og til fællesskabet.
- Du tændes af et godt formål og er vedholdende ift. opgaveløsning.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen er et virksomhedsområde i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig”, som er overskriften for alt, hvad der arbejdes med.
Den politiske dagsorden handler om at skabe større sammenhæng for borgerne i Region Sjælland i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerens hverdagsliv og i stigende grad ud i eget hjem.
DNS har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset Sorø, i Næstved og i Test- og vaccinationscentrene rundt i regionen. I alt er der en medarbejderstab på mere end 1500 medarbejdere.
I Det Nære Sundhedsvæsen arbejdes målrettet med at udvikle en forbedringskultur. Dataunderstøttelse af indsatser, systematisk opfølgning og ugentlige tavlemøder er blandt de værktøjer, der anvendes for at sikre innovation, koordination, overblik, videndeling, læring og et godt arbejdsmiljø.
Udviklingsarbejdet sker i løbende dialog med borgerne i Region Sjælland, så indsatser er afstemt med forventninger og behov.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset til den 31. januar 2023 på 18-37 timer om ugen
Der er også mulighed for at blive tilknyttet som tilkaldevikar.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til relevant gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansættelsen finder sted i Test og Vaccinecenter Roskilde, og det primære arbejdssted er Køgevej 167, 4621 Gadstrup.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt
Daglig leder Peter Modin på pmod@regionsjaelland.dk
Du kan læse mere om strategien ”Sundhed tæt på dig” og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Se præsentationsvideo af Det Nære Sundhedsvæsen her.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er 25.11.2022.
Samtaler afholdes løbende
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser og gerne øvrig dokumentation for tidligere ansættelser f.eks. anciennitetskort
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Test- og vaccinecenter -
Kontaktperson
Peter Modin - Adresse
Køgevej 167, 4621 Gadstrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
022060 - Quick-nr.
440236 - Indrykningsdato
16-11-2022 -
Ansøgningsfrist
25-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Test- og vaccinecenter - Adresse
Køgevej 167, 4621 Gadstrup -
Kontaktperson
Peter Modin - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
022060 - Quick-nr.
440236 - Indrykningsdato
16-11-2022 -
Ansøgningsfrist
25-11-2022 (udløbet)