Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Reservelæger til introduktionsstilling eller uklassificeret stilling på det smukke psykiatrihospital Oringe i Vordingborg

Har du interesse for psykiatri, kan du blive vores nye kollega og tage del i udviklingen af en traditionsrig og meget smuk arbejdsplads i Vordingborg.

Psykiatrien Syd har netop nu ledige lægestillinger til besættelse og vil derfor gerne i dialog med reservelæger med interesse for psykiatri.

En uklassificeret reservelægestilling er oplagt til dig, som overvejer psykiatri som speciale, og ønsker at stifte bekendtskab med psykiatri inden en evt. I-stilling - eller til dig, som er nyuddannet læge, og som ønsker at samle erfaring inden evt. KBU-start.

Læger, som allerede har færdiggjort I-stilling, men som fx venter på en H-stilling eller er i anden situation, vil vi også meget gene høre fra - det gælder såvel psykiatri som andre specialer, fx almen medicin, neurologi, arbejdsmedicin samfundsmedicin, mv. 

Psykiatrien Syd har flere sengeafsnit samt Psykiatrisk Akutmodtagelse og ECT-klinik i Vordingborg og ambulant psykiatri i Næstved, Vordingborg og Maribo. Der er 110 sengepladser i afdelingen, heraf 10 i Psykiatrisk Akutmodtagelse og flere brugerstyrede senge. Vi behandler patienter på hovedfunktionsniveau. 

Udover at varetage uddannelsen af kommende speciallæger i psykiatri, deltager vi også i undervisningen af medicinstuderende samt uddannelsen af yngre læger i klinisk basisuddannelse, blokstillinger til speciallæge i almen medicin samt uddannelsen af specialpsykologer i psykiatri. Vi prioriterer uddannelse højt, og der er for eksempel en hel undervisningsdag om måneden samt planlagt daglig undervisning efter konferencen. Vi har fokus på at udvikle et seriøst og alsidigt uddannelsesprogram og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø for vores ansatte.

Du vil som intro- eller uklassificeret læge blive tilknyttet et behandlingsafsnit, og der er mulighed for at deltage i forskning, kvalitetsarbejde og undervisning. Der er en halv times morgensupervision på hverdage, hvor faglige udfordringer og andre vanskeligheder fra vagten kan drøftes med en mere erfaren kollega inden morgenkonferencen. 

Psykiatrien Syds sengeafsnit er beliggende på halvøen Oringe, der er et særdeles smukt og traditionsrigt psykiatrisk hospital. Hospitalet er placeret i egen park på den naturskønne havnepynt midt i Vordingborg, og har tilknyttet flere mindre lejligheder, der kan lejes som tjenesteboliger. Ligeledes er der mulighed for at tage lægebussen, der kører fra København hver morgen og retur hver eftermiddag alle hverdage. 

Der vil være mulighed for at indgå i vagtlag på sengeafsnit og evt. blive tilknyttet den ambulante psykiatri i en periode.

Vi tilbyder:

  • Du får et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri
  • Du får et omfattende og individualiseret undervisnings- og introprogram for læger
  • Du møder høj faglighed og dygtige speciallæger i et rummeligt læringsmiljø for læger på alle udannelsesniveauer
  • Mulighed for tjenestebolig, tæt på station, sportsanlæg og havnemiljø
  • Der kører lægebussen på hverdage med udgangspunkt fra DGI-byen og Valby Station, så du kan spare togturen


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Haroon Malik Arfan, som kan kontaktes på tlf. 21 47 53 75 eller mail hmaf@regionsjaelland.dk

Vi ansætter løbende, så du kan forvente at blive indkaldt til samtale i forlængelse af din ansøgning. 

Dokumentation for formelle og faglige kompetencer kan medbringes til en evt. samtale. Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med overenskomst. 

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Haroon Arfan
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    022182
  • Quick-nr.
    440395
  • Indrykningsdato
    18-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Haroon Arfan
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    022182
  • Quick-nr.
    440395
  • Indrykningsdato
    18-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.