Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Spændende stilling som sygeplejerske på Fertilitetsklinikken, Hvidovre Hospital
Har du lyst til at arbejde med fertilitetspatienter? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger en sygeplejerske pr. 1. februar 2022 - 32 timer om ugen.
Måske har du allerede erfaring fra specialet, hvilket naturligvis er en fordel. Men har du ikke specialekendskab, så er du meget velkommen til at søge alligevel, da du så vil få en grundig oplæring. Interessen og lysten til at arbejde med patienter i fertilitetsbehandling er det vigtigste.
Fertilitetsklinikken er en del af Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling. Vi varetager udredning af ufrivilligt barnløse, reagensglasbehandlinger, behandlinger med fryseæg og inseminationsbehandlinger. Klinikken behersker de nyeste metoder indenfor specialet. Vi tænker visionært og er meget forskningsaktive. I Fertilitetsklinikken arbejder sygeplejersker, læger, bioanalytikere og sekretærer tæt sammen. Vi er 21 ansatte, heraf 6 sygeplejersker inkl. vores projektsygeplejerske og oversygeplejerske.
Som fertilitetssygeplejerske kommer du til at indgå i det kliniske arbejde, hvor du bl.a. assisterer til de kliniske undersøgelser og behandlinger (fx ægudtagning, ægoplægning). Herudover varetager man selvstændige konsultationer, inseminationer og blodprøvetagninger. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde struktureret og kan lide den instrumentelle sygepleje, har gode empatiske og kommunikative evner, hurtigt kan skabe en god kontakt med den enkelte patient/det enkelte par, kan arbejde effektivt i en travl hverdag og værdsætter tværfagligt samarbejde.
Fertilitetsklinikken står for mange forskningsprojekter inkl. lægemiddelforsøg. Som sygeplejerske hos os vil du derfor også skulle informere, inkludere og randomisere patienter til projekter i samarbejde med vores projektsygeplejerske og klinikkens øvrige personale. For at trives hos os er det derfor vigtigt, at du kan lide at arbejde i et forskningsaktivt miljø.
Vi er en afdeling, der vægter det gode tværfaglige samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt. Vi brænder for fertilitetsspecialet, er engagerede og sætter en ære i høj faglighed og videreudvikling. Vi har fokus på det gode patientforløb, hvor patienten sættes i fokus, og vi har en meget høj patienttilfredshed.
Vi prioriterer deltagelse i Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde samt deltagelse i kongresser. Derfor forventer vi også, at du er fagligt engageret og ønsker at bidrage til både din egen og afdelingens videre udvikling.
Klinikken er åben alle ugens dage bortset fra tre uger i skolesommerferien og i en periode omkring jul og nytår. Ca. 4 uger af din ferie skal derfor afvikles i de perioder. Tillæg for weekendarbejde udbetales ikke, men afspadseres primært i forbindelse med sommerferie- og jule nedlukning.
Den daglige arbejdstid er i tidsrummet mellem kl. 07.45-15.30. Dog møder en sygeplejerske og en læge dagligt kl. 07.00-14.30. Der vil være weekendvagt ca. hver 5. weekend.
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive en mail for yderligere spørgsmål til:
Oversygeplejerske Ida Emilie Brantelid, tlf.: 2427 9287 eller mail: ida.emilie.brantelid@regionh.dk
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside:
https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Fertilitetsklinikken
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 8. december 2022
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 50 2022
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Dorthe Bomund Jespersen - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2023 - Regionens jobnr.
245598 - Quick-nr.
440412 - Indrykningsdato
21-11-2022 -
Ansøgningsfrist
08-12-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Dorthe Bomund Jespersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2023 - Regionens jobnr.
245598 - Quick-nr.
440412 - Indrykningsdato
21-11-2022 -
Ansøgningsfrist
08-12-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vi søger en behandler sygeplejerske med hænderne godt skruet på og hjertet det rigtige sted til Glostrup Akutklinik
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Hospicesygeplejerske - et job med mening, indhold og muligheder
Sankt Lukas Hospice | Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
14-05-2025Ansøgningsfrist
04-06-2025 -
Har du ambitioner om at arbejde med børn og unge med kirurgiske sygdomme i ansigt, knogler og led og har du lyst til at blive en del af et kompetent og ambitiøst team? Så har vi et spændende job til dig som sygeplejerske
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
15-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Aftensygeplejerske til ortopædkirurgisk 5 døgns afsnit - 213
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025