Region Nordjylland

Gynækologi, Graviditet og Fødsel: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Skal du være vores nye kollega på fertilitetsområdet på Aalborg Universitetshospital?

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling søger afdelingslæge til fertilitetsområdet.
Tiltrædelse den 1. april 2023 eller efter aftale.

Om Specialet
Gynækologisk - Obstetrisk afdeling har funktioner inden for alle specialeplanens niveauer herunder en række regionsfunktioner og højt specialiseret funktioner inden for det gynækologisk-obstetriske område, dvs. 
  • Gynækologisk onkologi
  • Uro-gynækologi
  • Prænatal genetisk fosterdiagnostik
  • Obstetrik
  • Reproduktionsmedicin
Specialet er normeret med 14 gynækologiske senge, 6 svangresenge, 5 obstetriske dagafsnitssenge og 18 barsels­senge + vugger. 8 senge på Dagkirurgisk Afsnit.
Specialets fødegang har 12 fødestuer.
Specialet samlede aktivitet omfatter cirka 5200 gynækologisk-ob­ste­triske heldøgnsindlæggelser og 3500 fødsler. Ambulante undersøgelser udgør cirka 64.000 konsultationer inkl. ultralydsambulatoriet, Inkontinensklinik og Fertilitetsklinik. Den operative kapacitet udgør knapt 10.000 indgreb.

Den lægelige bemanding består af 26 speciallæger herunder den ledende overlæge samt 2.professorer. Afdelingen har derforuden i gennemsnit 20 uddannelsessøgende læger ansat. Der er 2 uddannelsesansvarlige overlæger og 2 uddannelses-koordinerende yngre læger.
Specialet har undervisningsforpligtelse ved den postgraduate lægeuddannelse og specialistuddannelse i gynækologi og obstetrik (fase 1, 2, 3 og 4) samt over for Danmarks Jordemoderskole, Afdelingen i Aalborg.

Området er funktionelt opdelt i 6 områder
1. Human reproduktion.
2. Obstetrik.
3. Uro-gynækologi.
4. Gynækologisk onkologi.
5. Ultralydsdiagnostik og prænatal fosterdiagnostik.
6. Almen gynækologi

Stillingsbetegnelse
Afdelingslæge ved Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Fertilitetsområdet,
Aalborg Universitetshospital.

Organisatorisk placering
Afdelingslægen vil få funktion inden for fagområdet reproduktionsmedicin og referere til den ledende overlæge (cheflæge) ved Gynækologisk-Ob­ste­trisk Område. Dog forventes ændringer i ledelsesorganisationen indført i 2023.

Hovedfunktion
Afdelingslægen tilknyttes Fertilitetsklinikken.
Fertilitetsklinikken varetager alle former for udredning og behandling af ufrivillig barnløshed for patienter i Region Nordjylland. Klinikken har højtspecialiseret funktion og varetager Præimplantations Genetisk Diagnostik(PGD) for Vest-Danmark.

Fertilitetsklinikken er geografisk placeret for sig selv, i tæt relation til Aalborg Universitetshospital Hobrovej.
Vi kan tilbyde et spændende job med gode muligheder for indflydelse på afdelingens udvikling og daglige drift. Du bliver en del af et aktivt team i en afdeling der er i bevægelse. Der er fokus på uddannelse, forskning og udvikling.
Vi har en betydelig klinisk forskningsaktivitet, og deltager i undervisning af medicinstuderende fra Aalborg Universitet.

Afdelingslægen vil få vagtforpligtelse på fertilitetsklinikken på lige fod med Fertilitetsklinikkens øvrige læger. Det drejer sig for tiden om dagarbejde på lørdage, forventeligt ca. hver 4. lørdag. Derudover indgår afdelingslægen i mellemvagten på gynækologisk-obstetrisk afdeling. Vagten er 12-skiftet.

Vi forventer, at du er dedikeret til faget og har interesse for reproduktionsmedicin.
Du har en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig inden for faget og har en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og til samarbejdet på tværs af faggrupper og internt i teamet.
Til gengæld stiller vi med et stærkt engageret hold af læger, sygeplejersker, bioanalytikere, biolog og sekretærer samt et rigtig godt arbejdsmiljø.

Kvalifikationskrav
Speciallæge i gynækologi og obstetrik. Dokumenteret erfaring inden for fertilitetsbehandling er ikke nogen betingelse, så er du nyuddannet speciallæge vil vi sørge for god og systematisk kompetenceudvikling. Der er særdeles gode muligheder for at deltage i nationale såvel som internationale møder. Der er ligeledes gode muligheder for at deltage i forskning.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller:
  • Medicinsk ekspert
  • Kommunikator
  • Samarbejder
  • Professionalisme
  • Leder/administrator
  • Sundhedsfremme
  • Akademiker
Ansættelsesform
Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Yderligere oplysninger
Ledende overlæge (cheflæge) Ole Mathiesen
E-mail: o.mathiesen@rn.dk,
Tlf.: 40 28 51 14 eller 97 66 30 10
eller
Overlæge, specialeansvarlig Merete Husth
E-mail: merete.husth@rn.dk
Tlf.: 97 66 32 01

Ansøgningsfrist: 14.12.2022

Ansættelsessamtaler:  Uge 50

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ole Mathiesen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    14183
  • Quick-nr.
    440480
  • Indrykningsdato
    22-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Ole Mathiesen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    14183
  • Quick-nr.
    440480
  • Indrykningsdato
    22-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job