Region Nordjylland

Gynækologi, Graviditet og Fødsel: Sekretariat

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Ledende lægesekretær med tværgående funktion på Børne- og Ungeafdelingen og Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel på Regionshospital Nordjylland i Hjørring

Pr. 01.02.2023 eller efter aftale er der en stilling som ledende lægesekretær med tværgående funktionBørne- og Ungeafdelingen og Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel på Regionshospital Nordjylland i Hjørring ledig til besættelse.

Har du lyst til at lede to tværgående sekretariater i to spændende og komplekse speciale med en række kompetente og engagerede lægesekretærer?
Er du motiveret for at arbejde med ledelse og faglig udvikling, så er du måske vores kommende ledende lægesekretær.
Som ledende lægesekretær på Børne- og Ungeafdelingen og Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel er du ansvarlig for den daglige ledelse, drift og udvikling af sekretariatet. I et visionært perspektiv, skal du sammen med afdelingsledelsen sikre den faglige udvikling i begge sekretariater, så vi forbliver en attraktiv arbejdsplads. Du skal implementere relevante tiltag, som fremmer effektive arbejdsgange og sammenhængende patientforløb. Du er dynamoen, der arbejder med optimal ressourceudnyttelse og høj kvalitet i sekretariatets samlede opgaveportefølje. Du er personaleleder og skal være med til at sikre trivsel og det gode arbejdsmiljø, som er en del af drivkræfterne i fremtidens fastholdelse og rekrutteringsstrategi på begge afdelinger.
Du er en del af afdelingsledelsen på Børne- og Ungeafdelingen og Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel. Det tværfaglige ledelsesteam på Børne- og Ungeafdelingen er bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske, og på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel af en cheflæge,  en chefsygeplejerske og en chefjordemoder, som sammen skal sikre høj kvalitet i patientforløbene, godt arbejdsmiljø, effektiv drift samt strategisk udvikling i hvert speciale.
Du refererer til hospitalsledelsen, der sammen med afdelingsledelsen udgør dit nærmeste ledernetværk.

Profil af Børne- og Ungeafdelingen
Afdelingen for Børn og Unge har et optageområde på godt 200.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 14 sengepladser, heraf 5 i et neonatalafsnit. Der er ca. 2.200 indlæggelser pr. år, og der er ca. 4.500 ambulante besøg årligt. Pædiatri er et meget bredt speciale, som varetager behandlingen af børn og unge fra 0 til 18 år.
Sekretariatet er normeret med 9 sekretærstillinger samt en 0,5 stilling til en administrerende sekretær for afdelingsledelsen, som er tværgående på Børne- og Ungeafdelingen og Kirurgisk Afdeling. Herudover er der studerende i praktikforløb.
Der er en teamkoordinerende sekretær ansat, som sikrer den daglige drift i sekretariatet.

Profil af Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel
Afdelingen har 8 sengepladser i alt til indlagte svangre patienter, barslende og gynækologiske patienter. Den samlede aktivitet i 2020 var på ca. 27.000 ambulante besøg, ca. 4.300 operationer, ca. 2.800 indlæggelser og ca. 1.500 fødsler.
Det er ansat 8 sekretærer herunder en teamkoordinerende sekretær, der står for den daglige drift. Herudover er der ansat en administrativ sekretær for afdelingsledelsen. Afdelingen har studerende i praktik.

Vi søger en ledende lægesekretær der
  • Er visionær og går foran i arbejdet med udviklingstiltag i en forandringspræget organisation
  • Vægter kvalitetsarbejde og et godt uddannelsesmiljø
  • Er nærværende, anerkendende og involverende i sin ledelsesstil
  • Fremmer en tillidsfuld, udviklende og samarbejdende kultur, også i det tværfaglige samarbejde
  • Har gennemslagskraft og værner om det psykiske arbejdsmiljø
  • Sikrer optimal udnyttelse af afsnittets ressourcer i forhold til at leve op til effektive og sammenhængende patientforløb og en effektiv drift
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner, og trives med at indgå i tværgående relationer
  • Har indgående kendskab til hospitalets IT-systemer og registrering
Er uddannet lægesekretær, er motiveret for ledelse og evt. har ledelseserfaring med relevant videreuddannelse, fx sundhedskommunom eller lignende.

Følgende kompetencer ser vi gerne hos en ny tværgående ledende lægesekretær
  • Gode lederevner – eller besidder et potentiale med gode lederevner
  • Har gode refleksionskompetencer, og er selvreflekterende over egen lederrolle
  • Evner strategisk ledelse
  • Har både blik for detaljen samt blik for helheden
  • Datastærk, og stærk i vores systemer
  • Har økonomisk overblik
  • Kan navigere i processer
  • Evner, eller har ideer til procesledelse
Fælles kendetegnet for vores samarbejde i begge afdelingsledelser er
  • Vi har fokus på ledelse
  • Vi står sammen i et team
  • Vi arbejder målrettet for høj faglighed og et sundt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Nysgerrighed, anerkendelse og humor er vigtige nøglebegreber i hverdagen

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Børne- og Ungeafdeling ledende overlæge Elke Longin kontaktes på tlf. 97 64 28 12.
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel ledende overlæge Anya Sook Goldmann Eidhammer på tlf. 97 64 06 68.

Det praktiske
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 01.02.2023 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er den 04.12.22.
Samtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.
Der vil ved ansættelsen blive indhentet referencer på ansøgere.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anya Sook Goldmann Eidhammer
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    14187
  • Quick-nr.
    440495
  • Indrykningsdato
    22-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Anya Sook Goldmann Eidhammer
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    14187
  • Quick-nr.
    440495
  • Indrykningsdato
    22-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.