Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Er du uddannet lægesekretær, og brænder du for arbejdet med ledelse og udvikling? Og kan du se dig selv som en del af en afdeling med høj faglighed, spændende udviklingsmuligheder og gode kollegaer, så læs videre her…

Vi søger en leder til vores sekretariat, der består af ca. 30 lægesekretærer fordelt på 5 enheder i henholdsvis Vejle, Aabenraa og Esbjerg. Opgaven bliver dels personaleledelse, dels fokus på driften i vores sekretariater, der dækker døgnbehandling såvel som ambulatorier og endelig bistå med udvikling af funktionen. Stillingen er til besættelse fra 01.02.23, eller efter aftale.

Vores sekretariater løser specialiserede opgaver inden for registrering, dokumentation og journalisering. Det er er en medarbejdergruppe, der er kendetegnende ved en høj faglighed, ordentlighed og indgående specialiseret viden inden for de subspecialer/enheder, de betjener. I takt med at sekretariaterne varetager flere komplekse og specialiserede opgaver er der et øget behov for at sikre sparring, koordinering og prioritering af opgaver samt tydelig ledelse med fokus på kerneopgaven.

Du vil indgå i en samlet funktionsledergruppe med 5 funktionsledere og 3 ledende overlæger og samtidig have din organisatoriske tilknytning til vores stab. Du vil referere til afdelingsledelsen, der består af en chefsygeplejerske og afdelingschef.

Hvem er vi?

Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Sydjylland udreder og behandler børn i alderen 3-19 år med psykiske lidelser. Afdelingen har elektive såvel som akutte funktioner. 

Afdelingen er geografisk placeret i Aabenraa, Vejle og Esbjerg med ambulatorier såvel som døgnafsnit og daghospitalsfunktion. Afdelingen har en tværgående forskningsenhed. Vi lægger vægt på ensartethed og kvalitet i udredning og behandling, herunder vægt på at der er kvalitet i vores dokumentation og registrering. Vi arbejder løbende med udvikling og forbedring i dagligdagen. Det er en stor organisation, hvor der er pres på vores ydelser med et stigende antal henvisninger og vi har derfor en særlig fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø i dagdagen.

Hvilke forventninger har vi til dig?

Vi søger en lægesekretær, der har styr på sin faglighed, herunder solid kendskab til registrering og dokumentation, gerne til EPJ og kender faget indgående. Du har mod på at forme en ny funktion, så vi lykkes med vores kerneopgave på tværs af vores enheder. Du trives med personaleledelse og det falder dig naturligt at sætte retning og skabe resultater sammen med dine medarbejdere og i tæt sparring med dine ledelseskolleger og afdelingsledelsen. Du kan trives i en kompleks organisation, der er i forandring og kan bevare overblikket, selv om der er mange opgaver, der skal prioriteres. Du kan lide en hverdag, som har varierende mængde af opgaver, som kan have forskelligt indhold og varierer fra strategisk til praktisk arbejde. Vi forventer, at du kan arbejde på tværs i afdelingen og køretid skal indregnes.

Ønsker fra os:

  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har en lederuddannelse gerne diplom eller master, eller har lyst til at erhverve dig en efteruddannelse i ledelse
  • Du har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret med dit funktionsområde
  • Det falder dig naturligt at arbejde systematisk med kvalitet og forbedring i dagligdagen i samarbejde med øvrige funktionsledere og afdelingsledelse

 

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive en del af en velfungerende ledergruppe, aktuelt arbejder med udvikling af ledelsesfunktionen gennem undervisning, sparring og supervision. Vi er kendetegnende ved en uformel og respektfuld omgangstone.

Der er gode udviklingsmuligheder i funktionen, som du kan sætte dit præg på.

Du vil blive en del af en arbejdsplads præget af høj faglighed, uformel omgangstone og fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø.

Et godt introprogram og mentorstøtte.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send os en ansøgning. Du er også velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tanja Wind Kenne på mobil nr. 24603129 eller afdelingschef Louise Schwartz på mobil nr. 23642143.

 

Der er ansøgningsfrist 19.01.23

Der afvikles samtaler 25.01.23
 

Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere

ansættelser/erfaringsdato.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Louise Schwartz
    louise.schwartz@rsyd.dk
    23642143
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223371
  • Quick-nr.
    440554
  • Indrykningsdato
    17-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2023


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Louise Schwartz
    louise.schwartz@rsyd.dk
    23642143
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223371
  • Quick-nr.
    440554
  • Indrykningsdato
    17-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2023

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Er du uddannet lægesekretær, og brænder du for arbejdet med ledelse og udvikling? Og kan du se dig selv som en del af en afdeling med høj faglighed, spændende udviklingsmuligheder og gode kollegaer, så læs videre her…"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.