Region Nordjylland

Apopleksiafsnit

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Specialiseret Stroke Sygeplejerske- pga. barselsorlov til kollegaer

Fast stillinger: Specialiseret Stroke Sygeplejerske- Aalborg Universitetshospital

Storken er igen på besøg på 6Ø-flere babyer på vej

Neurologisk Apopleksiafsnit 6Ø, Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital søger sygeplejerske pr.  1. februar 2023 eller efter aftale.

Vi modtager også gerne din ansøgning, hvis du er sygeplejestuderende, der dimitterer til februar eller juni 2023.

Det er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen men der er rig mulighed for deltid hvis det ønskes.
Stillingen er opslået, da vi er heldige, at have kollegaer som går på barsel men stillingen er fast af hensyn til den enkelte sygeplejerske og mulighed for tryghed i ansættelsen.

Neurologisk Apopleksiafsnit modtager akutte apopleksipatienter (stroke-patienter) til behandling og pleje fra hele Region Nordjylland.

Der er 20 disponible senge på Neurologisk Apopleksiafsnit.
Der er i dag stort fokus på, at apopleksi er en sygdom, der kræver hyper-akut behandling, og at tiden fra symptomdebut til påbegyndt behandling er en afgørende faktor for at mindske hjerneskadens omfang og for at forebygge ny apopleksi. Sygeplejersker fra Neurologisk Apopleksiafsnit indgår i et akut trombolyseteam, der står klar ved traumestuen i Modtagelsen, når patienten ankommer til hospitalet.  Sygeplejerskerne er garant for, at den intravenøse trombolysebehandling startes hurtigst muligt efter første scanningssekvens, hvis lægen finder indikation for det. Patienten monitoreres og observeres efterfølgende på Neurologisk Apopleksiafsnit. 
Ydermere varetager sygeplejersker fra Neurologisk Apopleksiafsnit pleje, observation og behandling af patienter til akut trombektomibehandling på Aalborg Universitetshospital, og ledsager trombektomipatienter, der samtidig modtager trombolysebehandling til Aarhus Universitetshospital i aften- og nattetimer samt i weekenderne.

Der er et stort patientflow og meget kort indlæggelsestid. Der er fokus på den grundlæggende sygepleje, som hos mennesker med apopleksi kan være meget kompleks. Vi arbejder med inddragelse af patient og pårørende, og vi ønsker, at patienter og pårørende skal føle sig set, mødt og forstået ud fra deres individuelle behov. Sygeplejerskerne har en meget koordinerende rolle i de enkelte patientforløb, og indgår aktivt i det tværfaglige team omkring patienten, hvilket er en forudsætning for at få det gode patientforløb til at fungere.
Sygeplejersker fra Neurologisk Apopleksiafsnit varetager også funktioner i dagafsnittet, hvor patienter med minor stroke og TCI modtages.
Personalegruppen er meget dedikeret til pleje og behandling af apopleksipatienter, hvilket skinner igennem ved stor arbejdsglæde og et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis arbejdsopgaverne bliver mange eller komplekse, er kollegaerne i nærheden og villige til at støtte. Det bærer igennem i ofte meget travle dage.
Vi har ofte personalemøder hvor vi drøfter trivsel på afsnittet og faglige emner. Samtidig gives der udtryk for, at den tværfaglige holdånd på afsnittet har stor betydning for at på travle dage. Et kendetegn for afsnittet- fællesskabet.
 
Neurologisk Apopleksiafsnit afholder undervisning i både teori og klinisk praksis, og hvert år arrangeres for hele personalegruppen et brush up kursus og en tværfaglig temadag. For den rette, som kommer med personligt og fagligt engagement, vil der være gode udviklingsmuligheder, faglig sparring samt mulighed for at påtage sig særlige ansvarsområder. Lige nu deltager sygeplejerskerne i sengeafdelingen blandt andet i projekter omkring undervisning af patienter efter udskrivelse, blodtryksmåling, ernæring og tværfagligt samarbejde.
En kollega fungerer som makker i introduktionsperioden og ”godt fra start” kurser anvendes til nyuddannede.  Optima systemet bliver implementeret i efteråret 2022 og giver i endnu højere grad mulighed for indflydelse på egen tjenesteplanlægning. Der pågår en lang oplæring til den specialiserede sygepleje til patienter med apopleksi og det er ud fra et systematisk program.
Tilgangen til vagtplanen er stor fleksibilitet og et stort ønske om at kunne forene kontinuiteten på afsnittet men i særdeles grad også at privatlivet passer sammen hermed. Så mener vi at der er større overskud til patienterne når dette tilgodeses.
Vi søger en sygeplejerske der 
 
har kendskab til akut neurologisk, neuro-rehabiliterende eller medicinsk sygepleje
er vant til at have et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer
har gode kommunikative evner og er i stand til at skabe tillid i kontakten til patient og pårørende
har erfaring med tværfagligt samarbejde
har gode sociale kompetencer
ønsker at arbejde efter evidensbaseret sygepleje
 
Hvis du ønsker at høre nærmere om Neurologisk Apopleksiafsnit kan du kontakte afsnitsledende sygeplejerske Tine Steenholt Rasmussen på telefon 97662269.
Du er velkommen til et uforpligtende besøg, inden du sender din ansøgning.

Se vores Instagram profil på apopleksiafsnit_aalborguh

Hvis du er nyuddannet sygeplejerske og ønsker et indblik i vores introduktion herunder mentor og kompetencekort og evt. tale med en af vores nyuddannede sygeplejersker så er du hjertelig velkommen til at ringe og træffe en aftale.

Ansøgningsfristen er 15. december 2022.  Ansættelsessamtaler afholdes løbende


På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau.  Intensionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet.
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på Aalborg Universitetshospital ansættes fremadrettet på afdelingsniveau. Dit primære ansættelsessted vil være Neurologisk Apopleksiafsnit. du må forvente eventuelt også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Neurologisk Apopleksiafsnit.  Der vil blive orienteret nærmere herom ved ansættelsessamtalen.
Indtil videre vil du være ansat i  dagvagt-aftenvagt eller dagvagt-nattevagt. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    14192
  • Quick-nr.
    440575
  • Indrykningsdato
    24-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Tine Steenholt Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    14192
  • Quick-nr.
    440575
  • Indrykningsdato
    24-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.