Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Afdelingslæge indenfor intern medicin: geriatri til Medicinsk Afdeling i Glostrup

Vi søger en speciallæge indenfor intern medicin: geriatri, der gerne vil medvirke i udviklingen af geriatrien på en stor medicinsk afdeling samt akutklinik.

Har du lyst til at arbejde med at videreudvikle et stærkt geriatrisk speciale på en stor medicinsk  afdeling? Har du mod på et arbejdsmiljø, hvor faglighed er i højsædet? Har du lyst til at være en del af denne udviklingsproces?
Så har vi stillingen til dig med ansættelse d. 1. maj 2023, eller efter nærmere aftale. Vi tilbyder en målrettet og skræddersyet videreudvikling af din lægefaglige profil. 


Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling i Glostrup hører administrativt til under Amager og Hvidovre Hospital og varetager det medicinske område i Planområde Syd sammen med de øvrige medicinske afdelinger under Amager og Hvidovre Hospital.

Fra årsskiftet bliver Medicinsk Afdeling i Glostrup fusioneret med Hjertemedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital og vil ændre navn til Afdelingen for Hjerte- og Medicinske Sygdomme.

Afdelingen har et nært samarbejde med de øvrige kliniske afdelinger på matriklen i Glostrup samt Amager og Hvidovre. Der er et særlig tæt samarbejde mellem de medicinske afdelinger i Planområde Syd (Amager og Hvidovre Hospital).

Du bliver en del af en større lægegruppe med 17 overlæger, 5 afdelingslæger, ca. 30 yngre læger i uddannelsesstillinger. Derudover 6 oversygeplejerske, 170 plejepersonaler, en ledende sekretær og 26 lægesekretærer.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt. Vi har 2 uddannelsesansvarlige overlæger, 5 uddannelseskoordinerende læger, 30+ uddannelsessøgende læger. Der er daglig undervisning, ugentlige masterclasses, interne og eksterne kurser i bl..a. thorakal og abdominal ultralyd samt temaeftermiddage.

Din hverdag og dit arbejdsområde
Geriatrien er en del af Geriatrisk-Intern Medicinsk Sektion. De geriatriske funktioner omfatter: Geriatrisk sengeafsnit med 22 senge, Akut Geriatrisk Team med daglig funktion i Akutklinikken, Udgående Geriatrisk Team, Følge-Hjem-Team samt geriatrisk ambulatorium herunder faldklinik, osteoporoseambulatorium og Regionsfunktionsklinik for vestibulær og automon dysfunktion hos ældre fald- og svimmelhedspatienter. Geriatrien har derudover samarbejdsaftale med Neurologisk Afdeling omkring funktion i Hukommelsesklinikken på Blegdamsvej.

Geriatrisk Sektion lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og har konstant fokus på videreudvikling af de geriatriske tilbud til svækkede ældre patienter såvel i Akutklinikken, sengeafsnittet, de ambulante funktioner som i det tværsektorielle samarbejde.

Dit arbejdsområde vil omfatte ambulatoriefunktion, stuegangstjeneste og vagtfunktion. Den konkrete tilrettelæggelse aftales ved ansættelsen. 

Som ansøger skal du
• være speciallæge i intern medicin: geriatri
• kunne være med til at videreudvikle området inden for de interesseområder og kompetencer, du er i besiddelse af
• kunne indgå på linje med afdelingens øvrige speciallæger som rollemodel
• kunne vægte uddannelse af alt personale højt
• kunne understøtte en kultur, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø
• have gode kommunikative egenskaber og kunne samarbejde tværfagligt.

Vi tilbyder dig
• et velfungerende samarbejde på tværs af Medicinsk Afdeling og samarbejdspartnere
• et godt tværfagligt samarbejde og et stærkt fagligt miljø
• fokus på dine udviklingsmuligheder 
• mulighed for deltagelse i såvel metodeudvikling og implementering af nye teknologier og behandlingsprincipper
• gode forsknings- og undervisningsmuligheder

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter aftale for afdelingslæger / overlæger mellem Region Hovedstaden og Forening af Speciallæger.
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller, faglig medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret cheflæge Ulrik Dixen, tlf. 29650733, ulrik.dixen@regionh.dk , eller ledende overlæge, Hanne Elkjær Andersen, tlf. 26859064 hanne.elkjaer.andersen@regionh.dk 

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 16. december 2022.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Ulrik Dixen
    ulrik.dixen@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    245637
  • Quick-nr.
    440577
  • Indrykningsdato
    24-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Ulrik Dixen
    ulrik.dixen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    245637
  • Quick-nr.
    440577
  • Indrykningsdato
    24-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Afdelingslæge indenfor intern medicin: geriatri til Medicinsk Afdeling i Glostrup"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.