Region Syddanmark
J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
Afdelingslæge, delestilling mellem Blodprøver og Biokemi og Hæmatologisk afd. X
Der er ved Blodprøver og Biokemi og Hæmatologisk afdeling X, begge OUH Odense, en dele-afdelingslægestilling ledig til besættelse fra 15. maj 2023 eller efter aftale. Vedkommende vil være ansat på Blodprøver og Biokemi og så udlånes til Hæmatologisk Afd. X med et 50/50 arbejdsforhold på de to afdelinger.
Vi søger en speciallæge i hæmatologi, der har mod på at arbejde delvist med hæmatologi, delvist på et biokemisk laboratorium.
I Blodprøver og Biokemi vil størstedelen af arbejdet være inden for det hæmatologiske område og hæmostase, sidstnævnte som tovholder for denne funktion på afdelingen, men der vil også vil være mulighed for at blive involveret i andre af afdelingens specialfunktioner samt mulighed for forskning.
I Hæmatologisk afdeling X vil arbejdet bestå i stuegangs- og ambulatoriearbejde samt deltagelse i vagtfunktionen. Derudover forestiller vi os, at ansøger bliver involveret i gennemgang og revision af afdelingens ”blodprøvepakker” med henblik på rationel brug af ressourcerne.
Blodprøver og Biokemi har ansvaret for rådgivning og udredning på hæmostase-området. Dette omfatter rådgivning af andre afdelinger ift. akut blødende patienter, men også udredning for blødningstendens og trombofili. Til det sidste hører et special-koagulationslaboratorium, som ud over rådgivningsdelen vil indgå i ansvarsområdet for denne funktion.
Afdelingen har flere hæmatologi-associerede udredningsområder, herunder amyloidose, M-komponenter, porfyri og selvfølgelig klassiske hæmatologi-undersøgelser. Disse vil også være en del af ansvarsområdet forbundet med denne stilling, dog vil ansvaret for selve analysearbejdet ligge hos en biokemiker og en fagspecialist på det pågældende område. Ud over drift og rådgivning er ønsket at løfte det hæmatologiske område på laboratoriet, f.eks. gennem dialog, etablering af nye analyser og forskning/udvikling på området.
Forskningsaktiviteten på afdelingen er høj, og det ligger i stillingen, at speciallægen har mulighed for fordybelse i forskningsprojekter, gerne i relation til egne kliniske og forskningsmæssige interesser og ønsker. Afdelingens forskning er især inden for områderne biomarkører, metabolisk syndrom, kardiovaskulære sygdomme, koagulation og hæmostase, men kan også involvere dataudtræk, præanalytiske forhold eller andet, som har interesse.
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, hvor vi behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Afdelingen er funktionsopdelt i 2 teams: L-team og M-team.
L-team varetager udredning og behandling af patienter med maligne lymfoproliferative sygdomme, myelomatose og benigne hæmatologiske sygdomme, ligesom teamet varetager autologe stamcelletransplantationer.
M-team varetager udredning og behandling af patienter med akutte leukæmier, myelodysplastisk syndrom, kroniske myeloproliferative sygdomme samt opfølgning af allogent transplanterede patienter.
Afdelingen har gennem de seneste år været inde i en positiv udvikling på flere fronter. To meget vigtige satsningsområder for afdelingen er 1) udvidelse af den kliniske forskning, og 2) nærhedsprincippet til gavn for de hæmatologiske patienter i regionen. Mht. den kliniske forskning så har vi en ambition om at udvide tilbuddet af fase 1-studier, og desuden vil vi gerne videre inden for CAR-t området og det allogene område.
Det er et krav, at du:
- Er uddannet speciallæge i hæmatologi
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Har undervisningserfaring
- Er ambitiøs og kritisk tænkende
Vi tilbyder:
- En dynamisk laboratoriemedicinsk afdeling med projektorienterede opgaver inden for drift, ledelse, forskning og uddannelse
- Arbejde på en spændende hæmatologisk afdeling med vigtige satsningsområder
- Et stærkt forskningsmiljø med tæt tilknytning til SDU-miljøer
- Et godt arbejdsmiljø med respekt for den enkelte
- En individuel faglig udviklingsplan
Arbejdssted:
Blodprøver og Biokemi og Hæmatologisk afd. X, begge, Odense Universitetshospital Odense
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger og er omfattet af Ny Løn. Dette betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Hvis du har spørgsmål:
Kan du henvende dig til cheflæge Hanne Vestergaard, tlf. 3061 4789, e-mail hanne.vestergaard@rsyd.dk , eller cheflæge Mads Nybo, tlf. 2055 3952, e-mail mads.nybo@rsyd.dk
Stillingen kan søges på nettet via E-rekruttering
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Charlotte Buch - Adresse
J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-05-2023 - Regionens jobnr.
223385 - Quick-nr.
440621 - Indrykningsdato
24-11-2022 -
Ansøgningsfrist
01-01-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Charlotte Buch - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-05-2023 - Regionens jobnr.
223385 - Quick-nr.
440621 - Indrykningsdato
24-11-2022 -
Ansøgningsfrist
01-01-2023 (udløbet)