Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Introduktionsstilling i intern medicin

Bornholms Hospital

Søger du en introduktionsstilling som kan kvalificere dig i internmedicinske specialer?

Ved Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital, er 1 introduktionsstilling ledig til besættelse pr. 1. januar 2023. Der er mulighed for at du kan starte tidligere. 

Bornholms Hospital hører ind under Region Hovedstaden og er øens eneste hospital. Du får som yngre læge derfor mulighed for at arbejde med et blandet patientklientel og tilegne dig bred intern medicinsk erfaring.

Stillingen kan søges af læger, der har gennemført klinisk basisuddannelse.

Vi tilbyder dig:

  • En grundig introduktion til de internmedicinske specialer.
  • Godt uddannelsesmiljø med engagerede overlæger og yngre læger inden for et bredt udvalg af de medicinske specialer
  • Erfaring i at varetage komplekse medicinske patienter indenfor lungemedicin, kardiologi, akutmedicin, onkologi, neurologi, endokrinologi og pædiatri.
  • Oplæring i diverse kliniske procedurer
  • En fast administrativ opgave

Vi forventer at du:

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Engagerer dig fagligt og aktivt bidrager til afdelingens fortsatte udvikling
  • Bidrager til et fortsat udbytterigt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • Deltager i undervisning og vejledning af studenter og yngre kolleger

Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital fungerer som en samlet enhed. Afdelingen har ca. 4.500 indlæggelser fordelt med to sengeafdelinger med 50 medicinske sengepladser + 3 børnepladser samt 30.000 ambulante besøg årligt.

Ud over vores faste overlæger, har vi tilknyttet konsulenter indenfor en række specialer, hvilket giver mulighed for at vores bornholmske patienter kan få specialiserede behandlingsforløb uden at skulle rejse.

Som introduktionslæge på Bornholms Hospital vil en stor del af dit arbejde, foruden modtagelse af akutte patienter, bestå i stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med supervision af speciallæge. Således vil du som introduktionslæge opnå stor erfaring med både akutte og kroniske patienter, få et solidt afsæt i den brede interne medicin samt et unikt indblik i specialiseret behandling af patienter indenfor en lang række specialer.

Arbejdstilrettelæggelse
Du deltager sammen med afdelingens øvrige læger i stuegang og ambulant arbejde. I vagten indgår du i forvagtslaget.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 12 måneder. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.

Det er en forudsætning at der kan indhentes en ren børneattest.

Du vil ved ansættelsen deltage i introduktionskurset både tværfagligt gældende for hele hospitalet og i afdelingen ved uddannelseskoordinerende Yngre Læge.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:
ledende overlæge Diana Utech Kaiser, tlf. 38 67 19 26, e-mail:
diana.utech.kaiser.01@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Poul Mogensen, tlf. 38 67 10 04, e-mail: poul.henning.mogensen@regionh.dk

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag d. 15. december 2022.

Ansøgningen stiles til Bornholms Hospital, Administrationen, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Diana Utech Kaiser
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    4001030-01-i-03
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245782
  • Quick-nr.
    440787
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Diana Utech Kaiser
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    4001030-01-i-03
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245782
  • Quick-nr.
    440787
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.