Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Cheflæge til Øre- Næse- og halskirurgisk afdeling
Sjællands Universitetshospital søger en Cheflæge til vores Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling
Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling søger en visionær og dynamisk cheflæge, der sammen med chefsygeplejersken vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af afdelingen, herunder at flytte afdelingen til nye lokaler i 2023, samt fastholde og fortsætte den faglige og organisatoriske udvikling.
Om stillingen
Vi tilbyder en spændende stilling i en moderne øre-, næse- og hals afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Cheflægen skal varetage overordnede ledelsesopgaver i Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling i tæt og loyalt samarbejde med chefsygeplejersken og den samlede ledelsesgruppe, samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder sygehusledelsen, øvrige afdelingsledelser, primærsektoren og patientrepræsentanter.
Vi søger en leder, der kan træde i karakter og tage ansvar for at få hverdagen til at fungere og som evner at bidrage positivt til håndtering og løsning af hverdagens udfordringer. Vi har stor erfaring og glæde ved en cheflæge med stor ledelsesidentitet frem for specialeerfaring, men du må selvfølgelig meget gerne være speciallæge i øre-, næse og halssygdomme.
Vi søger med andre ord en leder, der
- har erfaring med ledelse af både fagpersoner og ledere
- er overlægekvalificeret speciallæge, nærværende, synlig og initiativrig
- har gennemslagskraft både internt og eksternt
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- har interesse i og dokumenteret erfaring med kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse
- er visionær og har et velfunderet værdigrundlag
- har erfaring med driftsoptimering og hjemtag
- er arbejdsom og idérig og ser muligheder frem for begrænsninger
- besidder en veludviklet faglig samvittighed og gerne erfaring fra tilsvarende stillinger
- har en god portion humor og en respektfuld omgangstone
Om afdelingen
Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling er en moderne ledet afdeling med fokus på at præstere som team. Vi sætter en høj ære i vores kvalitet i behandlingen, nytænkning, faglig udvikling og konsolidering. Vi prioriterer klinisk forskning højt og har et blomstrende forskningsmiljø med EU midler, en særdeles aktiv professor, flere kliniske lektorer og ph.d.-studerende.
Vi er en afdeling, hvor
- der er fokus på det gode tværfaglige samarbejde og fællesskab
- fagligheden er høj
- uddannelse, udvikling og forskning prioriteres
- motivation, medinddragelse og et højt informationsniveau prioriteres
Afdelingen er den eneste i Region Sjælland og har deraf et optageområde på godt 840.000 borgere inden for specialet øre-næse-hals. Vi behandler derfor alle patientkategorier inden for det øre-næse-hals specialet.
Afdelingen indeholder
- Et operationsafsnit med fem ØNH-operationsstuer
- Et sengeafsnit med 24 sengepladser, hvoraf de 12 er til dagskirurgiske patienter
- Et ØNH-ambulatorium med 17 undersøgelsesstuer
- Hørecenter Sjælland i Køge, med nærklinikker i Slagelse, Næstved, Roskilde og Nykøbing F.
- En klinisk forskningsenhed
Stillingen:
Stillingen er ledig til besættelse den 1. april 2023 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for lægelige chefer.
Ansøger skal have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Sjælland kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.
Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til
Vicedirektør Morten Ziebell, tlf. 23 82 16 35 eller på mail til mzi@regionsjaelland.dk
Chefsygeplejerske Lotte Kragh Nielsen, tlf. 47 32 96 02/ 25 72 27 86 eller på mail til lkn@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: den 3. januar 2023.
Ansættelsessamtale:
Ansættelsessamtaler planlægges gennemført den 10. januar 2023 og eventuelt 2. samtalerunde den 19. januar 2023.
Efter aftale med ansøgeren indhentes der referencer.
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse skal indhentes børneattest. Børneattesten indhentes hos Rigspolitiet efter forudgående aftale med dig.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Morten Ziebell - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Leder, Cheflæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
022443 - Quick-nr.
440934 - Indrykningsdato
01-12-2022 -
Ansøgningsfrist
03-01-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Morten Ziebell - Stillingstype
Leder & Cheflæge - Speciale
Oto-rhino-laryngologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
022443 - Quick-nr.
440934 - Indrykningsdato
01-12-2022 -
Ansøgningsfrist
03-01-2023 (udløbet)