Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Speciallæge i intern medicin i endokrinologi til Sygehus Lillebælt
VIL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE DIT PRÆG PÅ EN STOR OG AKTIV ENDOKRINOLOGISK AFDELING?
Du vil blive en del af et stort endokrinologisk afsnit fordelt på to matrikler med fokus på optimale patientforløb, samarbejde og fællesskab.
Endokrinologien i Kolding og Vejle er et fælles afsnit på 2 geografier, som refererer til afdelingsledelsen i Kolding. Patienterne behandles med samme høje faglighed og kvalitet på de to matrikler. De endokrinologiske hovedfunktioner som for eksempel diabetes, thyreoidea, osteoporose, kalk og andre endokrinologiske sygdomme varetages således både i Kolding og Vejle. Endokrinologen vil være ansat i Kolding, men have funktion på både Kolding og Vejle matriklen.
Om din arbejdsfunktion
Du vil i den daglige funktion have funktion i ambulatorierne i både Kolding og Vejle. Fordelingen kan tilpasses efter individuelle ønsker og det aktuelle driftsbehov. Sammen med de øvrige endokrinologer, skal du være med til at videreudvikle den endokrinologiske funktion med fokus på faglighed og samarbejde. Vi arbejder og udvikler i tværfaglige teams. Du vil blive tildelt endokrinologisk ansvarsområde efter kompetence, faglighed og interesse. Ud fra dine kompetencer skal du deltage i vagtarbejde i enten bagvagtslaget eller speciallægevagtslaget afhængig af kompetenceniveau og weekendarbejde tilpasset individuelt rul.
Vi tilbyder
En stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, hvor den faglige kvalitet og uddannelse prioriteres højt, hvor tværfaglighed og teamtanke har særligt fokus, hvor gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt, hvor medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence, og hvor kulturen er præget af tillid, respekt og humor.
- Et spændende job på et højt fagligt niveau.
- Mulighed for ansvarsområder inden for dine interesseområder – vi har et ønsket om at styrke kalk- og hypofyse – binyreområdet.
- Mulighed for at være med til at præge udviklingen i afdelingen.
- Gode muligheder for forskning.
- En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor åbenhed og respekt for hinanden værdsættes højt.
Afdelingen prioriterer efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse. For den rigtige kandidat er der blandt andet mulighed for deltagelse i Sygehus Lillebælts Talentprogram.
Vi forventer, at du:
- Altid sætter patienten først - også i en travl dagligdag.
- Har en bred interesse inden for endokrinologien.
- Er speciallæge i intern medicin: endokrinologi og som sådan har en stærk faglig profil.
- Vil deltage i udviklingen af en stor endokrinologisk funktion i et moderne akutsygehus.
- Vil deltage i arbejdet med at styrke endokrinologien på tværs af de 2 matrikler.
- Har forskningserfaring.
- Byder dig til, når dagligdagen er presset.
- Deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.
- Altid holder den gode tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kolleger.
Om den endokrinologiske funktion
Den endokrinologiske funktion i Sygehus Lillebælt omfatter både et stort ambulatorium i Kolding med cirka 18.000 ambulante kontakter om året samt indlagte patienter i Medicinske Sygdomme og Akutafdelingen. Derudover et ambulatorium i Vejle med cirka 11.000 ambulante kontakter samt indlagte patienter i Medicinsk Afdeling og Akut visitations afsnit AVA.
Behandling af den endokrinologiske patient foregår på højt fagligt niveau med fokus på optimale velkoordinerede patientforløb. Der er en stærk teamstruktur i ambulatorierne med tæt samarbejde faggrupperne imellem omkring patienten.
Både Vejle og Kolding er samarbejdspartnere med Steno Diabetes Center Odense (SDCO). Sygehus Lillebælt er Steno Diabetes partnersygehus. De sidste to år har vi arbejdet med forskellige tiltag, som har styrket fagligheden inden for diabetesområdet. Her fremhæves arbejdet med etablering af sammedagsscreening af vores diabetespatienter samt tidlig opsporing af diabetes (Vejle) og udgående diabetesfunktion.
På begge matrikler varetages insulinpumpebehandling og behandling med glukose-sensorer på højt niveau. Op mod 70% af afdelingens type 1 diabetikere har et teknologisk behandlingsredskab. Vi arbejder i tæt samarbejde med SDCO vedr. diabetesteknologi og deltager i testning af nye teknologiske behandlingsredskaber.
Afdelingen har et velfungerende samarbejde med den nefrologiske funktion.
Derudover varetages behandling af gestationel diabetes inkl. insulinbehandling i et tæt samarbejde med obstetriker og jordemoder i et multidisciplinært team (Kolding).
Patienter med diabetiske fodsår ses i et tæt samarbejde mellem endokrinologer, karkirurger, ortopædkirurger og fodterapeut i et multidiciplinært team (Kolding).
Patienter med struma og knuder i thyroidea udredes på Vejlematriklen i et formaliseret samarbejde med nuklearmedicinsk afdeling (Thyroideapakken). UL-scanninger inkl. biopsi af thyroidea varetages af endokrinologer både i og uden for pakkeforløbet.
Der forefindes dexascannere i både Kolding (i ambulatoriet) og Vejle (på nuklearmedicinsk afd.) Scanningerne udføres og beskrives af kompetent personale under supervision af endokrinolog.
På begge matrikler udreder vi og følger patienter med sygdomme i kalkstofskiftet. I ambulatoriet ses en del patienter til osteoporose-udredning, behandling og forløb. Infusionsbehandlinger gives i Daghospitalet.
Vi udreder og behandler og følger patienter med binyre, gonade og hypofysesygdomme. Herunder tæt samarbejde med røntgenafdelingen i SLB (formaliseret røntgen-konference) og hypofyseklinikken OUH.
I Daghospitalet laves endokrinologiske tests.
Aktuelt har afdelingen (Kolding + Vejle) 9 speciallæger i endokrinologi og 6 hoveduddannelseslæger.
Derudover deltager afdelingen aktivt i uddannelsesforløbet af almen praktiserende læger, introduktionslæger og øvrige hoveduddannelseslæger. Uddannelseslægerne er under deres ophold i endokrinologien altid fuldt superviseret af speciallæge.
Om de medicinske afdelinger
Læs mere om de specialer, som de medicinske afdelinger i Kolding og Vejle dækker. Læs mere om Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus (sygehuslillebaelt.dk) og læs mere om Medicinsk Afdeling (sygehuslillebaelt.dk)
Forskning
Hvis du er interesseret i forskning, er der gode muligheder for at deltage i et inspirerende aktivt forskningsmiljø i afdelingens tilknyttede forskningsafsnit.
Ansøgning og ansættelse
Ansøgningsfristen er 1. februar 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 6, 2023, i Kolding.
Vi indhenter børneattest, inden endelig ansættelse. Ansættelse fra 1. april 2023 eller efter aftale.
Kontakt
Vil du vide mere, så kontakt cheflæge i Medicinske Sygdomme Anne Friesgaard Christensen på telefon: 76362162 eller mail: anne.friesgaard.christensen@rsyd.dk eller ledende overlæge i endokrinologi Susanne Lerche på telefon: 76360553 eller mail: mailto:susanne.soegaard.lerche@rsyd.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Marianne Brøndum Pedersen - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
223589 - Quick-nr.
441267 - Indrykningsdato
08-12-2022 -
Ansøgningsfrist
01-02-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Marianne Brøndum Pedersen - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
223589 - Quick-nr.
441267 - Indrykningsdato
08-12-2022 -
Ansøgningsfrist
01-02-2023 (udløbet)