Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Lad dine speciallægekompetencer komme i spil på åbent afsnit 2421 i Hillerød

På Psykiatrisk Center Nordsjælland søger vi dig som psykiater til vores udredningsafsnit for unge
 

Afsnit 2421 - en perle i regionen

Der er tale om en yderst sjældent udbudt stilling i et velfungerende åbent døgnafsnit med 16 pladser.

Vi er et af to specialafsnit, hvor der tilbydes udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til yngre voksne mellem 18 og 35 år med behov for indlæggelse. Patienter med første kontakt til psykiatrien eller med tidligere forløb i B&U/voksenpsykiatri, overvejende med tilstande inden for det affektive eller skizofrene spektrum.

Afsnittets tværfaglige team består af afsnitsledende overlæge, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, socialrådgiver og sekretær.

Du får en unik mulighed for både tæt samarbejde med speciallægekollega på afsnittet og speciallæger i OPUS, foruden konferencer og anden interaktion med læger og psykologer i resten af centeret.

I afsnittet lægger vi vægt på tidlig intervention i et struktureret miljø, hvor den enkelte patient har et væsentligt medansvar for at deltage i behandlingsprogrammet og er motiveret for at arbejde med egne problemstillinger.

Vi arbejder tværfagligt inden for en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme. Afsnittet vægter en holistisk tilgang til det enkelte menneske, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til både patientens udredningsbehov, indledende behandling, sociale og andre subjektive udfordringer, som er væsentlige for at hjælpe den unge bedst muligt videre. Som en naturlig komponent i dette er der et godt samarbejde mellem afsnittet og centrets Opus-afsnit.

 

Hvorfor afsnit 2421 og Psykiatrisk Center Nordsjælland?

Vi tilbyder en varieret hverdag, hvor du har forløbsansvar for egne patienter og i tæt samarbejde med afsnittets psykiater, oversygeplejerske og naturligvis afsnittets personale fokuserer på at sikre optimale patientforløb.

Vi hjælpes selvfølgelig ad med at skabe bedre behandling under indlæggelse i et tæt samarbejde mellem psykiatrisk akutmodtagelse, øvrige døgnafsnit og FACT-teams på centret.

Du bliver en del af et godt både tværfagligt og lægefagligt arbejdsmiljø med fokus på læring og udvikling. Du sikres supervision af eget arbejde ved behov og relevant efteruddannelse. Derudover vil du i begrænset omfang varetage tværgående centeropgaver i form af vejledning og supervision.

 

Vores forventninger til dig

Du er uddannet speciallæge i psykiatri, har indgående klinisk erfaring og interesse for de unge med debuterende svær sindslidelse.

Du arbejder struktureret med stor selvstændighed og overblik for at sikre kontinuitet i behandlingen.

Dit lægefaglige engagement og omsorgsfuldhed kommer til udtryk i kontakten og kommunikationen til såvel patienter, pårørende og kolleger. Du er vant til at formidle din faglighed i en tværfaglig sammenhæng.

 

Vil du vide mere?

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte;

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

 

Løn og vilkår

Vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Søg stillingen

Send din ansøgning, cv og autorisationsnummer via linket på siden senest den 4. januar 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. januar 2023.

Om centret Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Lise Lauritsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    246084
  • Quick-nr.
    441397
  • Indrykningsdato
    12-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lise Lauritsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    246084
  • Quick-nr.
    441397
  • Indrykningsdato
    12-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

1-2 speciallæger søges til ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
14-08-2025

Ansøgningsfrist
10-09-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ældrepsykiatrisk team ved Psykiatrisk Center Glostrup søger ny speciallæge i psykiatri eller almenmedicin eller 1. reservelæge (Vikariat)

Psykiatrisk Center Glostrup  |  nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge  |  Almen medicin & Psykiatri

Opslået
29-08-2025

Ansøgningsfrist
12-09-2025