Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg

Udskrivelsessygeplejerske, Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Vil du være med til, at udvikle den gode udskrivelse?

Vi søger en sygeplejerske til stillingen som udskrivelsessygeplejerske.

Stillingen er fast og med tiltrædelse den 1. april 2023, eller efter aftale. Stillingen er normeret til 37 timer, med vagt hver 4. weekend.

Geriatrisk Afdeling arbejder kontinuerligt på at gøre det geriatriske patientforløb endnu bedre, og som led i dette, blev der i 2020 oprettet 4 nye stillinger som udskrivelsessygeplejersker. 

Vi sørger for en grundig introduktion til afdelingens specialer og du vil skulle arbejde tæt sammen med afdelingens tre øvrige udskrivelsessygeplersker.

Hvem er vi?
I Geriatrisk Afdeling er vi ca. 120 ansatte fordelt på læger, lægesekretærer, specialister, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, klinisk diætist og projektmedarbejdere.

Vi lægger stor vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Geriatrisk Afdelings sengeafsnit består af 32 senge, 'Geriatri i døren' (et geriatrisk team der modtager de geriatriske patienter i FAM) og et ambulatorium. Vi er en afdeling der er kendetegnet ved at arbejde målrettet med udviklingen af det gode patientforløb. Vi sætter patienten først og har høj sygeplejefaglig kvalitet. Vi prioriterer kompetenceudvikling og patientsikkerhed.

Formålet med at oprette teamet med fire udskrivelsessygeplejersker er, at sikre den gode udskrivelse i komplekse forløb og at dette sker i samarbejde med:

  • patient
  • pårørende
  • plejepersonale
  • mono- og tværfaglige samarbejdspartnere - både internt i afdelingen og tværsektorielt

Målet er:

  • at patienten og de pårørende føler sig velinformerede, inddragede og trygge - både før og efter udskrivelsen
  • at der er taget hånd om de relevante problemstillinger
  • at kommunen er velinformeret

Opgaver:
Udskrivelsessygeplejerskens funktionsområde vil være en vekselvirkning mellem pleje til den ældre komplekse patient, samt koordinering og administrativt arbejde i forhold til udskrivelsen af denne ien 50/50 ordning.

Udskrivelsesfunktionen består bl.a. af:

  • Daglig koordinering mellem udskrivelsessygeplejerskerne omkring kommende samtaler samt udskrivelser
  • Daglig løbende koordinering mellem udskrivelsessygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale, for at sikre, at al væsentlig information om patienten deles og bruges i planlægning af udskrivelsen
  • Ajourføring over hvilke komplekse patienter, der har behov for koordinering omkring udskrivelsen
  • Daglig deltagelse i morgenkonferencer for at sikre overblik over kommende forløbsplankonferencer og udskrivelser
  • Samarbejde med patienten og pårørende i forhold til koordinering af udskrivelsen
  • Løbende kontakt til visitatorer, hjemmepleje, hospice og andre afdelinger
  • Samarbejde og koordinering mellem læge, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist og andre relevante fagpersoner - herunder have overblik over patientens behov for hjælpemidler samt koordinere dette med hjemkommunen
  • Gennemgang af plejeforløbsplan og/eller udskrivningsrapport med patienten/pårørende
  • Holde sig opdateret omkring viden om kommunernes tilbud, organisering, mv. samt indgå i tværsektorielt samarbejde og relation med primær sektoren
  • Samarbejde med ressourcepersoner for SAM:BO i afdelingen

Herudover kan der tilkomme andre opgaver, som løbende aftales.

Kompetencer:
Som udskrivelsessygeplejerske skal du være fleksibel i forhold til de daglige plejeopgaver, og dette sker i et tæt samarbejde med det øvrige plejepersonale.

Du skal være opsøgende i dit arbejde, både i forhold til patienter og til samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde med mange komplekse patientforløb på én gang og kunne koordinere udskrivelserne hertil.

Du skal have stærke kommunikative evner og kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt til patienter, pårørende, plejepersonale og samarbejdspartnere.

Du skal kunne oplære afdelingens nye personale i at koordinere udskrivelse af patienter.

Derudover skal du være indstillet på, at udvikle stillingen som udskrivelsessygeplejerske og deltage i udviklingstiltag i forhold til udskrivelse af den komplekse ældre medicinske patient.

Sygeplejersker med erfaring fra primærsektor foretrækkes.

Vi tilbyder:

  • en velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd    
  • en interessant og spændende hverdag
  • et behageligt arbejdsmiljø
  • engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient
  • en veluddannet og kompetent kollegagruppe, der sætter patienten først og som har et stærkt fagligt sammenhold
  • muligheden for at arbejde med komplekse plejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og medinddragelse og med et højt informationsniveau
  • mulighed for løbende kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i afdelingens kompetenceudviklingsmodel

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.

Yderligere oplysninger: 
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bente Vind på telefon 20 46 04 30 eller chefsygeplejerske Janeke Espensen på telefon 23 23 84 87.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. februar. Ansøgningsfristen er 17. februar 2023, kl. 8.00.

Vi håber du vil være en del af vores fantastiske afdeling og glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Susanne Fay Jespersen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    223781
  • Quick-nr.
    442143
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Susanne Fay Jespersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    223781
  • Quick-nr.
    442143
  • Indrykningsdato
    07-01-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske med stedfortræderfunktion søges til Retspsykiatrisk Afsnit P2, Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Stedfortræder for oversygeplejerske til Kirurgisk Afdeling, afsnit A3

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk sygeplejespecialist til Geriatrisk sengeafsnit OUH Svendborg Sygehus

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk Sygeplejespecialist til Øjenafdelingens operationsafsnit

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
22-06-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Kunne du tænke dig at være med til at drive den sygeplejefaglige udvikling inden for neonatologien? Er du neonatalsygeplejerske? Har du erfaring med kliniske udviklingsprojekter og måske forskningsprojekter? Har du stærke samarbejdsevner?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025