Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 5, 3. sal, 2900 Hellerup

1 Fysioterapeut til medicinsk gruppe - Herlev og Gentofte Hospital - Gentofte Matriklen

Vi søger 1 autoriseret fysioterapeut til 1 fast stilling på 30-32 timer til besættelse 01.03.23.

Afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi er en selvstændig afdeling fordelt på Herlev og Gentofte hospital. Vi er delt i 3 specialeområder, hvor bl.a. medicinsk område er fordelt på begge matrikler.

Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, med funktion som udgangspunkt på Gentofte matriklen.

 

Medicinsk gruppe består af både fysioterapeuter og ergoterapeuter, som dækker de medicinske specialer indenfor endokrinologi, infektionsmedicin, geriatri, lungemedicin, hjertemedicin og intensivområdet. Vi har specialiseret holdtræning indenfor hjerte- og lungeområdet og vestibulær dysfunktion. Vi har desuden funktion i Rygklinikken og i Klinik for Svimmelhed og Fald. Derudover indgår vi i ergonomi opgaver samt i forflytningsundervisning af personale i huset.

Stillingen er med funktion i både Klinik for Svimmelhed og Fald og på de medicinske sengeafdelinger.

I Klinik for svimmelhed og fald, ses ambulante patienter der lider af vestibulær dysfunktion, svimmelhed, balance usikkerhed, manglende muskelstyrke etc. Dette i tæt tværfagligt samarbejde. Opgaverne består bl.a. i udførelse af test, sammenhold af undersøgelsesresultater, instruktion i hjemmeøvelser, udarbejdelse af genoptræningsplaner, vejledning i hjælpemidler og varetagelse af vestibulær holdtræning.

De primære opgaver på sengeafdelingerne består i funktionsvurdering af den indlagte patient, instruktion i og udlevering af hjælpemidler, instruktion i øvelser til udførelse under indlæggelse, lungefysioterapi samt stillingtagen til behov for genoptræning efter udskrivelsen.

Opgavevaretagelsen fordrer viden og kompetencer indenfor klinisk ræsonnering, sygdomslære, vestibulære dysfunktioner, lungefysioterapi, forflytning, hjælpemidler samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Herlev og Gentofte hospital har en overordnet vision, der hedder Godt Behandlet. Vi arbejder for at patienterne bliver fagligt godt behandlet. Vi arbejder for, at patienter og pårørende føler sig godt behandlet, og sidst, men ikke mindst arbejder vi for, at medarbejderne bliver godt behandlet i deres arbejde.

 

Vi tilbyder

  • En hverdag hvor patienten er i centrum og hvor ergoterapeuterne og fysioterapeuterne indgår i tæt tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbet
  • En arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på udviklingen og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt
  • Engagerede og dygtige kollegaer der hele tiden arbejder på at skabe en arbejdsplads med et inspirerende fagligt miljø og høj trivsel

 

Vi forventer, at du

  • Udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar for egen faglighed samt tager ansvar for opgaveløsningen i gruppen
  • Har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver og udviklingen af faget
  • Har lyst til de udfordringer og muligheder der ligger i at arbejde på et stort hospital
  • Trives med forandringer og en varieret og travl hverdag, da arbejdsdagen kan være uforudsigelig
  • Gerne erfaring med det vestibulære område

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du er interesseret og gerne vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Overterapeut Kathrine Meelby Vinnac på telefon 3867 3514. Du kan også læse mere om afdelingen på www.gentoftehospital.dk.

Ansøgningsfrist: 15.01.23

Der afholdes løbende samtaler.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Kathrine Meelby Vinnac
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 5, 3. sal, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    246467
  • Quick-nr.
    442177
  • Indrykningsdato
    27-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 5, 3. sal, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Kathrine Meelby Vinnac
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    246467
  • Quick-nr.
    442177
  • Indrykningsdato
    27-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job