Region Hovedstaden
Marielundvej 25, 2730 Herlev
Farmaceut, kemiingeniør, biolog, biokemiker, eller tilsvarende til QA
Brænder du for arbejdet med kvalitetssikring? Så er du måske vores nye kollega i QA.
I QA vil vi gerne byde dig velkommen som vores nye kollega i en afdeling bestående af 14 engagerede kollegaer, som dagligt samarbejder omkring GMP compliance og færdigvarefrigivelse af lægemiddelproduktion.
Du vil blive en del af en QA-afdeling i udvikling, som du fra start kan sætte dit præg på.
Du får din daglige gang på Apotekets hovedadresse på Marielundvej i Herlev i et hus med ca. 250 ansatte. Apotekets ca. 700 medarbejdere er fordelt på Region Hovedstadens hospitaler, hvor der bl.a. arbejdes med robotter til fremstilling af cytostatika-blandinger samt fremstilling af sterile og galeniske lægemidler herunder fremstilling af ca. 50 registrerede lægemidler.
Din hverdag vil typisk bestå af varetagelse af dine kontaktområder i form af 1-2 afdelinger i virksomheden, hvor du som QA-kontaktperson er ansvarlig for GMP review af de pågældende afdelingers GMP dokumenter så som ændringssager (change requests), risikovurderinger, kvalificeringer, SOP’er og afvigelser (deviations). Derudover vil du tilsvarende afdelingens øvrige 8 delegerede QP-kollager, som er opdelt i 2 teams, have en fast dag om ugen (2 dage hver 4. uge), hvor du er ansvarlig for færdigvarefrigivelse i tæt samarbejde med QA’s 4 farmakonomer og én anden delegeret QP. Afhængig af erfaring vil du også have mulighed for at indgå i projekter inden for QA eller i samarbejde med øvrige afdelinger, samt deltage i apotekets selvinspektioner.
Som en del af QA-afdelingen vil du i samarbejde med QA-kolleger og øvrige afdelinger i virksomheden indgå i arbejdet med at sikre Apotekets efterlevelse af GXP-krav. Du vil få et job, hvor du er med til at arbejde med fortsat udvikling af kvalitetssikringen på Apoteket, hvor patienten ikke langt væk, og hvor opgaverne rummer en faglig bredde, herunder bl.a. i form af forskellige valideringsaktiviteter.
Er du den rigtige kandidat?
Du er farmaceut, kemiingeniør, biokemiker eller lignende. Det er en stor fordel hvis du har erfaring med EU GMP fra tidligere job i QA/QC eller Produktion. Du har erfaring med et eller flere af følgende områder:
- Kvalificerings- og valideringsopgaver af fx lokaler, udstyr eller rengøringsvalidering (EU GMP annex 15)
- It-validering (annex 11), GMP hygiejne (EU GMP, annex 1)
- Udarbejdelse eller godkendelse af afvigelser og ændringssager
- Batchreview og QP-frigivelse af lægemiddelproduktion
- Udarbejdelse af diverse trend og PQR/APQR afrapporteringer
- Selvinspektioner
Som person er du ansvarsbevidst og engageret. Du har et godt humør og kan lide at have en kontaktflade til kolleger på tværs af afdelinger og faggrupper.
Det får du hos os
På apoteket arbejder vi med egetansvar. Det betyder at både medarbejdere og ledere har et ansvar for, at hver dag bliver en god dag. I QA vil du blive en del af et team, hvor det er vigtigt, at vi alle har en god hverdag i jobbet, og hvor der er plads til forskellighed på det menneskelige plan.
Vi har et motionsrum som du gratis kan benytte, mulighed for massage i arbejdstiden samt gode muligheder for sociale kontakter på tværs af apoteket, i fx strikkeklub, kunstforening og læseklub.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer til besættelse senest 3. april. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. I stillingen har du flekstid og betalt frokostpause.
Ansøgningsprocedure
Vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte QA-leder Mette Pind på 44 57 77 43. Du kan læse mere om Apoteket på: www.apoteket-regionh.dk
Ansøgningsfrist er den 5. februar. Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning og CV sendes online
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek -
Kontaktperson
Mette Pind - Adresse
Marielundvej 25, 2730 Herlev - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
03-04-2023 - Regionens jobnr.
246728 - Quick-nr.
442784 - Indrykningsdato
06-01-2023 -
Ansøgningsfrist
05-02-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek - Adresse
Marielundvej 25, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Mette Pind - Stillingstype
Farmaceut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
03-04-2023 - Regionens jobnr.
246728 - Quick-nr.
442784 - Indrykningsdato
06-01-2023 -
Ansøgningsfrist
05-02-2023 (udløbet)