Region Hovedstaden
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Servicemedarbejder til Region Hovedstadens Akutberedskab
Er du i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og søger du et fritidsjob, der giver mening? Vi søger en servicemedarbejder, der skal være med til at få vores hus til at fungere.
Vi tilbyder et studiejob med minimum 8 timers ugentligt arbejde. Vagter ligger primært i weekender, eftermiddage og ved højtider. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.
Dine opgaver
Du bliver en del af et mindre team af servicemedarbejdere. Din opgave er at servicere virksomhedens forskellige enheder. Mere konkret består dette i diverse serviceopgaver såsom:
- Sidde i receptionen og tage imod gæster
- Rengøre køleskab og kaffemaskiner
- Vaske uniformer
- Klargøre mødelokaler og køkkener
- Tage imod mad til madordning
- Anrette frugt
- Tømme opvaskemaskiner
- Fylde op med kontorartikler i vagtcentral og stabene
Der er faste mødetider hver anden weekend, og 1-2 vagter i hverdagene efter kl. 15:00.
Din profil
- Du er fyldt 18 år og læser på en ungdoms- eller videregående uddannelse
- Som person er du serviceminded, og det falder dig naturligt at tilbyde din hjælp, når det er nødvendigt
- Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst, ligesom du har nemt ved at forstå og anvende informationer
- Du kan arbejde selvstændigt, ligesom du også besidder gode samarbejdsevner
- På arbejdspladsen vil du være en kollega med et godt humør og en god energi.
Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne. Vores opgaver består bl.a. af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 og disponere ambulancer og akutlægebiler. Akutberedskabet står også for planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab.
Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor bl.a. akutlægebilerne har baser. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for servicemedarbejdere i HK.
Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte receptionen på tlf. 38 69 80 00 eller på mail akutberedskabet@regionh.dk.
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.
Ansøgningsfrist – 26. januar 2023 kl. 12:00
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest torsdag den 26. januar 2023 kl. 12:00.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 30. januar 2023 om eftermiddagen med opstart umiddelbart herefter.
Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed -
Kontaktperson
Tanja Kepser - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
246879 - Quick-nr.
443136 - Indrykningsdato
13-01-2023 -
Ansøgningsfrist
26-01-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed - Adresse
Telegrafvej 5, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Tanja Kepser - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
246879 - Quick-nr.
443136 - Indrykningsdato
13-01-2023 -
Ansøgningsfrist
26-01-2023 (udløbet)