Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling søger SSA med lyst til læring

 

Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling søger SSA med lyst til læring

Vi vil gerne udvide vores lunge- og infektionsmedicinske personalegruppe og ønsker derfor en social- og sundhedsassistent i en fast stilling på 32-37 timer i blandede vagter og arbejdsweekend hver 2. uge.

Om afdelingen:
Vi er en lunge- og infektionsmedicinsk sengeafdeling med 20 pladser og en vekslende hverdag med patienter i alle aldre, både korte og akutte indlæggelser samt længere og komplekse. Vi prioriterer udvikling, undervisning og vi vægter faglighed og tværfaglighed højt og har derfor stor fokus på samarbejdet og arbejdstilrettelæggelsen imellem os selv og andre faggrupper. Vi har eksempelvis fysioterapeuter og farmakonomer direkte ansat i afsnittet for at sikre de bedste vilkår for både afsnittets personale og patientens indlæggelse. Desuden har vi også en udskrivningskoordinator som understøtter vores udskrivelser.
Vi har regionsfunktion, hvilket betyder, at vi er den eneste afdeling i regionen, som varetager de højtspecialiserede lunge- og infektionsmedicinske diagnoser. Det er f.eks. tropesygdomme, empyem, HIV/AIDS, NIV, meningitis, lunge infektioner med pseudomonas, spondylodiscitis og mange flere spændende sygdomme. Der undervises typisk mellem 1-4 gange om måneden mono- og tværfagligt ud fra vores årshjul. Udover det er vi i fuld gang med udviklingsprojekter såsom kompetenceprogrammer, udvikling af drænplejen, den gode udskrivelse og udskrivningskoordinatorfunktionen samt det tværsektorielle samarbejde og mange flere projekter.

Vi har en personalegruppe som spænder bredt ift. alder og erfaring og vi vægter vores arbejdsmiljø og et godt kollegaskab meget højt. Som personalegruppe kendetegner vi os ved hjælpsomhed, positivitet og humor. Vi ønsker at udvikle os og lære sammen, for at kunne udnytte vores potentiale bedst muligt.

Tag et kig på vores instagramprofiler, som giver et lille indblik i vores hverdag og vores personalegruppe. Vores profil hedder @infektionsmedicinskroskilde og @lungemedicinsksuh

Vi forventer:

  • At du er en holdspiller som vil være med til at styrke både vores monofaglige og tværfaglige samarbejde.
  • At du har lyst til at være med til at udvikle sygeplejen så vi sammen kan skabe de bedste patientforløb.
  • At du vil være en del af vores gode arbejdsmiljø.
  • At du er indstillet på at deltage i undervisning og har appetit på læring.

Det vil være en fordel, hvis du har:

  • Erfaring fra tidligere arbejde eller studie på hospital, men det er ikke et krav.
  • Kendskab til at have studerende og elever med dig i hverdagen, da vi er et universitetshospital.

Organisering:
Vi er organisatorisk forankret i Medicinsk Afdeling og har et tæt samarbejde med vores nefrologiske sengeafsnit. I medicinsk afdeling er der fokus på sygeplejen og dens udvikling. Vi har høje ambitioner for vores virke og er for nuværende i gang med en større omstrukturering/organisering af sygeplejen.

Vi vil gerne være førende inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen og har i den forbindelse sammensat en trekløver, som skal stå i spidsen for dette arbejde. Trekløveren består af afdelingssygeplejersken, den kliniske sygeplejespecialist samt vores sygeplejerske med specialistfunktion.

Sammen skal vi skabe et stærkt sygeplejefagligt miljø, hvor vi kan være førende inden for vores tre specialer. Vores mål er, at patienterne oplever en sygepleje af høj kvalitet.

Dit introprogram varer 4-6 uger alt efter din erfaring, hvor du ikke indgår i normeringen og oplæres i samarbejde med en mentor. Vores nyansatte opstarter med udgangspunkt i onboarding konceptet, hvor du selv, din tætteste leder og sygeplejerske med klinisk specialistfunktion har månedlige møder for at tage temperaturen på din intro og trivsel, helt indtil din 9 måneders ansættelse.

Vi arbejder derudover med ønskeplan, som betyder at du ønsker din egen vagtplan i et 12 ugers rul.

Som social- og sundhedsassistent arbejder vi ud fra vores kompetenceprogram som kan individualiseres alt efter din erfaring og kompetencer, men vi forventer at du med tiden varetager patienttildelt pleje alt efter erfaringsniveau.

Vores afdeling er organiseret med tvillingeledelse, hvilket vil sige at vi har to oversygeplejersker som arbejder tæt sammen om at lede afsnittet.

Har annoncen vagt din interesse og ønsker at høre mere? Skriv eller ring til oversygeplejerske Kristina Dollerup på 93 56 87 49 eller KDR@regionsjaelland.dk eller oversygeplejerske Sarah Latini Fjord-Larsen på 93 56 85 48 eller SAFJO@regionsjaelland.dk. Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen.

Send os en ansøgning via denne annonce.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Sarah Fjord-Larsen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    023659
  • Quick-nr.
    443377
  • Indrykningsdato
    19-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Sarah Fjord-Larsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    023659
  • Quick-nr.
    443377
  • Indrykningsdato
    19-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social og sundhedsassistent i retspsykiatrien – er det dig vi mangler? Vil du være en del af aktiv patientinddragelse og meningsfulde aktiviteter som styrker Recovery?

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Din unikke chance - mandlig Social- og sundhedsassistent søges til nyt afsnit SL16 på Sikringsafdelingen!!!

Psykiatrien  |  Grønningen 15, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du vores nye SSA-kollega, som også gerne vil arbejde om natten?

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent søges til IVT-team i Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
13-07-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

I Region Sjællands, Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse, søger vi en ny social- og sundhedsassistent til Afsnit SL9

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025