Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Sonograf (jordemoder/sygeplejerske) søges til Ultralydsskanning af Gravide på Herlev Hospital

Er du uddannet sonograf og ser du det som din vigtigste opgave at sikre optimale forløb i forbindelse med den prænatale screening, så er det dig vi søger!

Vi søger en ny kollega, der er uddannet obstetrisk sonograf. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2023.

Om afsnittet

I Ultralydsskanning af Gravide på Herlev Hospital udfører vi årligt omkring 22.000 ultralydsskanninger.

Vi er en engageret personalegruppe, bestående af sonografer, læger og sekretærer samt en vicechefjordemoder. Vi sætter pris på et godt arbejdsmiljø med positive og imødekommende kollegaer, hvor anerkendelse, humor, åbenhed og respekt vægtes højt. Kollegial feedback, samarbejde, faglige diskussioner og supervision er medvirkende til at opretholde et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø.

Om stillingen

Arbejdet består primært af screeningsundersøgelser, som 1. trimesterskanning med sandsynlighedsberegning og 2. trimesterskanning. Herudover varetages tilvækst-, terminsskanninger, flowmåling og cervixskanninger. I forbindelse med skanningerne er der en stor informations- og rådgivningsopgave. Vi har fokus på en god og informativ dialog med den gravide og partner, således at de føler sig trygge og godt behandlet. Derudover vil du som sonograf assistere ved de invasive fosterdiagnostiske undersøgelser, moderkagebiopsi og fostervandsprøve.

Vi har en spændende og dynamisk arbejdsplads med et tæt tværfagligt samarbejde. Vi brænder for vores speciale og er gode til at håndtere det selvstændige ansvar og de etiske dilemmaer, vi ofte sættes i.

Oplæring og supervision er en del af arbejdet som sonograf, og du vil skulle varetage oplæring af kursister og nye kollegaer, der ønsker at uddanne sig indenfor specialet. Vi har i varierende grad studerende i afsnittet, som en del af deres uddannelsesforløb fx medicin- og jordemoderstuderende. 

Vi har dagligt undervisning og case-gennemgang på vores faglige konference, der både varetages af læger og sonografer. Vi afholder faglig undervisning hver måned fraset sommerferieperioden.

Afhængig af dine interesser og kompetencer vil der være mulighed for kombinere arbejdet som sonograf med andre funktioner i afdelingen.

Din profil  

  • Autorisation som jordemoder eller sygeplejerske
  • Klinisk erfaring mere end 3 år
  • Uddannet obstetrisk sonograf
  • Lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Da det er krævende undersøgelser med potentielt store menneskelige konsekvenser, vægter vi den menneskelige kontakt samt nærvær i forhold til patienten meget højt
  • Interesse for at vedligeholde, dokumentere og udvikle kvaliteten i føtalmedicinen
  • Empatisk og evne at skabe en god og tillidsfuld dialog med den gravide og hendes partner
  • Arbejde koncentreret, systematisk og detaljeret med sans for det visuelle medie, have teknisk flair og rum-retningsevne.

Vi tilbyder

  • Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram til specialet med udgangspunkt i dine kompetencer
  • Gensidig respekt kollegaerne imellem 
  • Fokus på godt fysisk arbejdsmiljø (individuel rådgivning fra ergo- og fysioterapeut, samt en årlig ergonomisk workshop)
  • Løbende mulighed for efteruddannelse (fx deltagelse i DFMS-kurser, årsmøde og anden relevant efteruddannelse)
  • Varieret job, med mulighed for vagter i de fleste af fødeområdets afsnit.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 28-37 timer om ugen. Arbejdstiden er primært dagvagter på hverdage og 1-2 aftenvagter om ugen i Ultralydsskanning af Gravide. Der kan forekomme vagter om lørdagen ved mange helligdage.

Stillingen er til besættelse fra den 1. april eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Er din nysgerrighed vakt?

Vi håber, at du finder ovenstående interessant og ser frem til at modtage din ansøgning. Du er også meget velkommen til at ringe for at en snak, og du kan kontakte  

  • Vicechefjordemoder Karina Blom på tlf. 38 68 91 31
  • Overlæge Helle Zingenberg på tlf. 38 68 96 41

 

Ansøgningsfrist: søndag 12. februar 2023
Ansættelsessamtaler: torsdag den 16. februar

Ansættelse: 1. april eller efter aftale.

Timer: 28-37 timer.

 

Send venligst din ansøgning via linket.

 

Du kan læse mere om fødeområdet på vores hjemmeside eller du kan følge fødeområdets instagramprofil


 

 

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Karina Fischer Blom
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247081
  • Quick-nr.
    443554
  • Indrykningsdato
    23-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Karina Fischer Blom
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247081
  • Quick-nr.
    443554
  • Indrykningsdato
    23-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
06-06-2025

Ansøgningsfrist
31-08-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller jordemoder til barselsafsnit fra 1. november 2025 eller efter aftale

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder

Opslået
15-08-2025

Ansøgningsfrist
04-09-2025