Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Fagligt velfunderet ergoterapeut til åbent afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup


Holder du af at motivere til og stå for aktiviteter med en ergoterapeutfaglig vinkel? Og synes du det er spændende at arbejde med sanserummets muligheder og dets forankring i behandlingen på et åbent døgnafsnit?

Så er vores ledige stilling lige noget for dig!

 

Dit team og tilknytning til afsnittet

Terapienheden består i øjeblikket af en ledende terapeut, kliniske undervisere i hhv. ergoterapi og fysioterapi, udviklingsterapeuter for både fysioterapeuter og ergoterapeuter, 6 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter.

Vi er en selvstændig enhed med gode muligheder for udvikling og monofaglig sparring.

Du møder ind i terapienheden og vil få din daglige gang på vores åbne afsnit 176 på Nordstjernevej-matriklen. Afsnittet har plads til 20 patienter. Vi behandler mennesker med forskellige psykiatriske lidelser som svær angst, svær depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni eller andre psykotiske tilstande.

Det tværfaglige samarbejde er af stor betydning og involvering i sengeafsnittenes arbejdsgrupper og aktiviteter er også en vigtig del af arbejdet.

 

Sådan bliver din rolle og arbejdsdag

Dit arbejde som ergoterapeut på afsnittet vil være at skabe meningsfulde aktiviteter i samarbejde med det øvrige personale og foretage relevant screening, undersøgelse og behandling af afsnittets patienter.

Vores ergoterapeutiske arbejdsområde omfatter bl.a. undersøgelser, hvortil vi primært anvender undersøgelsesredskaberne COPM, AMPS og ASP. Dertil udfører vi funktionsevnebeskrivelser, individuelle behandlinger, hjemmebesøg og ergoterapeutiske behandlingsgrupper som f.eks. sanseundervisning, kreativ gruppe og Recovery-gruppe. Der er mulighed for at afholde grupper sammen med ergoterapeuten fra det andet åbne afsnit på matriklen.

Fysisk aktivitet er en væsentlig del af behandlingstilbuddet på afsnittene, og det er en fordel, hvis du også er interesseret i at facilitere til fysisk aktivitet – f.eks. til gåture eller udendørs aktiviteter med patienterne.

Igennem de seneste år har vi fået etableret sanserum på de fleste afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup, og arbejdet med implementeringen af disse er fortsat et fokusområde, hvor du som ergoterapeut spiller en central rolle. I den forbindelse får du medansvar for at vejlede og inspirere både patienter og kollegaer til, hvordan de kan bruge rummet i deres hverdag og som en del af behandlingen.

 

Hvem er du?

Vi søger en engageret ergoterapeut, der har erfaring fra psykiatrien.

Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde både struktureret og selvstændigt og er fleksibel i en omskiftelig hverdag. Du har en stærk faglighed og er i stand til at formidle ergoterapi til tværfaglige kollegaer.

Vi ser gerne, at du er AMPS-kalibreret og har erfaring med ASP og sensorisk baserede interventioner.

Du skal være indstillet på indimellem at være kontaktergoterapeut for studerende, da vi i øjeblikket modtager ergoterapeutstuderende på 2., 4. og 5. semester fra ergoterapeut-uddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

 

5 gode grunde til at søge jobbet hos os

→ Du får en dynamisk og udfordrende dagligdag med gode muligheder for udvikling og faglig sparring.

→ Du vil få stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag.  

→ Vi er en gruppe terapeuter med stort engagement, humor og høj faglig bevidsthed.

→ Vores tilbud justeres løbende med henblik på at kunne tilbyde patienterne relevant undersøgelse og behandling af høj kvalitet.

→ Der vil være 14 dages introduktion, og du får tildelt en mentor ved ansættelsesstart.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn følger den gældende overenskomst mellem Danske regioner og ETF samt principperne for lokal løndannelse.

Der er tale om en fast stilling med ansættelse fra 1. april 2023 eller efter aftale.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi efter aftale referencer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Søg via linket på siden senest søndag d. 12. februar 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 7 eller 8.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Vibeke Tauber på 2464 3910 eller vibeke.tauber@regionh.dk.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247111
  • Quick-nr.
    443590
  • Indrykningsdato
    23-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    247111
  • Quick-nr.
    443590
  • Indrykningsdato
    23-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.