Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup

Vi søger en speciallæge i ortopædisk kirurgi til en stilling som overlæge i alloplastiksektionen

Stillingen ønskes besat med en speciallæge med erfaring i hoftealloplastik og/eller knæalloplastik, og ansøgere med erfaring i revisionsalloplastikkirurgi vil blive foretrukket.

I 2022 blev der i afdelingen foretaget næsten 2000 planlagte knæ– og hoftealloplastikker, heraf ca. 220 større revisioner. Yderligere varetager afdelingen behandlingen af periprostetiske frakturer og proteserelaterede infektioner. Erfaring i håndteringen af disse patientgrupper vil derfor være ønskelig.

Stillingen er vagtfri.

Der anmodes om en motiveret ansøgning.

Herlev og Gentofte Hospital har stort fokus på det ortopædkirurgiske speciale. Afdeling for Led- og Knoglekirurgi har været igennem omfattende strukturændringer, som følge af hospitalsplanen, og Gentofte-matriklen er nu et elektivt kirurgisk center med status af udviklingsafdeling for elektiv kirurgi. Der udføres idrætskirurgi, hofte- og knæalloplastikkirurgi, håndkirurgi, fod- og ankelkirurgi, skulder- og albuekirurgi. 

Alloplastiksektionen har normalt 18 ugentlige operationslejer, og der udføres i normale perioder ca. 50 alloplastikker ugentligt. Sengeafsnittet er et 5-døgnsafsnit, men der arbejdes på at åbne afsnittet også i weekender, og dermed må stuegangsfunktion på lørdage påregnes.

Stillingsbeskrivelse

 

OM AFDELINGEN

I Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, er der 350 ansatte fordelt på to matrikler. Afdelingen har årligt 80.000 ambulatoriebesøg, 65 OP-lejer ugentligt og 82 senge.

Afdelingen har hovedfunktion inden for traumatologi, infektions- og idrætskirurgi, regionsfunktion inden for fod- og ankelkirurgi samt alloplastikkirurgi samt højt specialiseret funktion inden for skulder-, albue- og håndkirurgi.

På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter hospitalets ambition ”Godt behandlet”.

Vi varetager den akutte behandling på Herlev Hospital. Den elektive behandling foregår på Gentofte Hospital.

 

Ansøgningsfrist den 17.2.2023

Stillingen ønskes besat snarest eller fra 1.6 2023

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos overlæge Thomas Lind, telefon 3867 3980.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Thomas Lind
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    247135
  • Quick-nr.
    443637
  • Indrykningsdato
    24-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, opg. 12, 4. sal, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Thomas Lind
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    247135
  • Quick-nr.
    443637
  • Indrykningsdato
    24-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.