Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Ønsker du korte patientforløb, udføre god, udviklende sygepleje i et stærkt arbejdsfællesskab – så kom til Opvågningen på Byens hospital /- weekendvagt hver 4. weekend.
Værdsætter du at skabe en omsorgsfuld relation til patienten med fokus på høj faglighed, tryghed og tillid?
I opvågningen bestræber vi os på at skabe det optimale forløb med patientens behov i centrum. Det er derfor vigtigt for os, at du som kollega støtter en kultur, der bygger på høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme.
Med udgangspunkt i hospitalets Strategi for sygepleje arbejder vi med vores sygeplejefaglighed på flere måder. Vi har oprettet et område i afsnittet, hvor der er mulighed for at fordybe sig i relevant faglitteratur. Vi har ugentlig undervisning i aktuelle emner, samt refleksionssessions med udgangspunkt i Klinisk Beslutningstagen.
Vores afsnit er uddannelsessted for vores egen nye Efteruddannelse for Opvågningssygeplejersker, sygeplejestuderende, medicinstuderende samt både sygeplejersker og læger under specialuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode rammer for et godt læringsmiljø.
Om opvågningsafsnittet
Vi plejer og behandler patienter før og efter både akut og planlagt kirurgi. Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer, hvilket giver mulighed for høj grad af specialisering inden for disse områder. Derudover modtager vi patienter til præoperativ optimering, patienter til anlæggelse af perifere nerveblokader, CVK og epiduralkateter.
Vi er 25 sygeplejersker med forskellig anciennitet. Vi er et positivt fællesskab med en mangfoldighed af kompetencer, høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.
Vores afsnitsledelse består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der sammen udgør lederteamet. Vi har desuden en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet afsnittet.
Vi er i øjeblikket optagede af at arbejde med:
- Udvikling af afsnittets sygepleje via vores specialistgrupper
- Sygeplejefaglig refleksion med udgangspunkt i Klinisk Beslutningstagen
- Sammenhæng i patienternes forløb gennem anæstesiafdelingen og til sengeafdelingen
- Bidrager til forskning i anæstesiafdelingen
Vi ønsker os en sygeplejerske:
- Der trives med korte patientforløb
- Er god til hurtigt at skabe en tryg relation med den enkelte patient
- Der ligger vægt på kvalitet i den grundlæggende sygepleje
- Der kan finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
- Der vil bidrage positivt til udvikling af afsnittets sygepleje
- Har evne og lyst til indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med en god og sund kultur
- Et fantastisk kollegialt fællesskab både fagligt og socialt.
- Individuelt introduktionsprogram og mentorordning ved vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion samt erfaren kollega
- Muligheden for at komme på den ny Efteruddannelse for opvågningssygeplejersker
- Indflydelse på vagtplanen via Optima.
- Weekendvagt hver 4. weekend
Patient-flowet i afsnittet er størst fra kl. 10 – 19, så hér er vi flest på arbejde. Vi arbejder 4. weekend med vagtlængde på 8 timer. 5-7 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, samt max 1 ugentlig ”skæv” vagt derudover.
Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2025 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Iben Toftegaard på tlf. 91 17 09 56 eller på mail Iben.toftegaard.01@regionh.dk. Du er også meget velkommen til at komme på besøg.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 15. februar.
Vi holder ansættelsessamtaler fredag d. 17. februar.
Stillingen er til besættelse 1. april 2023 eller efter aftale. Som udgangspunkt 32- 37 timer ugentligt.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Iben Toftegaard - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
247164 - Quick-nr.
443695 - Indrykningsdato
25-01-2023 -
Ansøgningsfrist
15-02-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Iben Toftegaard - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
247164 - Quick-nr.
443695 - Indrykningsdato
25-01-2023 -
Ansøgningsfrist
15-02-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du sygeplejerske med ambitioner og lyst til at udvikle dig i et specialiseret og meningsfuldt område?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Kære sygeplejerske – vil du være med i psykiatriens mest spændende speciale tæt på Brøndbyskoven?
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
SygeplejerskeOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Region Hovedstaden søger 2 Sygeplejersker med dansk autorisation, til faste stillinger på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
04-06-2025 -
Er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og motiveres du af at gøre en forskel for mennesker på et psykiatrisk intensivt afsnit i Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Sygeplejerske til spændende og udfordrende job i psykiatrisk akutmodtagelse for børn og voksne, Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
08-06-2025