Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Er du vores nye læge i Qaqortoq - Sydgrønlands største by?

Vi søger flere læger, der har lyst til at arbejde i regionshospitalet i Qaqortoq, Sydgrønlands største by med ca. 3,400 indbyggere og tilhørende 7 mindre bygder.

Du vil primært komme til at arbejde på regionshospitalet, hvor du ser patienter i vores almen medicinske ambulatorium og passer de indlagte patienter i vores sengeafsnit. Du vil have typisk 4-6 vagter om måneden med tilkald fra hjemmet. I ambulatoriet passer vi også patienter med kroniske sygdomme i tæt samarbejde med speciallæger i Dronning Ingrids Hospital (DIH). Der er også rig mulighed for at deltage i bygdebesøg, evakueringer og assistere alderdomshjemmet. Derudover arbejder man tæt sammen med vores to sundhedscentre i Narsaq og Nanortalik, som sammen med regionshospitalet dækker hele region Sydgrønland med dets ca. 7,000 indbyggere.

Vi varetager svangreomsorg og fødsler for hele regionen, og har en fødselslæge i vores team. Dette skaber stor tryghed for vores patienter og personale. Kan du lide at have fokus på målet – og finde den mulige vej dertil i tæt samarbejde med kollegerne, så er dette job lige noget for dig.

 Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion til arbejdet som læge i Grønland
  • En spændende og alsidig arbejdsplads med gode kolleger
  • Selvstændighed og fleksibilitet vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdet, samt mulighed for indflydelse i det daglige kliniske arbejde og udviklingen heraf
  • En vis operativ aktivitet, såvel planlagt som akut, især indenfor gynækologi
  • Høj grad af faglig sparring fra bagvagter på DIH, der også hjælper med visitation og planlægning af overflytning/evakuering af patienter, der kræver specialistbehandling

 Vi søger dig, der:

  • Er nysgerrig på nye udfordringer og muligheder for vækst
  • Har en (almen) medicinsk baggrund, kirurgisk speciallægeuddannelse eller anden speciallægeuddannelse, der er relevant for et regionshospital
  • Kan lide at have indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag samt ønsker at bruge, eller alternativt få genopfrisket dine brede medicinske kompetencer

 Om os:

  • Et stærkt tværfagligt team, med fokus på fællesskab og fælles mål
  • Vores arbejdsplads rummer 4 lægekonsultationer, skadestue, operationsstue, sengeafdeling med 18 pladser, en fødestue, fysioterapi, apotek og meget mere
  • Beliggenhed i en fantastisk skøn natur med rig mulighed for udflugter, sejlads, fiskeri og vandreture- også med kollegerne
  • Qaqortoq har såvel folkeskole som gymnasium og tilbyder mange fritidsaktiviteter

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. april 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 1. marts 2023.

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Lægefaglig Leder, Regionslæge, Johan Burisch Ring, på tlf. (+299) 647651 eller på e-mail: jbur@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin & Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    23-56
  • Quick-nr.
    443729
  • Indrykningsdato
    25-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin & Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    23-56
  • Quick-nr.
    443729
  • Indrykningsdato
    25-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.