Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Aktiv Patientstøtte søger en sygeplejerske til telefonbaseret indsats for borgere, patienter og pårørende der har udfordringer med kronisk sygdom

Tror du, at en indsats med sygeplejefaglig viden, omsorg og coachende tilgang kan medvirke til bedre livskvalitet og øget mestringsevne i hverdagen med kronisk sygdom?

Har du erfaring med eller kan du se dig selv arbejde med en telefonstøttende indsats?

Er du god til at undervise og formidle, samt skabe og pleje netværk og samarbejde tværfagligt og tværsektorielt?

Kan du facilitere, motivere og vejlede samarbejdspartnere omkring implementering af Aktiv Patientstøtte i drift

Kan du lide at arbejde selvstændigt og være tovholder på indsatser?

Kan du svare ja til ovenstående. Så kan du være den kollega vi venter på.

Om jobbet - vi tilbyder dig

Aktiv Patientstøtte udspringer af et nationalt forskningsprojekt og er en indsats til borgere/patienter der har en eller flere kroniske sygdomme og hvor livskvalitet og mestringsevne er udfordret.

Du vil blive en del af et team under eHospitalet med 6 kompetente og engagerede sygeplejersker og en leder.

Du vil have det sygeplejefaglige ansvar for din egen portefølje af patienter og borgere, samt ansvaret for selvstændig at planlægge din dag.

Dine primære opgaver bliver dels at rådgive og vejlede målgruppen gennem telefonsamtaler og ved et første fysisk møde, samt arbejde med implementering af Aktiv Patientstøtte til samarbejdspartnere.

Du skal have interesse i målgruppens livsbetingelser og gennem afklaring af disse, vil du være en af nøglepersonerne til at støtte og styrke målgruppen i at mestre deres liv med sygdom.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Lave screeningsinterview pr. tlf. med mulige kommende patienter, borgere og pårørende i forløb.
  • Planlægge og udføre første personlige møde med målgruppen
  • Rådgive, vejlede og støtte målgruppen i et Aktiv Patientstøtteforløb pr. tlf. i 3-9 måneder
  • Formidle og undervise omkring Aktiv Patientstøtte indsatsen til relevante samarbejdspartnere.
  • Deltage i- og bidrage til udvikling af arbejdsgange samt egne og kollegaers kompetencer via faglig fordybelse og supervision

Aktiv Patientstøtte indsatsen dækker hele Region Sjælland, men har hovedkontor i eHospitalet ved Næstved Sygehus og et mindre kontor i Holbæk.

Din kontorplads vil primært være i Næstved, men du vil også have lidt udekørende implementeringsarbejde i kommuner, på sygehuse og i lægepraksis.

Kompetencer - vi forventer at du:

  • Uddannet sygeplejerske med bred erfaring indenfor det medicinske speciale, herunder erfaring med den kronisk syge patient, multisyge patient og gerne også psykiatri erfaring.
  • Erfaring med anvendelse af bevidst kommunikation som værktøj i arbejdet og gerne telefonisk rådgivning
  • Gerne have en coach uddannelse eller anden kommunikativ uddannelse, men det er ikke et krav.
  • Have god indsigt i sundheds- og omsorgsstrukturen Region Sjællands tilbud.
  • Evner og lyst til at formidle, uddanne og rådgive omkring Aktiv Patientstøtte
  • En vis grad af IT kompetencer
  • Gerne erfaring med Sundhedsplatformen

Personlige kvalifikationer:

I Aktiv Patientstøtte stræber vi hver dag efter at gøre en forskel for patient, borger og pårørende.

Det gode arbejdsmiljø værner vi om og forventer også at du bidragerpositivt til dette.

Udover dine kompetencer er din personlighed og vilje til at gøre en forskel også vigtig for at opnå succes i funktionen. Nogle af de kvalifikationer vi vægter er:

  • Udadvendt, troværdig, tillidsskabende og imødekommende
  • Har nemt ved at danne og vedligeholde relationer
  • Nysgerrig, kreativ og evner at tænke i nye baner og at udfordre status quo
  • Engageret, Initiativrig og handlekraftig
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Har fokus på at spille dine kollegaer gode
  • Kan bede om hjælp ved behov

Det er vigtigt at du har kørekort og gerne bil.

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Det Nære Sundhedsvæsen er et virksomhedsområde i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig” som er overskriften for alt, hvad vi arbejder med.

Det handler primært om at skabe større sammenhæng for borgerne i Region Sjælland.

Vi vil flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerens hverdagsliv, og vi er klar til at gå nye veje og gentænke den måde, vi tilbyder sundhedsydelser. I fremtiden kan regionens borgere i stigende grad møde sundhedsvæsenet i eget hjem. 

Vi har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset Sorø, i Næstved og i Corona-testcentre rundt i regionen. I alt har vi en medarbejderstab på mere end 1000 mennesker.

I Det Nære Sundhedsvæsen arbejder vi målrettet med at udvikle vores forbedringskultur. Dataunderstøttelse af vores indsatser, systematisk opfølgning og ugentlige tavlemøder er blandt de værktøjer, vi anvender til at sikre innovation, koordination, overblik, videndeling, læring og et godt arbejdsmiljø.

Vores udviklingsarbejde sker i løbende dialog med borgerne i Region Sjælland, så vi hele tiden lever op til deres forventninger og behov.

Løn og ansættelsesforhold

En fast stilling med en 37 timers arbejdsuge.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1.4.2023

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget, så kontakt områdeleder Rikke Strunz Pedersen på mail rp@regionsjaelland.dk eller tlf. 28 78 45 30.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 16. februar 2023.

Samtaler afholdes i perioden 20. februar 2023 til 22. februar 2023.

Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Rikke Pedersen
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    023838
  • Quick-nr.
    443735
  • Indrykningsdato
    26-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Rikke Pedersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    023838
  • Quick-nr.
    443735
  • Indrykningsdato
    26-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til nyetableret afsnit SL16 på Sikringsafdelingen.

Psykiatrien  |  Grønningen 15, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Miljøterapeut: Sygeplejerske / SSA / Pædagog til Afsnit for rehabilitering, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske: Urologisk ambulatorium i Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til medicinsk akutafsnit, Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 50, 4200
Sygeplejerske

Opslået
07-03-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsfagligt personale til bloddonortapning

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025