Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

projektsygeplejerske sklerose ambulatoriet i et barselsvikariat, Esbjerg Sygehus

Ønsker du at indgå i et team med fokus på faglighed og mulighed for forskning?

Så er muligheden der, for at blive ansat som projektsygeplejerske i vores sklerose ambulatorie i et barselsvikariat. Hvis ikke du kan se dig som projektsygeplejerske, angiver du blot dette i din ansøgning, så vil du blive taget i betragtning med 100% klinisk ansættelse. Ansættelsen er på 37 timer.

Din ansættelse kunne se således ud:
1/3 del i forskningsteamet.

Sklerose ambulatoriet.

Weekendvagt hver 4 weekend (dag/aften) i afdelingen for hjerne og nervesygdomme (svarende til gennemsnitligt 4 timer i ugen).

Har du ikke mod på forskningsdelen, kunne et alternativ være;
Sklerose teamet.

Samt hver 4 weekend i afdelingen for hjerne og nervesygdomme.

Skleroseambulatoriet:
I Sklerose ambulatoriet udreder og behandler vi for sklerose. Vi tilbyder de samme behandler behandlinger, som man tilbyder på de øvrige universitetssygehuse. Behandlingen er både forebyggende immunterapi, symptomlindrende og non-farmakologisk pleje. Patienterne følges livslangt.

Vores sygeplejersker har selvstændige ambulante kontroller, og har ansvaret for at patienterne modtager deres medicinske behandling. Dette kan være medicinsk behandling i form af selv administration (injektion/tablet behandling), injektioner eller infusions behandling.

Hvem er vi?
Sklerose ambulatoriet er en del af hjerne og nerve ambulatoriet, som består af 8 subspecialer. Skleroseklinikken har tilknyttet tre sygeplejersker, to sekretærer, tre speciallæger samt en uddannelseslæge. Sklerose ambulatoriet er lokaliseret ved siden af hjerne og nerve sengeafdelingen, hvor du også kommer til at indgå i weekend normeringen hver 4 weekend.

Sklerose ambulatoriet har åbent fra 7-15 mandag til fredag. Du vil indgå i et fast rul, hvor der er dage der specifikt vil være mærket til klinik tid og dage til forskning.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Oplæringsforløb tilrettelagt sammen med ambulatoriets 3 sygeplejersker med en fast mentor.
  • Et arbejdsmiljø hvor der er fokus på inddragelse og medansvar.
  • Stor indflydelse på planlægning af arbejdsdagen
  • Daglig sparring med kollegaer og supervision af speciallægen.
  • Fokus på kompetenceudvikling
  • Deltagelse i udviklingsdage og efteruddannelse ved nationale uddannelsesprogrammer
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med de andre i teamet

Hvilke funktioner skal du varetage:

  • Udføre selvstændige ambulante kontroller
  • Udføre kognitive test samt funktions test fx ganghastighed eller smidighed i hænder
  • Opfølgning og rådgivning af patienten om deres behandling
  • Sikring af udførelse samt opfølgning af undersøgelser
  • Udføre ambulant medicinsk behandling
  • Rådgive, guide og vejlede patienten i deres forløb.
  • Have samtaler med patienten omkring livet med sklerose
  • Arbejde med kvalitetsudvikling/sikring i samarbejde med kollegaer og indtastning af kliniske oplysninger i det Danske Skleroseregister

Forskningsenheden

Hvem er vi?
Vi blev grundlagt ultimo 2019 og har udviklet os fra at være to personer til nu at være knap to håndfulde af energiske, iderige og farverige personer, der dyrker patientnær forskning. Enhedens forskningsstrategi og tilknyttede ansatte kan findes på følgende link

Aktuelt er der ansat fire projektsygeplejersker, der primært arbejder med medicinske fase III studier inden for hovedpine sygdomme og multipel sklerose. Samtidig driver vi også eget initierede studier lokalt, nationalt og internationalt inden for behandling med monoklonale antistoffer og SARS-CoV-2 vacciner.

Du vil i din ansættelse være fast tilknyttet til det medicinske studie, kaldet Dannorms forsøget.

DanNORMS forsøget undersøger, om behandling af multipel sklerose (MS) med lægemidlet rituximab er ligeværdigt med behandlingen ocrelizumab. Rituximab er godkendt til behandling af en række forskellige sygdomme, fx leddegigt og blodsygdomme, men ikke MS. I Sverige og Norge anvendes rituximab udbredt til behandling af MS fordi medicinudgifterne er en tiendedel af det ocrelizumab koster. Studier er attraktivt for patienterne og bidrager samtidig til en væsentlig samfundsbesparelse.

Din opgave vil at være til at inkludere patienter i projekter, sikre datagrundlag samt løbende dataindsamling. Du følger patienterne nøje i de 5 år de er en del af projektet, og du sikrer rettidig behandling, opfølgning og registrering

Hvad vil dine opgaver bestå af i forskningsteamet:

  • Hjælpe med at finde relevante patienter til igangværende projekter.
  • Sikre at patienterne er velinformeret og at studiet følger protokollen.
  • Kliniske konsultationer med testning vurdering af effekt og bivirkninger i forhold til behandlingen.
  • Samarbejde med det øvrige forskningsteam og være backup på andre studier.
  • Opstarte og give patienten den ordinerede behandling.
  • Indrapportere data og sikre at data er tilgængeligt på rette tid og sted.

Hvad forventer vi af dig:

  • At du er struktureret og systematisk i dit arbejde
  • At du kan arbejde med deadlines
  • At du har en høj sygeplejefaglig standard.
  • At du har gode samarbejdsevner, er åben og engageret.
  • At du har gode kommunikative evner.
  • At du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar, men samtidig siger til når du har brug for hjælp og supervision
  • At du evner at planægge dine dage.
  • At du afsøger muligheder og ønsker at bidrage til udvikling af praksis.

Det vil være en fordel at du tidligere har arbejdet med forskning eller at du har en kandidat, men det er ikke et krav.

Ansættelse:
Ansættelsen er fra d 01.04.23, og vil være begivenhedsbestemt.

Vil du vide mere
Har du lyst til at høre mere om afdelingen er du meget velkommen til at kontakte overlæge og forskningsleder Tobias Sejbæk på 26830363/tobias.sejbaek@rsyd.dk

eller oversygeplejerske Louise Østergaard på 29286159/louise.ostergaard@rsyd.dk

Ansøgningsfrist d. 19.02.23. Samtaler forventes afholdt 23.2.23

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Louise Østergaard
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224158
  • Quick-nr.
    443861
  • Indrykningsdato
    30-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Louise Østergaard
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224158
  • Quick-nr.
    443861
  • Indrykningsdato
    30-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job