Landssygehuset

J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn

Overlæge med speciale i neurologi

En vagtfri vikarstilling som overlæge med speciale i neurologi ønskes besat 01.03.2023 i et år frem (eller efter aftale). 

Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optagelsesområde på omkring 54.000 mennesker. Der er ca. 30 lægefaglige specialer på Landssygehuset og enkelte lægefaglige specialer varetages også på to mindre sygehuse i Klaksvík og Suðuroy. De patienter, som ikke kan tilbydes behandling i sygehusvæsnet på Færøerne, på grund af størrelse af patientgrupper eller specialiseringsgrad, henvises hovedsagelig til behandling ved specialister i Danmark eller speciallæger fra Danmark, der kommer til Færøerne og behandler patienterne.

Mission
- Kvalitetsstærk sundhedstjeneste gennem hele livet.
- Sygehusvæsenet leverer sundhedstjenester, der omfatter alt fra undfangelse til sidste farvel.
- Målet er sundhedstjenester af høj kvalitet, bygget på viden og god service.

Specialet:

Neurologi ligger organisatorisk under Medicinsk center.

Der er aktuelt ikke fastansatte neurologer på Landssygehuset, men neurologien varetages af et konsulentteam.

Hverdagen foregår med stuegang på det neurologiske afsnit og i ambulatoriet. Der gives trombolyse (EVT på Rigshospitalet) og foretages mest almindelige neurofysiologiske undersøgelser via neurofysiologisk ambulatorium. Nem adgang til MR med god kvalitet.

I neurologisk ambulatorium gøres udredning, behandling og opfølgning af indlagte neurologiske patienter med god hjælp fra 2 erfarne sygeplejersker, der også har selvstændige konsultationer og giver immunmodulerende infusioner til MS-patienter og andre. Journaler dikteres til fast sekretærteam. Gode muligheder for at konferere med erfarne subspecialiserede speciallæger, som også kommer fast i ambulatoriet.

I arbejdet som speciallæge er der plads til dine ideer og gode muligheder for indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og udvikling. Der arbejdes med tæt og kontinuerlig patientkontakt. Der er et tæt samarbejde med de øvrige speciallæger med fokus på tværfagligt samarbejde.

Det er overlægens ansvar at vedligeholde sin specialviden inden for specialet. Centerledelsen ser positivt på kursus- og forskningsaktivitet, og der vil i et vist omfang kunne afsættes tid til dette.

Der er overlæger i bagvagt i hhv. kardiologi og intern medicin.

 Medicinsk center er aktuelt ansat 15 overlæger og ca. 14 uddannelseslæger. 

Afdelingen råder over 3 sengeafdelinger:

- Kardiologi og lungemedicin (12 sengepladser)
- Apopleksi, neurologi, rehabilitering og intern medicin (10 sengepladser)
- Intern medicin, onkologi og palliation (17 sengepladser)

De fleste uddannelsessøgende er KBU-læger, introduktionslæger i intern medicin, samt hoveduddannelseslæger i almen- og internmedicin. Yngre læger udgør for- og mellemvagtslaget på afdelingen. Forvagten er 2-skiftet, mens mellemvagterne arbejder i 1-holdsdrift alle ugens dage (normal dagtjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet).

I løbet af ansættelsen vil der være organisationsændringer i forbindelse med at de medicinske sengeafdelinger skal flytte i en ny bygning i slutningen af 2023.

Det færøske sundhedssystem bruger elektronisk patientjournal, Cosmic, som nyansatte læger undervises i. Overlægerne har VPN-hjemmeadgang til elektronisk patientjournal.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte teamlederen for det neurologiske konsulentteam eller centerledelsen:

Bjarki á Rógvi-Hansen, neurolog, tlf. +4530745628, e-mail: arogvi@dadlnet.dk 
Rudi Kollslíð, ledende overlæge, tlf. +298304500, lokal 6136, e-mail: lsrudko@ls.fo     
Gunnvá Guttesen, ledende sygeplejerske, tlf. +298304500, lokal 6102, e-mail: gunnva.guttesen@ls.fo 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem FAS og Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium).  

Ansøgningsfristen er den 15.02.2023.

På hjemmesiden www.ls.fo kan du læse mere om visioner, missioner og strategimål for Landssygehuset under fanen “Um okkum”.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Landssygehuset
  • Kontaktperson
    Bjarki á Rógvi Hansen
  • Adresse
    J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Quick-nr.
    444026
  • Indrykningsdato
    31-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Landssygehuset
  • Adresse
    J.C. Svabosgøta, 100 Torshavn
  • Kontaktperson
    Bjarki á Rógvi Hansen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Quick-nr.
    444026
  • Indrykningsdato
    31-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.