Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Radiografer til Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin på Esbjerg og Grindsted Sygehuse
Vi søger radiografer til Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin både til faste stillinger og barselsvikariater.
Afdelingen dækker matriklerne Esbjerg, Grindsted og Brørup Sundhedscenter. Desuden dækker vi også mamma-screeningsfunktionen. Læs mere på www.sydvestjysksygehus.dk
Vi er en dynamisk afdeling med ca. 120 ansatte og har en stor og moderne apparatur ”park”. Vi har for nyligt idriftsat ny CT scanner (Somatom X.cite) i Grindsted og en Naeotom Alpha, Photon-counting CT i Esbjerg . Indenfor nærmeste fremtid udvider vi ligeledes med vores tredje PET/CT scanner.
Vi udfører ca. 240.000 procedurer/år.
Vi lægger vægt på det gode og hurtige patientforløb og det gode samarbejde med vores interessenter.
Vi lægger vægt på åbenhed og trivsel for medarbejderne. Vi har forskning og udvikling som prioritetsområde. Afdelingen har sin egen forskningsenhed og da afdelingen dækker både det radiologiske og nuklearmedicinske speciale er der grobund for mange spændende udviklingsprojekter.
Vi arbejder med fleksibel arbejdstidsplanlægning, det vil sige, at radiograferne selv har indflydelse og planlægger deres arbejdstid i Optima Medarbejder (fra April 2023 Hos Info).
Som radiograf indgår du i afdelingens funktioner og vagtdækning – med mulighed for kompetence fokuserede arbejdsområder. Du vil få en grundig oplæring, og i løbet af oplæringsperioden er du i dialog med din nærmeste leder om, hvilke områder du kunne tænke dig at fokusere på.
Og da vi er uddannelsessted for radiografer, forventer vi ligeledes, at du er interesseret i at undervise og lære fra dig. Vi tilbyder et spændende job med alsidige udfordringer, et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde, samt en medarbejdergruppe med godt sammenhold, høj faglighed og et stort engagement til arbejdet.
Vi søger radiografer med engagement, fleksibilitet, faglig stolthed og godt humør, som vil være en del af vores afdeling.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Syddanmark.
Nærmere oplysning kan fås ved henvendelse til overradiograf Bodil Lykke Kristensen (konventionel røntgen, intervention og UL) Bodil.Lykke.Kristensen@rsyd.dk
tlf. 79 18 5315 , overradiograf Anette Gadegård Andersen (CT og Mammografi) Anette.Gadegaard.Andersen@rsyd.dk tlf 79 18 39 71 eller overradiograf Hanne Thiesen (MR) Hanne.Thiesen@rsyd.dk
Vi afholder samtaler løbende. Sidste ansøgningsfrist er den 15. februar.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Grete Vind - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
224206 - Quick-nr.
444099 - Indrykningsdato
01-02-2023 -
Ansøgningsfrist
15-02-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Grete Vind - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
224206 - Quick-nr.
444099 - Indrykningsdato
01-02-2023 -
Ansøgningsfrist
15-02-2023 (udløbet)