Overlæge eller speciallæge til Distrikts Psykiatrien Nord i Holbæk
Vi søger en overlæge eller speciallæge til Distrikts Psykiatrien Nord i Holbæk, hvor der er mulighed for at arbejde 3-4 dage fra vores nye online klinik i København, og 1-2 dage i Holbæk.
Vi søger en overlæge eller speciallæge i psykiatri til ansættelse som overlæge i DPC Holbæk snarest muligt.
Distriktspsykiatrierne Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sj. er tre af i alt seks distriktsteams i Psykiatrien Vest, og betegnes samlet som Distrikt Nord.
Stillingen er lokaliseret i distriktspsykiatriens lokaler i Holbæk, i tæt relation til Holbæk Sygehus.
Distriktspsykiatrien er placeret i ny istandsatte lokaler med videoudstyr, sådan at kommunikation og faglig sparring kan forgå problemfrit med relevante samarbejdspartnere i de øvrige distrikter samt i Psykiatrisygehuset i Slagelse.
Kerneopgaven er udredning og behandling af patienter, med sværere psykiske lidelser og tilstande indenfor det psykotiske eller nærpsykotiske område. Dertil kommer øvrige patientkategorier med comorbiditet og andre komplicerende faktorer. Vi arbejder efter FACT modellen, og du bliver knyttet til et team bestående af psykolog, sygeplejersker, pædagog og peermedarbejder.
Distriktspsykiatrien har elektive tilsyn på Holbæk Sygehuset gang om ugen.
Vi søger en lægelig kollega, som er interesseret i og motiveret for, at understøtte eksisterende tværfaglige samarbejde.
I stillingen er der mulighed for faglig sparring og efteruddannelse.
Fra ledelses side er der fokus på medarbejdernes trivsel.
Trivsel i forhold til egen faggruppe, øvrige faggrupper og i forholde til ledelse.
Der kan til stillingen knyttes vejlednings- og undervisningsopgaver i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse, såfremt det har interesse.
Det vil endvidere være muligt at etablere en stilling med forskningsmuligheder i samarbejde med Psykiatrisygehuset i Slagelse.
Ønsker du yderligere information og/eller har du lyst til at komme på et uforpligtende besøg i online-klinikken kan du kontakte cheflæge Birgitte Welcher.
Samtaler holdes løbende.
I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Birgitte Welcher
bwel@regionsjaelland.dk
93570083 - Stillingstype
Læge & Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
024084 - Quick-nr.
444143 - Indrykningsdato
02-02-2023 -
Ansøgningsfrist
02-03-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×