Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Speciallæge i almen medicin, Psykiatrisygehuset Slagelse

Er du speciallæge i almen medicin – i deltidspraksis eller på vej i praksis og dit hjerte banker lidt for psykiatrien

Så er denne opgave måske lige dig. Vi søger en læge med speciale i almen medicin, der kan hjælpe os med de mange somatiske problemstillinger vores patienter har. Du skal dels undersøge patienterne, vurdere om deres somatiske behandling er sufficient og være i dialog med vores somatiske hospitaler såfremt der er behov herfor og patientens egen læge. Det er hos de ambulante patienter fortsat egen læge, der har ansvaret for patienten – men en del af vores patienter formår ikke at opsøge egen læge.

Vi er en organisation i udvikling - så vil du arbejde i en moderne psykiatriorganisation, der har ambitioner om høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb? Vil du arbejde i en kultur der er i gang med at arbejde mere recoveryorienteret? Så synes vi, at vi tilbyder et spændende og alsidigt job.

Psykiatrien Vest har en Akutmodtagelse med 22 senge og 5 sengeafsnit i alt 97 senge. Derudover distriktspsykiatri, klinikker til mennesker med ikke psykotisk tilstand, et akut team,  Klinik For Traumatiserede flygtninge, Fusionsklinik for mennesker med diabetes og psykisk lidelse og en forskningsenhed.

Dine faglige kvalifikationer

Du er uddannet speciallæge i almen medicin.

Vi forventer at du 

  • Er faglig dygtig
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan arbejde med og i konstante forandringer, og se mulighederne i nye tiltag
  • Fokus på patientinddragelse

Yderligere oplysninger

Timetal pr. uge kan drøftes og stillingen ønskes besat snarest.

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos cheflæge Birgitte Welcher.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Birgitte Welcher
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    024091
  • Quick-nr.
    444151
  • Indrykningsdato
    02-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Birgitte Welcher
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    024091
  • Quick-nr.
    444151
  • Indrykningsdato
    02-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.