Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Overlæge

Overlæge til Psykiatrisk Visitationsklinik, Psykiatrien Region Sjælland

Vi søger en speciallæge i psykiatri til vores centrale visitationsklinik (PVK). Du bliver en central figur i arbejdet med at sikre borgere i Region Sjælland en lige og hurtig adgang til psykiatrisk behandling.

Den primære opgave er at visitere henviste patienter til rette behandlingstilbud i Psykiatrien. Visitationen foregår i et tæt samarbejde med visitatorerne i PVK, som har mellemlange sundhedsfaglige uddannelser. Endvidere er der et tæt samarbejde med PVK's speciallægekonsulent, som varetager Shared Care Funktionen.

De praktiserende læger er også en vigtig samarbejdspartner i dialogen om de enkelte patientsager. Der er også et formet samarbejde forankret i kvalitetsklyngemøder, hvor PVK har en klyngepakke "Henvisning til ambulant psykiatri".

PVK samarbejder ligeledes med psykiatriske speciallæger, hvor PVK har en §66 aftale om afholdelse af afklarende samtaler. Der afholdes samarbejdsmøder, hvor Det Nære Sundhedsvæsen er tovholder.

Sidst men ikke mindst har vi et meget tæt samarbejde med de kliniske ambulante enheder, så vi i fællesskab sikrer, at PVK og behandlingspsykiatrien er i overensstemmelse i forhold behandlingstilbud og målgruppe. 

Som overlæge deltager du i PVK's uddannelsesdag for H-læger i almen blok. 

Øvrigt omkring stillingen og PVK

PVK er en klinisk stabsfunktion med direkte reference til Psykiatriledelsen. Pt. er vi 12 ansatte, men der pågår aktuelt en proces ift. en omorganisering, som lægger op til, at PVK bliver en del af en større afdeling, som også skal varetage dataområdet og patientforløb. Dette vil blive afklaret i løbet af marts måned. 

Stillingen er på 22,5 time pr. uge fordelt på tre dage om ugen. Der er mulighed for hjemmearbejde 1 dag ugentligt. 

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst, forhåndsaftale og individuel løndannelse. 

Vi er meget interesseret i at høre fra dig, og har du ønsker til ansættelsen, særlige interesseområder eller lignende går vi meget gerne i dialog omkring dette. 

Vi ønsker stillingen besat senest den 1. april 2023. Ansøgningsfristen er den 17. februar 2023 - samtaler afholdes den 23. februar 2023.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Chefsygeplejerske Tine Würtz tlf. 51536188.

 

 

 

 

 

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Tine Würtz
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    024167
  • Quick-nr.
    444271
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Tine Würtz
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    024167
  • Quick-nr.
    444271
  • Indrykningsdato
    03-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.