Region Syddanmark

Region Syddanmark

Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C

Afdelingslæger / overlæger til Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

Vi søger to nye speciallægekollegaer der er – eller er klar til at blive - eksperter indenfor for subspecialerne Lunge-, Hoved-hals-, Hud- eller Gastropatologi.

Begge stillinger indebærer daglig varetagelse af patologisk diagnostik inden for 1-2 af de nævnte områder. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige speciallæger på det/de respektive team(s) - og i nogen grad på tværs med afdelingens øvrige subspecialer, afhængigt af problemstilling.

Vi servicerer alle afdelinger på OUH og dækker flere Regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, eksempelvis tolkning og rådgivning vedrørende interstitielle lungesygdomme og hepatologiske sygdomme, ”særlig vanskelig og/eller sjælden oral histopatologisk diagnostik”, udredning af maligne børnetumorer samt foster-/ placentapatologi.

Som ansøger skal du være speciallæge i Patologisk anatomi og Cytologi. Bedømmelse af egnethed til stillingen vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de syv lægeroller (medicinsk ekspert, kommunikator, administration/leder, samarbejder, sundhedsfremmer, akademiker og professionel), dit CV samt - såfremt overlægestilling søges – din ledelseserfaring og anciennitet som speciallæge. Forhåndskendskab til de nævnte subspecialer, herunder varierende typer af cytologi og integreret diagnostik med molekylærbiologiske metoder, vil være en fordel.

Vores målsætning er, at de diagnostiske opgaver løftes på daglig basis med patienten i centrum. Dine ønsker om nødvendig efteruddannelse vil kunne efterkommes.

Som afdelingslæge vil stillingen indebære tiltagende selvstændig varetagelse af den daglige diagnostik, naturligvis med mulighed for daglig sparring med højt specialiserede kolleger og molekylærbiologer. Vi har forventning om, at du bidrager til at udvikle dit ansvarsområde og er klar på at varetage konferencer, ikke mindst i MDT-sammenhæng, samt indgå i kvalitetsudvikling og undervisningsaktiviteter, primært internt i afdelingen.

Som overlæge vil stillingen indebære en del af det daglige ansvar for diagnostikken i det/de respektive team(s) med klar forventning om fortsat udvikling og fokus på nye diagnostiske muligheder, således at Regionsfunktioner og Højt specialiserede funktioner kan varetages og udvikles fremadrettet. Engagement i udviklingen inden for de nævnte områder bør afspejles i deltagelse i nationale/internationale arbejdsgrupper samt en vis forskningsaktivitet.

Såfremt du søger overlægestilling, bedes vedhæftede skema ”Skema til lægefaglig bedømmelse ved ansættelse af overlæger” udfyldt og returneret med ansøgningen.

 

Afd. for Klinisk Patologi er en tværgående diagnostisk afdeling med specialet Patologisk anatomi og Cytologi. Afdelingen har Danmarks mest avancerede patologidiagnostik, som betyder integration af klassiske patologiteknikker med nyere metoder, som bl.a. inkluderer digital patologi, onkologisk cytogenetik, cytologi og flowcytometri. Afdelingen råder over de fleste diagnostiske modaliteter, inkl. et bredt udvalg af molekylærpatologisk platforme, herunder NGS. OUH og Region Syddanmark støtter aktivt udviklingen af molekylær patologi, således at vores diagnostik danner baggrund for eksperimental kræftbehandling til patienter.

Den nuværende lægestab består af 1 Cheflæge, 1 klinisk professor, 16 overlæger, 8 afdelingslæger og ca 10 uddannelseslæger i Intro- og Hoveduddannelsesforløb. Dertil kommer 7 molekylærbiologer, der er fast hjemhørende i afdelingen.

Afdelingen sætter et godt kollegialt samarbejde mellem ekspertområderne højt. Derudover er efteruddannelse af speciallæger et fokusområde for afdelingen. Speciallægerne dækker hinanden ved vakancer, og nye kolleger må være indstillet på, at deltage i afdelingens samlede drift på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger.

Uddannelseslægerne cirkulerer mellem afdelingens ekspertområder, typisk i perioder á tre måneder.

 

I alt har Afd. for Klinisk Patologi, OUH 150 ansatte (læger, bioanalytikere, molekylærbiologer, laboranter, lægesekretærer og kapelassistenter). Vi har et godt samarbejde med de øvrige tre patologiafdelinger i Region Syd, som digitaliseringen af patologien er gennemført i samarbejde med. Vi har således gnidningsfri og hurtig digital adgang til præparater og revisioner.

 

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Helle Bovin via e-mail helle.bovin@syd.dk.

Ved yderligere spørgsmål til stillingen kan Cheflæge Tina Green kontaktes via mail: tina.green@syd.dk eller telefon +45 6541 4891

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Tina Green
  • Adresse
    Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224258
  • Quick-nr.
    444372
  • Indrykningsdato
    06-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Tina Green
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    224258
  • Quick-nr.
    444372
  • Indrykningsdato
    06-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.