Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C

Lægevikar søges til velfungerende team på OUHs fertilitetsklinik

Har du interesse i gynækologi og obstetrik og har du lyst til at arbejde i en yderst velfungerende fertilitetsklinik? Ønsker du et job, hvor samarbejde og team-spirit er i højsædet? Har du hænderne og hovedet godt skruet på, og kan du holde mange bolde i luften samtidigt? Så har du nu mulighed for at søge et 6 måneders vikariat hos os.

Om os

På OUH ligger Region Syddanmarks offentlige fertilitetsklinik. Vi behandler ufrivilligt barnløse fra både vores egen region og fra hele Jylland grundet vores højspecialiserede funktioner. Klinikken har været i en rivende udvikling i de seneste år, hvor patientperspektivet og den faglige udvikling er i fokus. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og gode idéer er altid velkomne.

I vores klinik sætter vi både patienterne og medarbejderne højt. Vi tror på det gode samarbejde og på, at der skal være work-life-balance for, at man kan yde sit optimale. Vi er en travl og effektiv klinik, men her er højt til loftet. Dagligdagen er præget af højt humør og tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer, sygeplejersker og bioanalytikere.

Hos os får du mulighed for at nørde helt ned i detaljerne men også for at videreudvikle dig.

Som højtspecialiserede funktioner har vi svær mandlig infertilitet (andrologi), behandling af patienter med HIV eller hepatitis og fertilitetsbevaring af patienter med benigne eller maligne lidelser.

Klinikken ledes af en laboratorieleder, en oversygeplejerske og en ledende overlæge og hører organisatorisk under Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Lægestaben består af 6 speciallæger, heraf en professor. Det øvrige personale bestående af bioanalytikere, sekretærer og sygeplejersker rummer 20 personer.

Om dig

Vi ønsker en reservelæge, der er samarbejdsvillig, arbejdsom og videbegærlig. Du har lyst til at stifte bekendtskab med reproduktionsmedicin og kan du lide at arbejde med en meget aktiv patientgruppe, der ofte er meget opsøgende og ønsker stor medinddragelse i deres behandling. Du trives med etiske dilemmaer og med nogen gange at træffe svære beslutninger. Det er vigtig, at du har et godt humør og har lyst til at bidrage konstruktivt i hverdagens opgaveløsninger

Kvalifikationskrav

Du skal gerne have kendskab til -  og ideelt en have haft en introduktionsstilling indenfor gyn.obs.specialet.

Du vil indgå i lægeteamet og have dagtidsarbejde.

Ansættelse 1. april-1.oktober 2023.

Yderligere information fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Tanvig 28554939 eller cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo 21153404.

Ansøgningsfrist fredag den 24. februar 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Line Thorn
  • Adresse
    Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224308
  • Quick-nr.
    444569
  • Indrykningsdato
    08-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 23, Indgang 55, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Line Thorn
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    224308
  • Quick-nr.
    444569
  • Indrykningsdato
    08-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job