Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup

Sygeplejerske til nyt nattevagtsteam på Akutklinikken Gentofte

Finder du glæde i at have faste nattevagter eller passer det bare bedst ind i dit privat- og arbejdsliv? Hvis ja, så har vi alletiders mulighed til dig! Vi søger nemlig to erfarne sygeplejersker til vores faste nattevagtsteam i ulige uger på Gentofte Akutklinik.

Du vil få din daglige gang på første sal i Akutklinikken på Gentofte Hospital, hvor vores 26 medarbejdere udgør et velfungerende og sammenspillet team med et godt arbejdsmiljø og høj faglighed i fokus. Vi har både nye og erfarne sygeplejersker, og afsnittet er kendetegnet ved, at vi holder sammen og hjælper hinanden.

Udover dig/jer, rekrutterer vi også en dygtig SSA, som kommer til at indgå fast i teamet.

Teamet skal bidrage til, at akutte og kritisk syge patienter, indenfor det medicinske speciale, modtager sygepleje af højeste faglige kvalitet i nattetimerne på vores Akutklinik, og dette gør sig gældende både i modtagelsen, udredningen og behandlingen.

Hvad er dine arbejdsopgaver?

Vurdering og triagering:

Vores patienter bringes ind via 1813 og 112, og vi er derfor de første, som patienten møder i sit forløb. Det betyder, at du skal stå for den indledende vurdering, triagering og prøvetagning af patienter og fastslå, hvor akut eller kritisk patientens tilstand er. I nogle tilfælde skal du opstarte initialbehandling efter delegeret ordinationsret.

Intermediære patienter:

Afsnittet har to medicinske intermediære pladser, som er beregnet til særligt observationskrævende patienter – det kan fx være patienter med sepsis, diabetisk ketoacidose, forgiftninger eller den respiratoriske patient med behov for high flow eller CPAP-behandling.

Du kommer til at varetage funktionen som IMA-sygeplejerske, efter du har gennemgået vores lokale introduktionsprogram og deltaget på en udviklingsdag på hospitalets intensiv afdeling.

 
Hvad forventer vi af dig, hvis du gerne vil være en del af vores nye nattevagtsteam?
 

Vi søger to nye kollegaer, som sammen kan fastholde og udvikle den høje faglige kvalitet i sygeplejen til den akutte patient, og som mener, at god sygepleje er lige så vigtigt om natten, som det er i dag- og aftentimer.

  • Du er ambitiøs, og du ønsker at dygtiggøre dig som sygeplejerske, og du har et ønske om at bidrage til, at afdelingen fortsat leverer en høj sygeplejefaglig kvalitet til vores akutte patienter igennem hele deres forløb hos os – vores patienter ligger i gennemsnit ca. 6 timer på afdelingen.
  • Du bevarer overblikket, når den akutte situation opstår om natten, og du forholder dig roligt i tilspidsede situationer, ligesom du udviser overblik i travle perioder.  
  • Du er samarbejdsvillig, fordi vi altid løfter i flok. Vi arbejder tæt sammen med både vores nærmeste kolleger i afdelingen og i det tværfaglige samarbejde med de medicinske læger, som altid er til rådighed – også om natten. Du værdsætter derfor et godt tværfagligt samarbejde og i den forbindelse også en tæt tværfaglig sparring.

Hvis du har erfaring fra et medicinsk speciale eller akutmodtagelse vil det selvfølgelig være en fordel, men det er ikke et krav.
 

Hvorfor skal du vælge os?  

Oplæring og Udvikling til den enkelte

Vi sørger først og fremmest for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver i Akutklinikken. Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb, der strækker sig over 1 år samt tjenestetidsplanlagt undervisning og mulighed for uddannelse.

Vi har karrieremuligheder i afdelingen og i samarbejde med dig, tilrettelægger vi en individuel karrierevej ud fra interesseområder og ønsker, så din udvikling ikke går i stå.   

Det er plejepersonalet, der står ude i front, og vi er nysgerrige på jeres erfaringer og forslag til ændringer, så vi er altid lydhøre over for forslag til forbedringer/optimeringer.

Ansættelsesvilkår  

Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling som nattevagt på 28 timer pr. uge - 7/7 med vagt i ulige uger. For at sikre din oplæring og udvikling, må du påregne dagvagter efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.  

Send os din ansøgning senest onsdag den 19/3 via linket. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du lyst til at høre mere, eller at besøge os?  

Så har du lyst til at høre mere om så ring eller skriv til oversygeplejerske Anitha Uldall telefon 2311 4735 eller anitha.uldall@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Anitha Uldall
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247540
  • Quick-nr.
    444576
  • Indrykningsdato
    08-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Anitha Uldall
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247540
  • Quick-nr.
    444576
  • Indrykningsdato
    08-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hey – se lige her! Du er den sygeplejerske som skal starte hos os på sengeafsnit 2, afdeling for led og knoglekirurgi.

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
28-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du arbejde med de mest akutte opkald i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden?

Den Præhospitale Virksomhed  |  Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
08-04-2026

Ansøgningsfrist
23-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Skadeambulatoriet – Ortopædkirurgisk Afdeling

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til nattevagter på akutafsnit, Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
14-04-2026