Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup

Projektsygeplejerske/bioanalytiker søges til fuldtidsstilling i nyopstartet forskningsprojekt til belysning af en specifik tarmbakteries virkninger på stofskiftet

Vi søger en projektsygeplejerske eller bioanalytiker til at assistere med et nyopstartet forskningsprojekt ved Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital. I projektet undersøger vi i et lodtrækningsforsøg virkningerne af en specifik og naturligt forekommende tarmbakterie ruminococcus på raske menneskers stofskifte.

Jobbeskrivelse
Som sygeplejerske eller bioanalytiker i projektet vil du i samarbejde med den forsøgsansvarlige læge stå for alle praktiske og administrative aspekter af at rekruttere og kvalificere deltagere til forsøget samt gennemførelsen af selve de kliniske afprøvninger. I den forbindelse forventes der er udtalt grad af selvstændighed, lyst til at lære nyt og evne til at bevare overblikket. Der kan mange bolde i luften i visse perioder i løbet af en forsøgsdag

Selve forsøget består af to 6-timers forsøgsdage, hvor deltageren undervejs får udtaget en række blodprøver og gennemgår forskellige test. Ved forsøgsdagens start gives enten en dosis af en naturligt forekommende tarmbakterie eller en dosis placebo gennem en sonde, der via næsen er placeret i tovfingertarmen. Det vil være første gang, at man laver forsøg i mennesker med netop denne type tarmbakterie.

Dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i at:

  • Koordinere aftaler
  • Klargøre apparatur og blodprøveglas
  • Modtage forsøgsdeltagerne og få dem til at føle sig velkomne, afslappede og godt tilpas
  • Anlægge perifert venekateter og tage blodprøver herfra
  • Håndtere termisk kamera til måling af temperatur over nøglebenet
  • Håndtere måling af hvilestofskifte via indirekte kalorimetri
  • Måle blodsukker

Relevant oplæring vil finde sted i afdelingen, men har du allerede kompetencer inden for anlæggelse af duodenalsonder og håndtering af de nævnte apparater vil det være et plus.

Udover den forsøgsansvarlige læge vil du også komme til at samarbejde med afdelingens bioanalytiker og to studentermedhjælpere omkring håndteringen af de blodprøver, som udtages under forsøgsdagene. 

Hvem er vi?
I projektet er vi en lille engageret forskergruppe bestående af fem læger og to bioinformatikere, som er forankret i Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet samt Gentofte Hospital.

Men selve den kliniske afvikling af forsøget kommer til at foregå på Center for Klinisk Metabolisk Forskning, Gentofte Hospital, som er en forskningsafdeling med en stor produktion af internationalt anerkendt videnskabeligt arbejde. Afdelingen tæller ca. 35 ansatte med to professorer, en række ph.d.-studerende og medicinstuderende, fire projektsygeplejersker, en bioanalytiker, en forskningssekretær og to faste studentermedhjælpere. På afdelingen gennemføres flere forskellige kliniske forsøg sideløbende. 

Vi er en meget dynamisk afdeling med både højt fagligt og socialt niveau. Vi har faste fredagsoplæg med fælles morgenmad en gang om ugen og et godt udvalg af diverse sociale arrangementer i årets løb

Hvem søger vi
Vi søger en kompetent og erfaren projektsygeplejerske eller -bioanalytiker, som har lyst til og mod på at være med til at gennemføre dette first-in-man projekt med tarmbakterier. Forskningserfaring og kendskab til GCP vil være en fordel, men er ikke et krav. Ligeledes vil erfaring med sondeanlæggelse være et plus i ansøgningen. Vi forventer, at du kan tage blodprøver og også gerne lægge perifert venekateter samt at du er god til at holde fokus og bevare overblikket.

Løn og arbejdstider
Stillingen er en fuldtidsstilling projektansættelse fra 1. marts eller 1. april og 6 måneder frem med eventuel mulighed for forlængelse yderligere tre måneder. Stillingen tillader derfor, at ansøger evt. kan tage orlov fra nuværende stilling.

Lønnen følger gældende overenskomst med Region Hovedstaden samt lokalt aftalt tillæg og stillingen er som udgangspunkt vagtfri. Der kan dog i nogle tilfælde forekomme arbejdstid udover almindelig dagtid (kl. 8-16), hvor der forventes en vis fleksibilitet, men dette vil i høj grad kunne planlægges lokalt i projektteamet.

Kontakt
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til stillingen eller projektet, er du velkommen til at kontakte Joachim Gæde, forsøgsansvarlig læge og Ph.D.-studerende, E-mail: joachim.gaede.01@regionh.dk, Tlf: 28 57 90 55.

Ansøgningsfrist d. 28/2 2023.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Joachim Gæde
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247618
  • Quick-nr.
    444669
  • Indrykningsdato
    10-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Joachim Gæde
  • Stillingstyper
    Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    247618
  • Quick-nr.
    444669
  • Indrykningsdato
    10-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job