Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge i radiologi med fokus på thoraxradiologi, Afdelingen for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet

Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet er en spændende og dynamisk afdeling, der udfører billeddiagnostik og intervention for alle specialer på Rigshospitalet. Vi har et tæt samarbejde med hospitalets afdelinger – både gennem daglige konferencer og MDT-konferencer. Vi udfører billeddiagnostik inden for alle modaliteter - konventionel radiologi, snitbilleddiagnostik med ultralyd, MR- og CT-scanning samt intervention, bl.a. karintervention inden for cerebrale-, centrale- og perifere kar. Stillingen er til besættelse fra 1. juni 2023.

Afdelingen har både lokal- og landsdelsfunktion, og dermed modtager vi patienter fra hele landet, inklusive Grønland og Færøerne, hvilket er med til at give en stor og spændende bredde inden for de patienter og undersøgelser vi udfører på afdelingen. Et større forskningsmiljø er integreret i afdelingen med 3 professorer, Ph.d.-studerende og postdocs.

På afdelingen udføres både akutte og elektive undersøgelserne samt flere højt specialiserede undersøgelser. På Blegdamsvejmatriklen er en stor del af patienterne onkologiske patienter i udredning og kontrolforløb for kræftsygdom. Udover onkoradiologi varetages undersøgelser i thorax-, abdominal- og uroradiologi samt børneradiologi. Der er desuden en stor organtransplantationsaktivitet på Rigshospitalet.

Rigshospitalet har stort set alle specialer repræsenteret, samt et Level 1 traumecenter, der modtager patienter fra Sjælland og Bornholm.

Afdelingen for Røntgen og Skanning er beliggende på to matrikler - Rigshospital Glostrup og Rigshospital Blegdamsvej. Den opslåede stilling som overlæge er tilknyttet thoracoabdominalsektoren på Blegdamsvej.

Arbejdsopgaver
Som speciallæge i thorax-teamet indgår man i team med to overlæger og en afdelingslæge. Thorax-teamet varetager den thoraxradiologiske specialfunktion på Rigshospitalet, herunder afholdelse af konferencer med thoraxkirurgerne og intensivafdelingen samt flere MDT-konferencer. Der er bl.a. fokus på de thoraxkirurgiske patienter, hjerte-lunge transplanterede, emfysem- og thymompatienter samt patienter med pulmonal hypertension. Teamet udfører derudover de CT-vejledte biopsier i thorax. Med start i januar 2023, er der foretaget udvidelse af Rigshospitalets lungemedicinske udredning, med udredning og kontrol af interstitiel lungesygdomme.

Vi søger en speciallæge, der vil varetage udvidelsen af ILS funktionen på RH, i tæt samarbejde med de øvrige læger i thorax-teamet. Det vil i høj grad være muligt at sætte sit præg på udviklingen af teamet og arbejdsopgaverne. Der er mulighed for deltagelse i forskningsprojekter efter interesse. Oplæring vil naturligvis kunne påregnes, men et vist grundkendskab til lungelidelser og HRCT-skanning vil klart være en fordel.

Afdelingen for Røntgen og Skanning har mange uddannelseslæger tilknyttet, som man gennem det daglige arbejde kommer til at deltage i undervisning og uddannelsen af.

Vagt 
Stillingen er vagtfri.

Kvalifikationer
Stillingerne ønskes besat med speciallæge i radiologi, med kendskab til moderne billeddiagnostik. En specifik funktionsbeskrivelse og udviklingsplan vil blive udarbejdet ved ansættelsen, afhængig af kompetencer og ønsker samt ved de årlige MUS- samtaler. 

Løn- og ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten for overlæger indgået mellem Foreningen af speciallæger og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Ansættelsen sker i Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre på Afdeling for Røntgen og Skanning, Blegdamsvej matrikel, Thorakoabdominal sektor. 

Reference
Stillingen refererer til den cheflæge og i det daglige arbejde til den daglige driftsansvarlige overlæge.  

Yderligere information
Yderligere information om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til cheflæge Martin Lundsgaard Hansen, på telefon: +45 35 45 61 09 eller e-mail: martin.lundsgaard.hansen@regionh.dk. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted.  

Ansøgning
Ansøger bedes fremsende motiveret ansøgning og i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller samt vedhæfte evt. speciallægeautorisation og CV senest d. 6. marts 2023.

Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. 

Centrets 37 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 500 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.
Centret rummer Afdeling for Røntgen og Skanning, Klinisk Biokemisk Afdeling, Patologiafdelingen, Klinisk Immunologisk Afdeling (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Genomisk Medicin, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Martin Lundsgaard Hansen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    247642
  • Quick-nr.
    444731
  • Indrykningsdato
    13-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Martin Lundsgaard Hansen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2023
  • Regionens jobnr.
    247642
  • Quick-nr.
    444731
  • Indrykningsdato
    13-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    06-03-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job