Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til Psykiatrisk afdeling i Grønland

Er du vores nye sygeplejerske? Psykiatrisk afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital søger sygeplejerske til fast stilling.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2023 eller efter nærmere aftale

Er du interesseret i aktivt at deltage i de udviklings- og omstillingsprocesser, der er i gang i psykiatrien i Grønland?
Vil du noget med din sygepleje og har du lyst til i samarbejde med afdelingssygeplejersken om at være kulturbærer og udvikler af afdelingens sygepleje, så har du chancen nu for at være en del af teamet ved at søge job som sygeplejerske på psykiatrisk sengeafdeling i Nuuk.

Om afdelingen

Afdeling A1 er en del af psykiatrisk område i Nuuk. Vi har plads til 12 patienter med alvorlig psykiske lidelser, heraf 3 patienter i et skærmet afsnit. Psykiatrisk afdeling ledes dagligt af en afdelingssygeplejerske. Vi er et team bestående af sygeplejersker, psykiatri- og sundhedsassistenter samt pædagoger. Vi anser det tværfaglige samarbejde væsentligt og nødvendigt. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper, jeg støttende sygepleje, deeskalerende tilgang samt sygeplejedokumentation i det elektroniske patientjournalsystem Cosmic.

Overordnet set består psykiatrisk område af et ambulatorie for børn, unge og voksne, der er i udredning, har brug for behandlingsopfølgning eller har et psykoterapeutisk forløb med psykiater og psykologer. Rundt i de grønlandske sundhedsregioner er der en tilhørende distriktspsykiatri såvel som i Nuuk. Afdeling A1 modtager både akutte og elektive patienter fra alle regioner i Grønland og behandler alle former for sindslidelser. Der arbejdes på afdelingen ud fra en miljøterapeutisk tilgang til patientbehandlingen hvor kontaktpersonordning og jeg-støttende sygepleje, psykoedukation, relationer og netværk er grundlaget for god psykiatrisk sygepleje. Vi lægger vægt på arbejdsmiljø og sikkerhed. Ligesom vi har fokus på nedbringelse af tvang. 

Ønskede faglige kvalifikationer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Har interesse for psykiatrisk sygepleje
  • Er kvalitetsbevidst og engageret
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at lære fra sig
  • Er god til at skabe relation og bevidst om sin kommunikation
  • Er medspiller i forhold til gode arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • Introduktion, gode kolleger og et godt arbejdsmiljø i konstant udvikling
  • Et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. undervisning supervision og refleksion
  • Et særligt tilrettelagt udviklings forløb for dig hvis du er ny i psykiatrien
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening
  • Kurser samt muligheder for efter - og videreuddannelser for fastansatte

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. maj 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 27. marts 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske, Ann Birkekær Kjeldsen, på tlf. (+299) 547516 eller på e-mail: abkj@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    23-94
  • Quick-nr.
    444788
  • Indrykningsdato
    13-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    23-94
  • Quick-nr.
    444788
  • Indrykningsdato
    13-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.