Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Psykiatrisk afdeling søger sygeplejersker til delestilling i sommeren og efteråret 2023
Er du eventyrlysten, og har en interesse i at opleve den smukke grønlandske natur og kultur, samtidig med at du arbejder på Grønlands eneste psykiatriske afdeling, så har du muligheden nu.
Er du sygeplejerske med erfaring indenfor eller specialuddannelse i psykiatri og kan du svare ja til det meste af nedenstående:
- Kan du lide akut psykiatri?
- Kan du lide at arbejde med lange og sammenhængende patientforløb?
- Kan du lide at bruge din faglighed?
- Kan du være med til at understøtte struktur og medvirke til faglig udvikling?
- Vil du være én ud af 3 som dækker et årsværk (kender du tre andre, så tag dem med)?
- Er du til store naturoplevelser?
Så kan psykiatrisk afdeling i Nuuk måske være noget for dig.
Psykiatrien i Grønland
Psykiatrisk område består af en afdeling, en terapi, en ambulatoriefunktion som er målrettet børn, unge og voksne i ambulante forløb med psykiater og psykologer. Der er en distriktspsykiatri, som er fordelt rundt på de Grønlandske sundhedsregioner. Fra Regionerne modtager afdelingen de akutte såvel som elektive patienter, og behandler alle former for sindslidelser.
Vi har plads til 12 patienter med alvorlig psykiske lidelser, her af 3 patienter i et skærmet afsnit. Psykiatrisk afdeling ledes dagligt af en afdelingssygeplejerske. Der er der ansat omkring 22 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, psykiatri- og sundhedsassistenter samt pædagoger. I afdelingen arbejder vi med udvikling af kontaktpersonsordning, relationer og netværk, miljøterapi, og psykoedukation.
Psykiatrisk afdeling ønsker at indgå aftaler med sygeplejersker, som kunne ønske sig at indgå i en rotationsordning på 4 måneder, så man samlet dækker en fuldtidsstilling. Der lige nu følgende perioder ledige:
Maj, Juni, Juli, August
Oktober, November, December
Vi tilbyder:
- Introduktion og medinddragelse i udvikling af psykiatrisk sygepleje
- Et innovativt og aktivt fagligt miljø
- Fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
- Medlemskab af en aktiv personaleforening
- Supervision
Vi søger dig der er:
- Uddannet og autoriseret sygeplejerske
- Har interesse for psykiatrien, gerne psykiatrisk erfaring og gerne specialuddannelse
- Er kvalitetsbevidst og engageret
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Har forudsætninger for at skabe god patient kontakt, gode samarbejdsevner og lyst til at lære fra sig
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: Flere ledige perioder
- Maj
- Juni
- Juli
- August
- Oktober
- November
- December
Ansøgningsfrist: 27. marts 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske, Ann Birkekær Kjeldsen, telefon: (+299) 547516, e-mail: abkj@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
23-96 - Quick-nr.
444792 - Indrykningsdato
13-02-2023 -
Ansøgningsfrist
27-03-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
23-96 - Quick-nr.
444792 - Indrykningsdato
13-02-2023 -
Ansøgningsfrist
27-03-2023 (udløbet)