Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Er du uddannet ergoterapeut, og er du på jagt efter en spændende stilling på Psykiatrisk Afdeling Odense? Så læs videre her
Da en af vore ergoterapeuter har søgt nye græsgange, søger vi en ny kollega til en stilling som ergoterapeut på 37 timer. Stillingen vil på nuværende tidspunkt være tilknyttet voksen – døgnpsykiatri på P40 og P50. Arbejdstiderne er primært i dagtimerne, med en enkelt aftenvagt pr. uge til kl. 20.00 og en weekendvagt hver 8 uge.
Om Psykiatrisk Afdeling Odense
Døgnpsykiatrien er normeret til 96 pladser, hvor afdelingerne er specialiserede i følgende sektorer: Skizofreni, affektive lidelser, personlighedstilstande, gerontopsykiatri, spiseforstyrrelser samt akutpsykiatri. Psykiatrisk Afdeling Odense er universitetsafdeling, hvorfor der i afdelingen vil være forskningsprojekter, som ansatte skal bidrage til.
Om de to afsnit
P40Ø/V (P40) er 2 integrerede afsnit med 7 åbne pladser og 4 lukkede pladser i hvert afsnit. De 4 lukkede pladser på P40V er 4 intensive pladser, hvor plejen er særlig intensiv på både læge-, sygeplejerske- og terapeutsiden. Dette giver mulighed for en særlig indsats for de 4 mest forpinte patienter i afdelingen, med hvilket vi har haft en særdeles stor succes. P40 har akut modtagefunktion og modtager patienter inden for alle diagnoseområder i alderen 20–100 år.
Afsnit P40 bemandes af en personalegruppe med 1 afdelingssygeplejerske, 1 stedfortræder og 1 overlæge. Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består, ud over vores læger, af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, 2 pædagoger, 3 ergoterapeuter, 1 peer medarbejder, 1 socialrådgiver samt 1 psykolog.
P50Ø/V er et akut døgnafsnit med speciale i spiseforstyrrelser og skizofreni. Afsnittet er et integreret psykiatrisk sengeafsnit med plads til 24 patienter. Heraf er 11 åbne sengepladser, 4 lukkede sengepladser, 6 sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser og 3 sengepladser til patienter i patientstyrede senge.
Der arbejdes i 2 teams; et alment team og et team for spiseforstyrrelser. Det betyder, at der arbejdes med både korte intensive forløb med udredning i fokus, og de lange forløb, hvor det er muligt at arbejde helhedsorienteret og recoveryorienteret. Du vil fortrinsvis blive tilknyttet teamet for spiseforstyrrelser men skal også gå i lukket afsnit, hvor der skal støttes op omkring patienterne med beroligende metoder.
Beskrivelse af stillingen
Stillingen er til besættelse i ergo- fysioterapiteamet, hvor der er ansat 3 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter og 1 spirerkonsulent til udvikling af det grønne område i samarbejde med patienter og personale.
Vi har i teamet fokus på, at psykiatrisk ergoterapi indgår som en meningsfuld del af patientens samlede behandlingsplan og er med til at optimere patientens funktionsniveau og reducere negative symptomer.
Undersøgelsen og behandlingen sigter mod, at patienten med støtte eller selvstændigt kan tilegne sig mestringsstrategier, som kan være med til at nedbringe/forebygge anvendelsen af tvang og uhensigtsmæssig adfærd samt støtte op om en sundhedsfremmende livsstil.
Du vil komme til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med både de kolleger, du deler faglighed med, og de kolleger, der er i afdelingerne.
Vi søger dig, hvis du er en engageret og selvstændig ergoterapeut, som:
- Har erfaring med psykiatrisk ergoterapi eller psykisk sårbare borgere
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Gerne må have en bred faglig erfaring med sig, da vi ofte møder meget forskelligartede problematikker af såvel somatisk som psykiatrisk karakter
- Har mod på at sætte ergoterapi på dagsordenen og være vedholdende i det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten
- Kan være fleksibel i forhold til at igangsætte relevant intervention hurtigt ved akutte og korte indlæggelser
- Har flair for at etablere relation og samarbejde med patienten
- Trives med at være opsøgende over for patienterne og arbejde intensivt med deres motivation
- Kan håndtere til tider opkørte situationer og patienter i affekt
- Har viden om sanseintegration og kendskab til ASP samt beroligende metoder
- Har erfaring eller viden om ergoterapeutfaglige funktionsvurderinger
- Har kendskab til kognitiv behandling
- Kan være følgeterapeut for ergoterapeutstuderende fra UCL
Vi kan tilbyde dig:
- Engagerede, positive og erfarne kollegaer, som tilgår arbejdet med godt humør
- Stor frihed under ansvar
- Indflydelse på fortsat at udvikle teamet opgaver inde for det terapeutiske område
- Supervision i afdelingen
- Mono- og tværfaglig sparring i hverdagen
- En god introduktion, hvor du får lov at være ny i jobbet
- Mulighed for at deltage i relevante kurser
Hvis du har spørgsmål
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ergoterapeut Nis Bakfeldt Schmidt 9944 9180 eller ergoterapeut Helle Olesen 2774 5806.
Har du spørgsmål af ledelsesmæssig karakter træffes funktionsleder Gerda Olander Andersen først den 7. marts 2023 på grund af ferie.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse fra den 1. april 2023. Du er omfattet af de løn- og ansættelsesvilkår, der er beskrevet i overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter.
Ansøgningsfristen er den 6. marts 2023 og ansættelsessamtaler foregår den 13. og 14. marts 2023.
Der gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet straffeattest.
Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri matrikel.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense -
Kontaktperson
Marlene Petersen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
224403 - Quick-nr.
444946 - Indrykningsdato
16-02-2023 -
Ansøgningsfrist
06-03-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Marlene Petersen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2023 - Regionens jobnr.
224403 - Quick-nr.
444946 - Indrykningsdato
16-02-2023 -
Ansøgningsfrist
06-03-2023 (udløbet)