Region Nordjylland

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital er i rivende udvikling og søger afdelingslæge til Ambulatorium for ADHD.

Vil du være med til at udvikle Danmarks bedste børne- og ungdomspsykiatri, hvor fokus er på opgaven omkring børn, unge og deres familier? Vores ambition er, at vi, i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis, vil arbejde for at give den rette indsats på rette tidspunkt - dette ved at skabe gode overgange og meningsfulde indsatser på tværs.

Vi vægter faglighed højt, ligesom vi vægter en kliniknær forskning, og vi har aktuelt flere forskningstiltag i gang. Vi vægter ligeledes, at man som speciallæge udvikler sig indenfor et eller flere interesseområder, som klinisk også er afstemt med den fremtidige indsats, vi ønsker at give. Det kan eksempelvis være en terapeutisk uddannelse, indenfor ledelse eller i uddannelsesøjemed med fokus på de uddannelsesmæssige forhold. Vi vægter, at vi på sigt udvikler en børne- og ungdomspsykiatri, hvor indsatsen er meningsfuld, også for familierne.

Vi ønsker af dig, at du har følgende kompetencer/interesser/personlige evner:
  • Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Er nysgerrig og aldrig ophører med at stille spørgsmål til fælles læring og udvikling for alle
  • Fagligt engageret, selvstændig og med gode samarbejdsevner med en tilpas portion ydmyghed
  • Udviklingsorienteret og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med vejledning, undervisning, rådgivning, forældresamarbejde og gerne finder det tværsektorielle arbejde både interessant og nødvendigt
  • Ved at du er en del af en politisk styret organisation, hvor drift, forskning og uddannelse er tre kerneområder, og at du kan arbejde såvel med driftsopgaver, sikre god uddannelse for uddannelseslæger og bidrage/motivere til, at vores afdeling laver meningsfuld og kliniknær forskning
Og hvad kan vi så tilbyde dig:
  • Gode kolleger
  • Meningsfuldhed og faglighed er nøglebegreber i dagligdagen
  • En afdeling, der vægter fagligheden højt – både i udredningen og i behandlingen
  • En lille region, hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
  • En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Nordjylland består af et dag-/døgnafsnit og tre ambulatorier: Ambulatorium for ADHD, Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri og Ambulatorium for Spiseforstyrrelser. Vores fælles fokus er på faglighed, det gode patientforløb, et tæt tværsektorielt samarbejde og ikke mindst øget patientinddragelse/-involvering. Vi har et aktivt og engageret ungepeerboard og har lige ansat to forældrepeers/pårørendepeers i vores sengeafsnit.

Stillingen er i Ambulatorium for ADHD, hvilket er det primære ambulatorium til at varetage udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med ADHD/ADD og komorbide lidelser som tilknytningsforstyrrelser, autisme, adfærdsforstyrrelse og tics/Tourettes Syndrom på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau.

Lidt om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling generelt:
Afdelingen er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland, hvor der pr. 1. januar 2023 trådte en ny organiseringsmodel i kraft, som blandt andet skal sikre bedre mulighed for at understøtte den patientnære ledelse. Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.

Fremtidens børne- og ungdomspsykiatriske afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primær sektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til det rette barn, at det gives af den rette faglighed og på rette tidspunkt, uanset om indsatsen primært sker i primær sektor eller hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører rundt om familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.   

Børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Du vil skulle varetage almindelig vagtfunktion i dagtid på hverdage.

Kan du nikke til ovenstående, og har du lyst til at komme med ombord i en visionær afdeling, så send en motiveret ansøgning vedlagt relevante bilag – og husk de 7 lægeroller 😊
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Linda Hardisty Bramsen enten på mail: l.bramsen@rn.dk eller på mobil: 2339 3228.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Ansættelsen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, som er ledig til besættelse pr. 1. maj 2023 eller snarest herefter.

Ansøgningsfristen er torsdag den 23. februar 2023, kl. 23.59., og samtaler forventes afholdt tirsdag den 28. februar 2023.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Linda Hardisty Bramsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17611
  • Quick-nr.
    444981
  • Indrykningsdato
    16-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Linda Hardisty Bramsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    17611
  • Quick-nr.
    444981
  • Indrykningsdato
    16-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    23-02-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job