Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske til Dermatologiområdet med landsdækkende undervisningsansvar

Vi tilbyder:

En vagtfri stilling med specialetillæg.

Du tilbydes et spændende, alsidigt job, hvor du får mulighed for at udvikle dig, få ansvar, og hvor du kan koncentrere dig om dermatologi som fagområde.

Vi tilbyder et job på en arbejdsplads med høj anciennitet, godt kollegialt sammenhold, at være en del af et hold der hele tiden udvikler sig.

Der er samarbejde med sygehuse, læger og sygeplejersker over hele landet, samt forskellige dermatologiske afdelinger og speciallægeklinikker i Danmark, og ikke 2 dage bliver ens.

Du oplæres løbende, og i samråd med teamet. Du forventes at kunne arbejde selvstændigt hen ad vejen, og har derfor rig mulighed for at påvirke dine arbejdsdage.

Dronning Ingrids Sundhedscenter er tilknyttet en aktiv personaleforening på Dronning Ingrids Hospital med mulighed for at deltage i vandreture, sejlture, motion og kollegialt samvær på mange planer.

Der er travlt, så det kræver omstillingsparathed af dig. Til gengæld kan du opbygge erfaring, koncentrere dig om ét felt, og tilrettelægge mange arbejdstimer selv.

Vi søger dig, der:

  • Er selvstændig, har drive, er udadvendt og god til at formidle
  • Er dobbeltsproget dansk / grønlandsk i tale og formulering
  • Er innovativ og kommunikerende
  • Er team-menneske med individuelle træk

Dronning Ingrids Sundhedscenter udvider sine dermatologiske funktioner og søger i den forbindelse en fast sygeplejerske hvis område bliver dermatologien i Grønland.

Det bliver en todelt stilling; dels som dermatologisk sygeplejerske på Dronning Ingrids Sundhedscenter, dels som en del af en kommende børne Eksemskole.

Du skal altså have lyst til at undervise, og du skal altså kunne tale med børnefamilier, plejepersonale, pædagoger og andre i hele landet, og samtidig kunne opsamle viden og rapportere den videre.

I stillingen vil indgå oplæring, og undervisning i bl.a. specifikke hudlidelser, betjening af div. apparatur, patientopfølgning, receptfornyelser, koordinering og undervisning i atopisk eksem, også kaldet børneeksem.

Du bliver områdeansvarlig sygeplejerske, og refererer direkte til den ansvarlige speciallæge for Dermatologien i Grønland.

Du kan forvente meget rejseaktivitet i forbindelse med folkeoplysning- og undervisning i atopisk eksem. Vi opretter en landsdækkende EksemSkole for børn, i en pilotprojektfase.

Landet rundt skal forældre, pædagoger og andet personale undervises i, hvordan man behandler og forebygger eksem udbrud hos børn og unge.

Dette arbejde bliver du en integreret del af, og du skal kunne undervise i kurser der skabes i samarbejde med dig.
EksemSkole projektet er skabt i samarbejde med fonde fra Danmark, og der skal derfor evalueres på indsatsen løbende, på kursusmaterialet, og du forventes at indgå i et team med speciallægen, en projektleder og en tolk.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. maj 2023

Ansøgningsfrist: 20. marts 2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Yderligere information om stillingen kan indhentes ved Speciallæge i Almen Medicin Lone S. Hove på tlf. (+299) 381201 eller på e-mail: lsth@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    23-112
  • Quick-nr.
    445044
  • Indrykningsdato
    17-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2023
  • Regionens jobnr.
    23-112
  • Quick-nr.
    445044
  • Indrykningsdato
    17-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.