Region Nordjylland

Neurorehabilitering: Stab

Nørregade 77, 9700 Brønderslev

Neuroenhed Nord søger ergoterapeut

Neuroenhed Nord søger ergoterapeut.

Brænder du for at specialisere dig i hjerneskaderehabilitering, så er det dig vi søger!                          
Vi søger en ergoterapeut til Neuroenhed Nord med tiltrædelse pr. 1/4 – 2023 eller snarest derefter. Der er tale om en stilling på fuld tid. Der arbejdes i dagvagt alle hverdage samt lørdagsvagt hver 7. eller 10. lørdag.

Neuroenhed Nord er en del af Region Nordjyllands tilbud om hospitalsbaseret rehabilitering til voksne patienter med erhvervet hjerneskade. Enheden har 2 tjenestesteder – Frederikshavn og Brønderslev. Som ansat vil du i praksis gøre tjeneste på det ene af de 2 tjenestesteder i en længere periode. Aktuelt er Frederikshavn tjenestested som start for ansættelsen.  
Alle patienter er visiteret fra RVN (den fælles regionale visitation for Neurorehabilitering, hjemmehørende på 6 Ø AUH). Alle patienter er voksne der har erhvervet sig hjerneskade efter blodprop, blødning eller traume i hjernen.

Læs mere på vores hjemmeside: https://rhnordjylland.rn.dk/neurorehabilitering

De ergoterapeutfaglige fokusområder i specialet er varierende og omhandler udover rehabiliterende tilgang bl.a. neurofaglige indsatser på krops- og aktivitetsniveau, herunder I- og P-ADL-træning, dysfagi, samt opgaver i forbindelse med ofte komplekse kognitive følgetilstande. Indsatserne sker såvel individuelt som på hold. Indeholdt i arbejdet er der pædagogiske og relationelle udfordringer f.eks. i forhold til patienternes kognitive problemstillinger, et område hvor kommunikative kompetence er vigtig, og hvor ergoterapeuten arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper i teamet. Arbejdet med patient og pårørendes krise samt mestringsstrategier er ligeledes vigtige områder, der kræver opmærksomhed.

Som ergoterapeut er dit bidrag at undersøge, potentialevurdere, rehabilitere samt sikre god sammenhæng til den videre kommunale rehabilitering. I praksis betyder det ud over deltagelse i konferencer, den tværfaglige udarbejdelse af genoptræningsplaner, afholdelse af samtaler om mål og plan, mv. at ergoterapeuten bruger meget af sin tid sammen med patienten.

Arbejdet omkring patienterne er organiseret i teams. Teamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læge, fysioterapeut samt evt. logopæd og neuropsykolog. Teamet arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens forløb. Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af engagement, dygtige medarbejdere og et meget velfungerende samarbejde.

Vi tilbyder introduktion centreret omkring en mentorordning kombineret med generel introduktionsundervisning i udvalgte emner.

Hos os synes vi det er vigtigt:
 
  • At have en spændende og udfordrende arbejdsdag med høj faglighed i fokus.
  • At have et dynamisk teamsamarbejde i konstant udvikling.
  • At være en del af en gruppe engagerede kollegaer.
  • At have et tæt og anerkendende, gruppeopdelt mono- og tværfagligt, samarbejde.
  • At have et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.
  • At have mulighed for faglig og personlig udvikling.

Er din nysgerrighed og interesse vakt, og kan du se dig selv være en del af holdet, så tøv ikke med at henvende dig.

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen  
er du velkommen til at kontakte:
Ledende overterapeut Kristian Bech tlf. 97640150. TR ergoterapeut Maria Kruse Henriksen tlf. 97641993.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist torsdag den 16. marts 2023.
Jobinterview gennemføres i Frederikshavn torsdag den 23. marts 2023 om formiddagen.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Kristian Bech
  • Adresse
    Nørregade 77, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    17676
  • Quick-nr.
    445093
  • Indrykningsdato
    20-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Nørregade 77, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Kristian Bech
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2023
  • Regionens jobnr.
    17676
  • Quick-nr.
    445093
  • Indrykningsdato
    20-02-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Genopslag: Pædagog til Komplekse Udviklingsforstyrrelser - Sødisbakke

Specialsektoren  |  Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Ergoterapeut

Opslået
17-03-2025

Ansøgningsfrist
10-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Genopslag: Omsorgsmedarbejder til Komplekse Udviklingsforstyrrelser - Sødisbakke

Specialsektoren  |  Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Ergoterapeut

Opslået
17-03-2025

Ansøgningsfrist
10-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Bostedet Hadsund søger kollega i forbindelse med modtagelse af ny borger

Specialsektoren  |  Kjeld H. Jensens Vej 2A, 9560 Hadsund
Ergoterapeut

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Pædagog, Ergoterapeut, SOSU-assistent eller Omsorgspædagog – gør en forskel hos Sødisbakke

Specialsektoren  |  Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Ergoterapeut

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025