Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ledende Overlæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi på Nordsjællands Hospital
Kirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital er ved at ændre ledelsesstrukturen, og søger en ledende overlæge med speciale i medicinsk gastroenterologi og hepatologi.
Synes du det lyder interessant, at være del af ledelsen på en afdeling i en rivende udvikling, og have fokus på opbygning af en organisation, der passer ind på det nye hospital der er ved at blive bygget? Så læs endelig videre.
Afdelingen
Kirurgisk afdeling på Nordsjællands Hospital dækker planområde nord i Region Hovedstaden. Afdelingen ligger på to matrikler, Hillerød Hospital og Frederikssund Hospital. Der er i alt 220 medarbejdere fordelt på tre sengeafsnit, to ambulatorier, en stomiklinik og to endoskopiafsnit.
Den gastromedicinske funktion er fordelt på 2 matrikler, med ambulatorie i Frederikssund og Endoskopi og sengeafdeling i Hillerød. Den medicinske gastroenterologi dækker 320.000 borgere i Nordsjælland, og har ca. 6000 ambulante kontakter og 2400 endoskopiske undersøgelser årligt.
Vi er i øjeblikket i gang med at forberede indflytningen på Nyt Nordsjællands Hospital, hvor afdelingen samles i 2025.
Der er et nært samarbejde med kirurgerne på Hillerød Hospital, og gastromedicinsk sektion lægger vægt på det gode tværfaglige patientforløb, og et bredt samarbejde omkring patienterne.
Gastromedicinsk afsnit på Hillerød Hospital består af 15 sengepladser, et endoskopiafsnit, alt dette betjenes af 8 speciallæger, 3 HU-forløb og 3 introstillinger.
Ambulatoriet på Frederikssund varetager behandling i gastroenterologi og hepatologi, og har et meget velfungerende tværfagligt team omkring specielt inflammatoriske tarmsygdomme.
Der afholdes desuden ugentlige IBD MDT-konferencer med kirurger og patologer.
Et velfungerende lever-team, tager sig af udredning og behandling af alle former for leversygdomme. Der holdes også her månedlige leverkonferencer.
Der er tilknyttet et gastroenterologisk professorat til afsnittet, og der er derfor et aktivt forskningsmiljø med rig mulighed for at deltage i forskellige projekter.
Afsnittet varetager uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb.
Vi har desuden tilknyttet 2 lektorater, og deltager således i uddannelsen af medicinstuderende hele året rundt.
På Gastromedicinsk afsnit, Nordsjællands Hospital arbejder vi med udvikling af kvalitet, såvel faglig, organisatorisk som patientoplevet. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor ventetider, effektivitet, høj faglig kvalitet, gennemskuelighed, medinddragelse af patient og pårørende og datadrevne forbedringer er omdrejningspunktet.
Stillingen
Vi søger en speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi til vores gastromedicinske afsnit.
Da stillingen er som ledende overlæge, vil ansøgere med ledelseserfaring blive prioriteret.
Du vil indgå i ledelsen af det Gastromedicinske sengeafsnit på 0161, og have tæt samarbejde med oversygeplejersken på afsnittet.
Du vil indgå i afdelingens samlede lederteam, og deltage i den strategiske udvikling, og planlægningen af indflytningen på Nyt Nordsjællands Hospital.
Vi har et rigtigt godt team, og der er højt til loftet, og en god kollegial omgangstone.
Arbejdsopgaverne er med stor spændvidde, og kan variere meget. Bl.a. kan nævnes, stuegang, ambulatorie, endoskopi og administration.
Speciallægerne indgår i en døgndækket gastromedicinsk beredskabsvagt fra hjemmet med et medicinsk vagthold tilstede hele døgnet.
Der indgår tilstedeværelse af bagvagt til klokken 20 alle ugens dage, og vi modtager vores specialepatienter i den kirurgiske modtagelse.
Forsknings-og undervisningserfaring vil blive vægtet højt.
Personprofil
Du er speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi.
Du sætter altid patienten først - også i en travl dagligdag.
Du er god til at skabe flow i både ambulatorium, sengeafsnit og i Akutafdelingen.
Du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.
Du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde.
Du holder altid den gode tone i hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger.
Generelt
Det forventes, at du har en bred klinisk erfaring inden for alle gastroenterologiens hovedområder. Du skal desuden have erfaring fra den brede interne medicin. Den faglige bedømmelse af ansøgeren tager udgangspunkt i ansøgerens oplysninger og dokumentation af de syv lægelige roller og kompetenceområder, jf. ’Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden’.
Ansøgning og CV bedes struktureret efter de 7 lægeroller. Der afholdes samtaler, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for Ledende Overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningsfrist: 14/03-2023
Ansøgere vil blive indkaldt løbende.
Yderligere oplysninger om Gastromedicinsk sektion på Kirurgisk afdeling og stillingen fås hos:
Cheflæge
Bo Bengtsson,
bo.gyldendahl.bengtsson@regionh.dk
Du kan læse mere om Nordsjællands Hospital og Kirurgisk afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Bo Gyldendahl Bengtsson - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
247791 - Quick-nr.
445143 - Indrykningsdato
22-02-2023 -
Ansøgningsfrist
14-03-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Bo Gyldendahl Bengtsson - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2023 - Regionens jobnr.
247791 - Quick-nr.
445143 - Indrykningsdato
22-02-2023 -
Ansøgningsfrist
14-03-2023 (udløbet)